Posts Tagged ‘Tom Domoulin’

Dumoulin gennemgår operation i knæet

Posted on: juni 18th, 2019 by jakob@senergy.dk

Den 28 årige tidligere Giro-vinder Tom Dumoulin gennemgik søndag en mindre operation efter at have døjet med irritation i knæet.

Ved operationen fjernede man noget, der ved første øjekast lignede metalsplinter, men ved nærmere undersøgelse viste det sig at været grus.

Operationen har dog ikke været mere omfattende, end at Dumoulin allerede i går var ude og røre benene på cyklen, hvorefter han er påbegyndt højdetræning. 

 

Nibali om dagens stigning: Den passer mig godt

Posted on: maj 20th, 2017 by Lloyd

Lørdagens startby er Fausto Coppis fødested, Castellania og dagens korte rute på 131km slutter på Oropa, et bjerg som senere hen er blevet dødt "Montangna Pantani" (Mt. Pantani). 

Derfor er dagens etape speciel og især det faktum, at den i så lang tid er pandekage flad men de sidste 11.8 km går direkte op i himlen, gør den unik.  

Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) udtaler til cyclingnews:

– Det bliver hårdt de sidste 30 minutter og meget hårdt i de sidste 20 min på den stejle del af Oropa men det passer mig normalt godt. 

Dog er spørgsmålet om hvordan og hvorledes Nibali og resten af holdet skal knække koden til Tom Dumoulins 2:47 min over Nibali. Italieneren selv er ikke selv klar over hvad der kommer til at ske på Pantani bjerget:

– Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Vi må vente og se. Men jeg tror at stigningen passer ryttertyper som Dumoulin i stedet for rene bjergryttere. Stigningen passer til ryttere med masser af ren kraft. Jeg kan huske Marzio Bruseghin vandt bjergenkelstarten der i 2007 udtaler han til cyclingnews.

Tom Dumoulin er manden er slå siger Nibali og fortsætter videre

– Hvad kan jeg gøre? Han er manden vi skal holde øje med. 

Etapen starter kl. 13.30 og sendes bl.a. på Eurosport 1.

Uenighed mellem Martin og Dumoulin på Twitter

Posted on: juni 5th, 2016 by ABP

Han plejer at elske enkeltstarter, og med 3 verdensmesterskaber i disciplinen må man sige han mestrer det. Ved dagens prolog i Criterium du Dauphiné blev det til en beskeden 62. plads, for tyske Tony Martin. Hans frustation over prologens form blev dog ytret på tyskerens Twitter-profil under prologen:

Tempostærke Tom Dumoulin var bestemt ikke enig, hvilket ikke afholdte ham fra at kommenterer på Twitter:

Tony Martin må glæde sig til 13. etape af Tour de France hvor der venter en 37,5 km lang enkeltstart.  

Trods uvejr: Favoritterne klar til bjergtest

Posted on: maj 12th, 2016 by VH

Efter fem flade etaper venter der i dag en noget mere kuperet mundfuld for Giro-feltet, hvor de første indbrydes styrkeudmålinger kommer til at finde sted.

Tom Dumoulin, som i øjeblikket befinder i løbets førertrøje og skal ud og forsvare den i dagens afslutning op mod Roccaraso passet kan se frem til en hovederolle på dagens etape. Her er hvad Giant-Alpecin-kaptajnen havde at sige forud for dagens start:

– Vejret kommer bestemt til at gøre dagen hårdere, men hvis jeg har gode ben, tror jeg på, jeg kan følge de andre. Typer som Nibali, Valverde og Landa vil formentligt prøve at angribe og gøre løbet hårdt, fortalte Dumoulin til Cyclingnews.

Som Dumoulin, ser mange af de øvrige favoritter også vejret som en afgørende faktor i dagens afslutning. Regn, blæst og tung tåge lurer i området omkring målområdet:

– Som de fleste andre ryttere, bryder jeg mig ikke om vejret, men vil forsøge at komme så godt som muligt igennem det. Vi må vi se hvordan det udvikler sig ude på vejene, lød det fra en af de største forhåndfavoritter, Alejandro Valverde.

Den italienske veteran og tidligere vinder af løbet, Daminano Cunego (Nippo Vini Fantini) delte sin spanske kollegas udsagn:

– Det regner nu, men vejret ser ud til at blive bedre som etapen skrider frem. Det er positivt, da det ikke er nemme forhold og hurtigt kan blive farligt.

De første ryttere forventes at være i mål omkring 17.30. 

Dumoulin satser i sidste uge

Posted on: august 19th, 2015 by VH

Giant-Alpecins tempomaskine, Tom Dumoulin, er først lige kommet tilbage efter et voldsomt styrt, der sendte ham ud af årets Tour de France. Nu står Dumoulin så overfor Vuelta a España, som samtidig bliver hollænderens første konkurrence siden den franske rundtur i juli.

Selvom Dumoulin kommer direkte fra en højdetræningslejr i Italien, er han dog ikke just tilbage for fuld styrke ved Vueltaens start på lørdag:

– Jeg ser mig selv som en seriøs kandidat til etapesejre, men efter en så lang skadesperiode er der selvfølgelige spørgsmålstegn ved min fysiske tilstand, siger han og tilføjer:

– Jeg forventer, at skulle tilpasse mig og genvinde min tryghed i feltet den første uge. I anden og tredje uge er jeg forhåbenligt tilbage på toppen, og vil kæmpe efter sejre, siger Dumoulin forud for Vuelta a España.

Dumoulin kan glæde sig over, at Vueltaens individuelle enkeltstart først falder på 17. etape, hvor den hollandske enkeltstartsspecialist burde være tilbage på højkant.

Dumoulin vil jagte førertrøje på Mur de Huy

Posted on: juli 6th, 2015 by TR

– Jeg var mere end en lille smule skuffet i går, og jeg var bestemt på jagt efter den gule trøje i dag, men jeg er nødt til at kigge efter den igen i morgen.

Sådan sagde Tom Dumoulin efter gårsdagens blæsende etape, hvor han formåede at holde sig i forreste gruppe. Dermed ligger Dumoulin på tredjepladsen i den samlede stilling, og derfor kan vi også forvente at se hollænderen gå efter at få førertrøjen, når feltet sidst på eftermiddagen rammer Mur de Huy, selvom han godt ved, at det ikke bliver let.

Det kommer til at være lige så stressende som i dag. Det vil ikke blive benene Mur de Huy, der afgører det, men mest ved placeringen før stigningen, sagde han i går til Letour.

Dumoulin er seks sekunder efter Cancellara i klassementet, mens Tony Martin ligger mellem de to. Martin er blot tre sekunder fra førertrøjen. Men både Cancellara og Martin er formentlig ikke i stand til at sidde med helt i front på Mur de Huy.

Kittel: En god uge for os

Posted on: januar 26th, 2015 by Velomore

Tour Down Under er slut for i år, og Marcel Kittel har stadig ikke prøvet at vinde en etape i løbet. Alligevel ser det tyske sprintfænomen positivt på ugen, der er gået.

– Vi kom her for det samlede klassement, og vi er blev nummer 4 med Tom Dumoulin, hvilket er et godt resultat. Det var en god uge for os med sejren i criteriumet (Peoples Choice Classic red.) og næsten en podieplacering med Tom(Dumoulin red.), fortæller Kittel til Giant-Alpecins hjemmeside

Kittel, der selv var manden bag holdets sejr i Peoples Choice Classsic, blev fanget bag gårsdagens store styrt og var derfor forhindret i at deltage i den afgørende spurt.

Overraskende vinder og førertrøje i Eneco Tour.

Posted on: august 16th, 2014 by AS

Dagens 6.etape i Eneco Tour er blevet kaldt et mini Liege-Bastogne-Liege og afslutter på en af forårsklassikerens kendte stigninger Col de la Redoute, der har en maksimum stigningsprocent på 22. Inden dagens etape var klassement utrolig tæt. Tom Dumoulin(Giant-Shimano) havde førertrøjen med 2 sekunders forspring til Lars Boom(Belkin).

Danske Matti Breschel blev nr.4 på 5. etape, og Tinkoff-Saxo rytteren lå inden etapens start nr. 28, 1.20 efter Dumoulin. Han skulle dog ikke få nogen hovedrolle på dagens etape og kom i mål som nr.83, over 12 minutter efter etapevinderen. 

Fra stapens start kom 8 ryttere i udbrud. Blandt profilerne var Tom Boonen(Omega Pharma-QuickStep), Moreno Moser(Cannondale), Nick Nuyens(Garmin-sharp), Alex Dowsett(movistar) og Nathan Hass(Garmin-sharp). Udbruddet fik 6.30 i forspring inden BMC, Katusha, Giant-Shimano og Belkin begyndte at køre udbruddet ind. 

50 km fra mål angreb Nathan Haas fra udbruddet og sad alene indtil små 20 kilometer fra målet af, hvor feltet kørte ham ind. Herefter blev der angrebet fra højre og venstre. Både fra ryttere, der lå til i klassementet, og ryttere, der gik efter etapesejren. BMC forsøgte at kontrollere feltet for en sejr til enten Philippe Gilbert eller gårsdagens vinder Greg Van Avermaet. Det skulle ikke lykkes.

Det afgørende angreb på etapesejren kom 14 km fra mål, da Tim Wellens(Lotto-Belisol) åbnede og hurtigt fik et stort hul. Feltet så aldrig Tim Wellens igen og han vandt etapen på toppen af Col de la Redoute med et fremragende udbrud, hvor han satte Alexandre Pichot(Europcar) og Arnold Jeanneson(FDJ), der senere blev opslugt af feltet. 

Men selvom etapen så ud til at være uden for rækkevidde, var der stadig førertrøjen at køre om. Tom Dumoulin erobrede førertrøjen på 5.etape, og Lars Boom var fast besluttet på at tage den tilbage. Med 5 km til mål sad Dumoulin og sov et øjeblik, og det var hvad Lars Boom havde brug for, for at angribe og skabe sig et stort hul. Lars Boom tog tid nok på Tom Dumoulin, men Tim Wellens, der inden etapen lå på 16.pladsen tog tid nok på dem alle til at køre sig i gult med 7 sekunders forspring til Lars Boom og 13 sekunder til Tom Dumoulin, der kom ind på etapens fjerdeplads. 

Resultat af 6.etape:

1. Tim Wellens (Lotto-Belisol)
2. Lars Boom (Belkin)
3. Greg Van Avermaet (BMC)
4. Tom Dumoulin (Giant-Shimano)
5. Geraint Thomas (Sky)
6. Andriy Grivko (Astana)
7. Jelle Vanendert (Lotto-Belisol)
8. Niki Terpstra (Omega Pharma-QuickStep)
9. Philippe Gilbert (BMC)
10. Marco Marcato (Cannondale)

Samlet stilling efter 6.etape:

1. Tim Wellens (Lotto-Belisol) 
2. Lars Boom (Belkin) 00.07
3. Tom Dumoulin (Giant-Shimano) 00.13 
4. Andriy Grivko (Astana) 00.33
5. Greg van Avermaet (BMC) 00.34
6. Geraint Thomas (Sky) 00.38
7. Niki Terpstra (Omega Pharma-QuickStep) 00.45
8. Philippe Gilbert (BMC) 00.48
9. Jens Keukeleire (Orica-GreenEDGE) 00.56
10. Sebastian Langeveld (Garmin-Sharp) 01.04

—-

34. Matti Breschel (Tinkoff Saxo) 12.31