Posts Tagged ‘Torkil Veyhe’

Torkil Veyhe vandt bjergtrøje i Frankrig

Posted on: juni 11th, 2018 by Kristian Arnth

Team Virtu Cyclings stærke færing Torkil Veyhe kom på overarbejde på fjerde og sidste etape af det franske Ronde de l'Oise, da han skulle forsvare både en bjergtrøje og en tredjeplads i klassementet.

Missionen lykkedes kun delvist, da bjergtrøjen blev på skuldrene af Veyhe, mens han måtte vinke farvel til podiepladsen i klassementet og tage til takke med fjerdepladsen. 

[REL2]

Løbets sidste etape blev kørt med angrebsforsøg i højre og venstre, men Virtu Cycling fik Alexander Kamp med i det udbrud, som viste sig farligst. Desværre for ham fik feltet anført af den førende rytters hold, Joker Icopal, hentet udbryderne bare fire kilometer fra målstregen, og derfor skulle etapen afgøres i en massespurt. 

Her viste den førende nordmand Henrik Evensen sig hurtigst, mens Torkil Veyhe blev fanget for langt tilbage i feltet og derfor mistede fem dyrebare sekunder til de forreste. 

– Desværre sad vi for langt tilbage i finalen, så vi mister podieplaceringen, og det er et rigtig ærgerligt resultat, når man er så tæt på. Til gengæld beholder vi bjergtrøjen, og det er naturligvis et vigtigt artefakt at få med sig hjem i bagagen. Derudover viser Alexander [Kamp] rigtig god form, og det bliver spændende at følge ham op mod både GP Horsens i næste weekend og op til DM senere på måneden, siger sportsdirektør Michael Skelde i en pressemeddelelse.

Torkil Veyhe erobrede bjergtrøjen og grundlagde fjerdepladsen i klassementet på 1. etape, da han og løbets senere vinder, Henrik Evensen, formåede at holde feltet bag sig med bare fem sekunder efter en hel dag i udbrud. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=187721&k=bfdmhpJ9hDOP&p=25a953a342" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

[REL1]

I det danske forsvarede holdets unge ryttere Virtu-farverne i weekenden ved de danske mesterskaber for U23-klassen. Her lykkedes det Niklas Larsen at hente en sølvmedalje i linjeløbet, på trods af at holdet fik stjålet deres cykler natten til søndag og derfor måtte køre på lånt udstyr.

VIRTUs stærke færing forsvarede andenpladsen i Frankrig

Posted on: juni 8th, 2018 by Breum

Team VIRTU Cycling kører i disse dage det franske etapeløb Ronde de l'Oise, og det danske hold kom godt fra start på 1. etape, hvor Torkil Veyhe, der skiftede til holdet fra coloQuick forud for denne sæson, ramte dagens udbrud.

Den brølstærke færing og norske Henrik Evensen (Joker) viste sig undervejs som de stærkeste i udbruddet, og de to arbejdede så godt sammen, at det akkurat lykkedes dem at holde det jagtende felt bag sig. I spurten måtte Veyhe se sig henvist til andenpladsen af sin norske udbrudskollega – et velfortjent resultat efter at have arbejdet for holdkammeraterne i første del af sæsonen.

[REL1]

I dag skulle den samlede andenplads forsvares, men VIRTU-rytterne stod overfor lidt af en opgave, da den 217 kilometer lange etape bød på mange højdemeter. 

Tre ryttere stak afsted fra etapens start, men Team Joker-Icopal holdt dem i kort snor, og de tre mand blev hentet ind igen. Tempoet blev holdt højt, og feltet blev splittet i to på de sidste stigning, hvor Veyhe fortsat sad med i front. 

Etapen skulle afgøres i en spurt, der blev vundet af Damien Touze (St Michel-Auber93) foran Charalampos Kastrantas (Java-Partizan) og Armindo Fonseca (Fortuneo-Samsic). Veyhe sluttede i frontgruppen og forsvarede dermed sin andenplads.

[REL2]

Det glædede naturligvis sportsdirektør Michael Skelde, der dog havde håbet på, at en af holdets hurtige ryttere havde vist sig frem i spurten. Han håber tilgengæld, at det kan ændre sig på de kommende etaper, hvor førsteprioriteten dog fortsat vil være at forsvare den Veyhes klassement:

– I spurten sørgede vi først og fremmest for at beskytte Torkil, men jeg havde nok også forventet mig mere af vores normalt spurtstærke ryttere. De næste to etaper byder på flade afslutninger, hvor jeg håber på bedre resultater. Men først og fremmest skal vi beskytte Torkil, så vi kan bevare en samlet topplacering, men det kan blive svært, hvis klassementet skal afgøres af bonussekunder, siger han til holdets hjemmeside.

Udover Veyhe, er VIRTU til start med Rasmus Guldhammer, Alexander Kamp og Asbjørn Kragh Andersen, samt norske Audun Fløtte.

Løbet slutter på søndag.

Mere styrke til Virtu Cycling – henter færing

Posted on: oktober 31st, 2017 by nfriis

Det drejer sig om 27-årige Torkil Veyhe, der i denne sæson har kørt for ColoQuick-Cult, hvor det blandt andet er blevet til en samlet sjetteplads i PostNord Danmark Rundt. 

– Jeg synes, at der er større chance for at udvikle mig hos Team Virtu Cycling. Jeg har måske ikke alderen med mig, så jeg skal jo vælge fornuftigt, og det virker til at være et godt miljø, hvor jeg kan udvikle mig i et større program og i nogle store løb med nogle stærke holdkammerater, siger Torkil Veyhe i en pressemeddelelse fra holdet.

Torkil Veyhe er en god historie om en mand, der startede med at cykle i en sen alder, men har taget kæmpe skridt i sin udvikling på kort tid. Netop dette har imponeret sportsdirektøren for Team Virtu Cycling, Michael Skelde, der ser frem til at arbejde med Veyhe.

– Jeg ser et kæmpe potentiale i Torkil, og jeg tror, at alle, der har set ham køre i år, har været imponeret af, hvad han har kunne og opnået. Jeg tror på, at hvis vi kan give ham lidt flere starter på højt internationalt plan, så kan han tage et skridt mere. Han har motoren til det, og jeg håber, vi kan guide ham i den rigtige retning.

Torkil Veyhe har skrevet en et-årig kontrakt med Team Virtu Cycling.

Veyhe sikrer sig kontrakt med coloQuick-CULT

Posted on: november 4th, 2016 by FBO

Cykelmagasinet har fået bekræftet fra coloQuick-CULT, at Torkil Veyhe skal køre for dem til næst år.

Torkil Veyhe havde en forrygende sæson 2016, hvor han bl.a. vandt cykelløb i A-klassen og kørte Postnord Danmark Rundt på landsholdet med stor succes.

– Jeg ser meget frem til mit første år som kontinental-rytter. Jeg har haft en rigtig god foregående sæson, hvor jeg havde det rigtigt sjovt med at køre på cykel, og fik lov at køre PostNord Danmark Rundt. Det giver blod på tanden til mere, og jeg glæder mig til at prøve kræfterne af i nogle af større løb som coloQuick-CULT kan tilbyde, siger Torkil Veyhe.

Veyhe viste virkelig sin styrke i PostNord Danmark Rundt i år, hvor han deltog som en del af landsholdet. Bl.a. derfor er coloQuick-CULT rigtig glade for deres nye signing:

– Vi henter en Danmarks stærkeste cykelryttere i 2016 ind på coloQuick-CULT. Det er en rytter med en enorm råstyrke og en fysik, der er fænomenalt. Torkil viste bl.a. i PostNord Danmark Rundt en karakterstyrke langt udover det sædvanlige, da han på Vejle-etapen kom med i et stærkt udbrud, men så desværre havde 2 defekter samtidigt, der resulterede i et tab på mere end 1.40 min, og selvom feltet pustede ham i nakken, så viste Torkil sin karakterstyrke og kørte udbryderne ind igen, på trods af, at de absolut ikke ventede. Det var bare en af af de mange gange i 2016-sæsonen, hvor Torkil kørte som en motorcykel. Der er ingen tvivl om at han Torkil var en rytter, som stod særdeles højt på min ønskeseddel, udtaler sportsdirektør Christian Andersen.

ColoQuick forhandler med Veyhe og Krigbaum

Posted on: oktober 20th, 2016 by JK

Team ColoQuick-CULT satser næste sæson på udviklingen af danske talenter, med henblik på at sende de bedste videre ud i Europa. Senest har de hentet Magnus Bak Klaris. Og nu tyder meget på, at der er yderligere forstærkning på vej.

Således erfarer Cykelmagasinet, at både Torkil Veyhe og Mathias Krigbaum skulle være på vej til Team ColoQuick-CULT. Sporsdirektør, Christian Andersen, bekræfter, at han er i kontakt med begge ryttere:

– Jeg kan ikke offentliggøre noget endnu, men jeg kan sige så meget, at jeg har snakket med dem begge to. Der er først nogle detaljer, der skal falde på plads inden, fortæller Andersen til Cykelmagasinet.

Torkil Veyhe har denne sæson været på kontrakt hos Team WeBike-CK Aarhus, hvor han konstant gennem hele sæsonen, har været at finde blandt toppen af den danske A-række, hvilket kastede en landsholdsdeltagelse i Post Danmark Rundt af sig.

Mathias Krigbaum har i denne sæson været på kontrakt med Christina Jewelry Pro Cycling, men sponsoren trækker sig fra det tyske hold, for i stedet at bakke danske Soigneur-Copenhagen Pro Cycling op.