2014 bød på flere fantastiske løb, og mange af de nedenstående ryttere havde ofte en finger med i spillet. Vi har kigget lidt nærmere på, hvem som har givet det bedste indtryk i denne sæson. Og det er en svær liste at lave, da der har været mange om budet. Dem, som er kommet med på listen, er kommet i betragtning for deres præstationer i forhold til, hvor store forventninger var til dem. Derfor er der også blevet plads til mindre ryttere. Og endda danskere. 

#10 – Tom van Ashbroeck
Der er endnu et kæmpetalent på vej ud af den belgiske talentfabrik. Topsports Vlaanderen – Baloises 24-årige rytter vandt EuropaTouren i denne sæson takket være, at han konstant har placeret sig i den bedste ende af resultaterne.

Tom van Ashbroeck viste sig først frem i forårsklassikerne, hvor han var en del af et stærkt hold, der forsøgte at udfordre WorldTour-holdene. Sidenhen holdt belgieren formen ved lige og fortsatte med at hive topplaceringer hjem.

Det blev kun til 2 sejre, men derefter står han noteret for et hav af 2. og 3. pladser, blandt andet i Post Danmark Rundt, hvor han blev 2’er på 4. etape. (På Frederiksberg blev han blot nr. 22. hvilket kan skyldes, at han var meget glad for det fad weinerbrød, der stod fremme ved starten i Kalundborg.)

Asbroeck har udviklet sig markant i løbet af sæsonen, og det er specielt hans hurtighed, der er forbedret. Han tegner til at blive en Boonen-light, hvilket hans kropsstatur, der noget ranglet, også vidner om.
Belkin er ligeledes overbevist om, at der er stor fremtid i Ashbrock. De vandt konkurrencen om den eftertragtede belgier, der de næste to år skal levere resultater for det hollandske hold.

#9 – Magnus Cort
Bornholmeren gjorde det, som mange store talenter ikke turde, når de har fået en mulighed for at blive professionel. Han ventede. Og i bagklogskabens lys skulle det vise sig, at være en af de bedste beslutninger, han har taget i sin karriere.

Cort fortsatte nemlig de aldeles fremragende takter, som han lagde for vejen i 2013, og han lagde endda endnu et niveau på i 2014. 11 sejre blev det til for den lynhurtige dansker, som beviste gang på gang, at han var et af de største danske talenter i nyere tid.

Stort set igennem hele foråret gik han fra succes til succes med etapesejre og samlede sejre i Kroatien til spurtsejre over Alexander Kristoff i Norge. En kanonsæson var allerede hjemme, da han i starten af august gentog bedriften fra Post Danmark Rundt 2013.

På første etape til Mariager kom han nemlig igen først over stregen i kom derfor igen i den gule førertrøje i Danmarks største etapeløb. En samlet sejr lader dog vente på sig, men den 21-årige rytter har tiden med sig. Han kunne desværre ikke helt få det ønskede resultat til VM, men alt tyder dog på, at Orica-GreenEDGE har gjort et scoop til næste sæson.

#8 – Jean Christophe Peraud
Franske Jean Christophe Peraud har blot været professionel siden 2010, og hvis man blot kiggede på det faktum, så ville han være en spændende ny udfordrer til diverse Grand Tour-troner. Men Peraud er også 37 år. Han kom meget sent i gang med sin landevejskarriere efter at have været en stor spiller på mountainbike scenen. Men i år fik han stjålet alt rampelyset fra den store håndfuld af unge franske talenter.

AG2R-ryttere havde før bevist, at han kunne køre i top-10 i Tour de France, og i det hele taget være med fremme i etapeløbene, men at han skulle blive den første franskmand på podiet i Tour’en siden Richard Virenque, havde ingen turde spå. Men ligesom hans 2014-sæson så timede han sin form perfekt og var stabil og i kontrol hele vejen igennem.

Han lagde stærkt ud tidligt på året, hvor han vandt Criterium International med et enkelt sekund til Mathias Frank. Hans første sejr i et etapeløb. Og allerede forinden havde han vist, at benene var gode, da han blev 4’er i Tirreno Adriatico bag en suveræn Contador.

Siden blev han også 3’er i Baskerlandet Rundt, men derefter dykkede formen. I opvarmningsløbet til Tour’en Criterium Dauphine hang han langt efter de andre favoritter og lignede ikke en, som havde fundet formen til sæsonens store mål.

Som det dog ofte er tilfældet, så har de bedste i Criterium Dauphine toppet formen for tidligt. Peraud havde timet sin perfekt til gengæld. Han blev stærkere og stærkere igennem Tour’en, og overtog til sidst kaptajnrollen på AG2R fra Bardet.

Han var aldrig i nærheden af Nibali, og han var måske end ikke den bedste af resten, men hans bundniveau var ubegribeligt højt og den taktiske evne var i top. Intet mindre end en ekstremt imponerende præstation af en 37-årig, som kronede sin bedste sæson.

#7 – Michael Valgren
Modsat Magnus Cort, så valgte stortalentet Michael Valgren at tage skridtet på til WorldTouren i denne sæson. Han er et af de største talenter Danmark længe har set, men mange frygtede alligevel, at det ville gå ham ligesom Mads Christensen, Rasmus Guldhammer og Andre Steensen.

Alle tre kæmpetalenter, som aldrig fik helt nok ud af det. Men Thyboen har gjort alle røster til skamme. Det tog ham lige et par måneder at vende sig til tempoet på de professionelles niveau, men siden da har han lukket op for sluserne og præsteret på et uhørt højt niveau for en neo-pro.

Det startede ved 4 Jours de Dunkerque, hvor han fik troen på sig selv, da han stort set matchede Sylvain Chavanel da de to dannede et symbiotisk damplokomotiv på 3. etape. Det blev til en samlet 3. plads, som blev fuldt op med en 4. plads i Norge Tour des Fjords.

Det blev fulgt op med en bronzemedalje til DM i enkeltstart, hvorefter han vandt en pragtfuld sejr i Faaborg i linjeløbet, hvor han ene og alene kunne køre over stregen. Men han var ikke færdig og lidt over en måned senere vendte han hele Post Danmark Rundt på hovedet, da han gjorde det næsten umulige og kom hjem i et udbrud på Frederiksberg Alle, og vandt løbet, oven i købet iført Dannebrogstrøjen.

Og så kunne man tro, at hysteriet og Michael Valgrens bølger kun gik højt herhjemme, men han havde stadig noget at skyde med. Til VM imponerede han en forbløffet cykelverden, da han til sidst sad alene foran og prøvede at følge med Kwiatkowski.

Der slap kræfterne dog også op, men alligevel fik han hevet sig hjem på en 20. plads, da han stadig kunne følge med de afventende af favoritterne. Valgren er måske sæsonens bedste neo-pro og et af sportens største talenter.

#6 – Marcel Kittel
Der er en grund til, at vi her på Cykelmagasinet kalder ham Kong Kittel. For han er uden tvivl verdens bedste sprinter. Hvis man kigger på hans statistik i år, så har han kun tre placeringer i top-10 på flade etaper, resten er sejre (sjovt nok er Kristoff foran ham på alle).

Efter at han tog fire etaper i Tour de France sidste år, så vidste han og alle andre, at han skulle mandsopdækkes for, at man kunne fravriste ham sejren. Og alligevel lykkedes det ikke. Allerede i Dubai Tour tog han tre sejre, og sådan fortsatte han i næsten alle de løb han deltog i. 

Det taler til Kittels fordel, at han har et fænomenalt hold i Giant-Shimano til at lede ham frem til spurten, men tyskeren kan også uden. På de to første reelle etaper af Giro’en mislykkedes det hollandske hold fuldstændigt med at køre Kittel frem til spurten, men det var komplet lige meget. 

I en nådesløs magtdemonstration kom han to dage i træk bagfra og dominerede hans konkurrenter i sådan en grad, at spændingen i resten af spurterne reelt var væk. Heldigvis for de andre blev Kittel syg og kunne ikke fortsætte i løbet.

Han er måske ikke den mest holdbare sprinter, da han på ingen måde bryder sig om bakker, men hvis der er en spurt på en flad vej, så kan ingen slå tyskeren. Kan I huske Tour’ens 3. etape til London? Her kunne resten af feltet kun sidde på hjul. Kittel er kongen af spurterne.

Dette var første del af sæsonens vurderinger. I løbet af de næste par dage vil du kunne læse om de fem bedste i denne sæson, samt de 10 største skuffelser.