Posts Tagged ‘Tour de France 2016’

Efter Ventoux: Froome inviteret til 10km løb

Posted on: september 7th, 2016 by Kristian Arnth

Vi kan vist alle huske billederne af en tydeligt frustreret og desperat Chris Froome, der i et forsøg på at minimere sit tidstab fortsatte til fods efter sit styrt på Mont Ventoux under sommerens Tour de France.

Froome, Richie Porte og Bauke Mollema var sammen kørt væk fra de øvrige favoritter, da TV-motorcyklerne foran måtte stoppe for ikke at køre ind i tilskuere, og ingen af de tre kunne nå at reagere i tide. Værst gik det udover Froome, der ødelagde sin cykel, og med servicebilerne langt efter fortsatte han op af bjerget – løbende. 

Om Froome har hidtil ukendte talenter indenfor løb skal ikke kunne siges, men nu har han tilsyneladende muligheden for at teste det af. I hvert fald er Tour de France vinderen blevet inviteret til at deltage i et 10 kilometer langt løb i Barcelona. Det skriver spanske AS. 

I morgen åbner løbet, Cursa dels Nassos, op for tilmeldingerne til eventet, der finder sted den 31. december, og her håber man altså på at se Chris Froome blandt deltagerne. 

Det er nok desværre yderst tvivlsomt, at vi kommer til at se Froome i Barcelona til december, men om ikke andet er det en god historie. 

Ex-verdensmester laver parodi på Froome

Posted on: august 3rd, 2016 by ABP

Tidligere verdensmester i Formel 1, Jenson Button, er efter sit karrierestop blevet en aktiv triatlet. Sammen med sine klubkammerater, cyklede han op af Mont Ventoux i sidste uge. De kunne dog ikke dy sig, fra at gøre som Froome gjorde det – løbe med cykelsko på. 

Du kan se den sjove video her

Så meget energi har Sky indtaget ved Touren

Posted on: juli 26th, 2016 by ABP

Årets Tour de France var i alt 3529 km. langt. To af etaperne var enkeltstarter og i løbet af de tre uger havde rytterne to hviledage. 

Chris Froome gennemførte løbet hurtigst med en tid omkring de 89 timer. Det giver ham ca. 4,5 time i gennemsnit på cyklen hver dag. Rytterne på Team Sky har i gennemsnit forbrændt 5.000 kalorier om dagen, hvor de nogle af dagene nåede 8.000 kalorier. Det har derfor krævet en masse mad både før, under og efter etaperne.  

Sammenlagt har Team Sky spist tæt på 1.000 gels og 570 energibarer. På de hårdeste etaper drak Team Sky's ryttere 10 liter væske, dvs. 20 dunke. Af alle de dunke som de drak, var 3 ud af 4 energidrik. 

Med dette voldsomme og ensformige energiindtag, så kan man sagtens unde rytterne en kold øl i Paris. 

Brailsford: Vi gør det igen næste år

Posted on: juli 26th, 2016 by ABP

– Det er meget tilfredsstillende, vi er meget glade. Det har været den bedste Tour vi har kørt, udtalte David Brailsford til Sky Sports. 

– Vi kørte anderledes i år, vi var mere offensive og det var sjovt.

I de sidste fem udgaver af Touren har Team Sky vundet fire af dem, én med Bradley Wiggins og tre med Chris Froome. Derfor er det også med stor selvtillid, at Brailsford ser frem imod næste år.

– Når man når til Paris og ser det britiske nationalflag svinge, så bliver man stolt. 

– Det var det stærkeste hold vi kunne sammensætte og de kørte perfekt. Chris kørte gennem hele Touren perfekt, så vi kommer tilbage næste år og gør det hele forfra igen.

TV: Gense Tourens højdepunkter

Posted on: juli 25th, 2016 by ABP

Det tjente holdene ved årets Tour de France

Posted on: juli 25th, 2016 by ABP

Ikke overraskende blev Team Sky det hold som tjente flest præmiepenge ved årets Tour. Pengene er blandt andet kommet fra Froomes samlet sejr og etapesejre. 

Team Sky – 4.457.746,36 kr.
AG2R – 1.838.474,46 kr.
Movistar – 1.706.134,65 kr.
Tinkoff – 1.409.467,33 kr.
Orica-BikeExchange – 1.181.387,59 kr.
BMC – 901.383,63 kr.
Lotto-Soudal – 675.907,54 kr.
Team Dimension Data – 659.021,01 kr.
Etixx-Quick Step – 651.730,79 kr.
Team Katusha – 509.571,50 kr.
IAM – 500.123,97 kr.
Lampre-Merida – 460.474,10 kr.
Giant-Alpecin – 383.629,23 kr.
Astana – 293.319,77 kr.
Bora-Argon 18 – 243.478,47 kr.
Direct Energie – 217.888,31 kr.
FDJ – 207.324,93 kr.
Trek – 196.092,04 kr.
Cofidis – 169.311,64 kr.
Lotto NL – Jumbo – 161.798,25 kr.
Fortuneo – Vital Concept – 149.672,68 kr
Cannondale-Drapac  104.889,90 kr.

I alt – 17.078.828,15 kr. 

Tour data: Se Valgrens data fra Champs-Elysees

Posted on: juli 25th, 2016 by ABP

Som altid var vejen til Paris på 21. etape en stille affære for feltets ryttere. Vi har derfor kigget på hvad Valgren trådte på Champs-Elysees.  

Rundt på Champs-Elysees trådte Valgren 275 watt i gennemsnit, eller hvad der for ham svarer til 3,80 w/kg. Derudover sluttede Valgren i forreste gruppe og kom rundt på Champs-Elysees med 48,9 km/t i gennemsnit. 

De sidste 20 min. var Valgrens hårdeste, målt i watt. På de 20 min. trådte han 320 watt og kørte med en gennemsnitsfart på 52,1 km/t. 

I den afsluttende spurt hvor André Greipel (Lotto-Soudal) vandt trådte Valgren sine højeste watt-tal, nemlig 956 watt over 2 sekunder. Og i de 2 sekunder kørte han 66 km/t. 

TV: Oplev 21. etape med Velon CC

Posted on: juli 25th, 2016 by ABP

Irsk sprinter blev lanterne rouge

Posted on: juli 24th, 2016 by ULS

Rytterne plejer at blive hyldet, når de ender øverst i Tourens forskellige klassementer, men der gives såmænd også en titel til løbets langsommeste rytter.

Og den pris – titlen som lanterne rouge – går i år til den irske sprinter Sam Bennett fra Bora-Argon 18. 

Sam Bennett har ligget solidt på placeringen som løbets langsommeste rytter, siden Michael Mørkøv udgik på 8. etape. Ireren har dog også været hæmmet af skader, da han var indblandet i samme styrt som danske Mørkøv på 1. etape.

Lars Bak var nærmeste konkurrent til Sam Bennett, men selvom han tabte over 2 minutter til ireren i dag, havde Bennett stadig et solidt forspring på over 15 minutter før etapen.

Sam Bennett deltog i massespurten på Champs-Élysées, hvor han fik en 9. plads. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="en"><p lang="en" dir="ltr">We think Sam Bennett liked his lanterne rouge <a href="https://t.co/NKhTIxy5Xq">pic.twitter.com/NKhTIxy5Xq</a></p>&mdash; Rouleur (@rouleurmagazine) <a href="https://twitter.com/rouleurmagazine/status/757221304747560961">July 24, 2016</a></blockquote>
<script async src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

Andre Greipel: Har kørt tre uger for det her

Posted on: juli 24th, 2016 by ULS

Andre Greipel slog endelig til og fik sin etapesejr med hjem fra årets Tour de France, da han vandt 21. etape til Paris. 

– Jeg kan ikke beskrive det. Jeg er bare super stolt af, hvad vi opnåede i dag, siger Andre Greipel efter sejren ifølge Letour.fr. 

– Jeg har kørt tre uger for det her. Holdet blev ved med at tro på mig. 

– Da vi ramte finalen var vi en mand for lidt, så jeg valgte at følge Alexander Kristoff, der var den stærkeste. 

Med sejren er Andre Greipel nu oppe på 11 etapesejre i Tour de France. Han har vundet etaper i løbet hvert år siden 2011.

Endelig lykkedes det for Greipel i kaotisk finale

Posted on: juli 24th, 2016 by ULS

Den tyske supersprinter, Andre Greipel, har ikke haft succes overhovedet i årets Tour de France, men bedre sent end aldrig kom det på sidste etape.

Her vandt Lotto-Soudal-rytteren Tour de France 2016's sidste etape på legendariske Champs-Élysées og forsvarede dermed sin sejr fra sidste år på boulevarden.

Det var dog lige ved at gå galt for Greipel, da Peter Sagan kom utrolig tæt på til allersidst. Norske Alexander Kristoff åbnede spurten og fik 3. pladsen, mens forhåndsfavoritten Marcel Kittel ikke var til at se i spurten.

Generelt var det en kaotisk afslutning på årets Tour de France, da en masse punkteringer hærgede i feltet. Flere sprintere måtte opgive deres chancer for en etapesejr inden for de sidste kilometer grundet dette. 

I det samlede klasement kunne Chris Froome endelig officielt lade sig hylde som vinder af Tour de France 2016 med Romain Bardet og Nairo Quintana som nr. 2 og 3. 

Etaperesultat – 21. etape af Tour de France
1 Andre Greipel (Lotto Soudal)
2 Peter Sagan (Tinkoff)
3 Alexander Kristoff (Katusha)

Samlet slutstilling
1 Chris Froome (Sky)

Tour-konkurrence: 21. etape

Posted on: juli 24th, 2016 by ULS

I dag kan du igen blive den heldige vinder af et sæt Cykelmagasinet-cykeltøj fra Marcello Bergamo. 

Alt du skal gøre for at deltage er at skrive dit svar på følgende spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen, eller hoppe over på Facebook og skrive i kommentarfeltet under det fastgjorte opslag (svarer man begge steder øger man sin chance for at vinde):

Hvilken sprinter ender bedst på Champs-Élysées?
A: Andre Greipel
B: Marcel Kittel

Svaret skal være givet senest 1 time før etapen slutter. Vi trækker den heldige vinder blandt alle korrekte besvarelser givet indenfor det tilladte tidsrum, og som ikke er redigeret, kl. 21:00 i aften. Vinderen vil få direkte besked via Facebook. Held og lykke!

Ekspertoptakt: 21. etape

Posted on: juli 24th, 2016 by ULS

Allan Johansen er ekspert på Tourens sidste etape, der går fra Chantilly til Paris med afslutning på Champs-Élysées. 

Heldigvis har de jo lovet tørvejr i Paris i dag efter et par dage med regnvejr i Alperne. Så det bliver nok den sædvanlige stille etape indtil de rammer omgangene. Der bliver ikke noget udfordrende i det.

Der er to favoritter, og det er Andre Greipel og Marcel Kittel. Nu er Mark Cavendish væk, og det er de to, hvor hele holdet har været bygget op om dem fra starten af. Kittel har godt nok vundet en etape, mens Greipel ingen har vundet, og de to har jo gået ind til Touren med en forvetning om at kunne vinde et par etaper eller tre. Så de er begge to en smule skuffet, og det gør dem helt sikkert sultne.

Kittel kan komme hjem med to sejre og så har det lige pludselig været en god Tour, og Greipel kan redde hans med en sejr i dag. Så de er helt sikkert de to største favoritter. Men det spændende bliver også, hvordan de er kommet igennem Alperne med det vejr, der har været. Så det kan være det bliver en helt tredje.

Det kunne så være Bryan Coquard, der går hen og tager den. Eller Peter Sagan, for han har vist overskud igennem hele løbet og er måske den af sprinterne, der har lidt mindst i Alperne. Han vil helt klart være en af dem, der er med i morgen.

Der er ikke nogen af danskerne, der har brilleret i år. Selvom de har haft bundne opgaver, så havde man måske håbet at se lidt mere til dem. Men man kan håbe at en Christopher Juul-Jensen eller Michael Valgren prøver at gå i udbrud på omgangene. Lars Bak får ikke lov, han har en 100% bunden opgave. Chris Anker kunne også finde på det. Jakob Fuglsang har andre mål, der er vigtigere for ham.

Thomas om Sky: Aldrig været bedre i bjergene

Posted on: juli 23rd, 2016 by ULS

Team Sky har været det altdominerende hold i årets Tour de France og en af de bærende kræfter er Geraint Thomas. 

Briten mener, at en af grundene til holdets dominans i år er, at de aldrig har haft så mange stærke bjergryttere.

– Jeg synes styrken i vores bredde har været massiv på holdet, fortæller Thomas til Cyclingweekly. 

– Vi har en masse gode klatrer på holdet – vi har nok aldrig haft flere i nogle af vores Tour. 

Holdets styrke i bjergene kunne blandt andet ses i dag, hvor Chris Froome havde hele fire hjælpere med hjem i favoritgruppen. 

En anden grund til den store succes ligger ifølge Thomas også i, at Sky stadig har alle 9 mand med i løbet endnu.

– Det er også første gang vi stadig har 9 ryttere tilbage, så det har været tre fantastiske uger, afslutter han.

Trods 3. plads: Nairo Quintana er tilfreds

Posted on: juli 23rd, 2016 by ULS

Nairo Quintana kom til Tour de France som storfavorit sammen med Chris Froome. Men colombianeren kunne ikke køre op med konkurrenten og må i stedet tage til takke med en 3. plads.

– Vi kan tage hjem fra dette Tour de France vel vidende at vi gjorde vores bedst, siger Quintana ifølge Cyclingnews.

– I sidste ende synes jeg det har været en positiv Tour. Vi var mere ambitiøse da vi kom, men en podieplads i Tour de France er stadig en god bedrift, så jeg er glad for den. 

Med årets 3. plads har Movistar-stjernen nu tre podieplaceringer i Tour de France. I 2013 og 2015 blev han nr. 2 efter ligeledes Chris Froome. 

Optakt: 21. etape af Tour de France 2016

Posted on: juli 23rd, 2016 by ULS

Ruten

Chantilly – Paris, 113 kilometer

Traditionen tro byder sidste etape til Paris på overkommeligt terræn, der af rytterne skal bruges til at nyde de er kommet igennem, indtil cykelløbet går i gang på Champs-Elysees.

Feltet rammer omgangene i Paris efter 57 kilometer, hvorefter der venter 10 omgange a 6,8 km.

Inden da skal rytterne også over løbets sidste bjergspurt, der kommer efter 33 kilometer. 

[IMG2]

Favoritterne

#1 MARCEL KITTEL, ETIXX-QUICK STEP [VURDERING5] [IMG3] 

Marcel Kittel er tidligere dobbelt vinder på Champs-Elysees og ligner den klare favorit til i morgen efter Mark Cavendish' exit.

Det handler naturligvis også om, hvordan Kittel er kommet igennem bjergene i forhold til de mere holdbare sprintere, men er han på toppen burde han have topfarten til at slå konkurrenterne på en opløbsstrækning, der passer ham perfekt.

#2 ALEXANDER KRISTOFF, KATUSHA [VURDERING4] [IMG4] 

Katusha-sprinteren er kun blevet bedre og bedre igennem løbet og efter to andenpladser jagter han nu sin etapesejr. Alexander Kristoff virker derfor som den klare udfordrer til Marcel Kittel. 

#3 PETER SAGAN [VURDERING3] [IMG5]

Peter Sagan har allerede sikret sig sin grønne trøje og tre etapesejr, men vi tror ikke det stopper slovakken for at give det et helhjertet forsøg på Champs-Elysees også, hvor han aldrig har vundet. Han mangler formentlig fart til at slå de hurtigste, men med den rette placering og med den form Sagan er i, skal man aldrig afskrive ham.

#4 ANDRE GREIPEL, LOTTO-SOUDAL [VURDERING3] [IMG6]

Tour de France 2016 har ikke været en succeshistorie for Andre Greipel. Han var tæt på i første uge, men har siden været langt fra topplaceringerne. Men uden Cavendish og som forsvarende vinder på Champs-Elysses bliver vi nødt til at have Andre Greipel med blandt favoritterne. Tyskeren har ligeledes det stærkeste lead-out-tog. 

#5 BRYAN COQUARD, DIRECT ENERGIE [VURDERING2] [IMG7]

Med en 2. og en 3. plads i første uge har Bryan Coquard været meget tæt på at få sin første Tour-etapesejr. Hans sidste chance er på Champs-Elysees og han virker til at have farten til at køre op med hurtigste. Spørgsmålet er, hvordan han står efter 3 uger, og om han kan få placeret sig rigtigt. 

Outsidere

I en massespurt er outsiderne naturligvis mange, da feltet stadig er propfyldt med sprintere. Hold øje med John Degenkolb, der ser ud til at være kommet i form. Vi forventer også at se Michael Matthews blande sig, mens også de unge kometer Dan McClay og Sondre Holst Enger kan blive farlige. 

Dylan Groenewegen har ikke helt levet op til forventningerne i årets Tour, men han er stadig en mand, der skal holdes øje med. Det samme kan siges om Christophe Laporte, som vi også har set blande sig i top 10. 

Uden Mark Cavendish skal Dimension Data finde på noget nyt, og her har de en værdig afløser i Edvald Boasson Hagen. Nordmanden blev 4'er på Champs-Elysees sidste år, og han er uden tvivl sulten efter et topresultat.

Cykelmagasinets favorit: Marcel Kittel
Cykelmagasinets joker: Bryan Coquard

Dagens Tour-resultater: 20. etape

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

Megève til Morzine 146,5 km

Etaperesultat, Top 10
1 Ion Izagirre (Movistar) 4:06:45
2 Jarlinson Pantano (IAM Cycling) 0:19
3 Vincenzo Nibali (Astana) 0:42
4 Julian Alaphilippe (Etixx-Quick Step) 0:49
5 Rui Costa (Lampre – Merida) 1:43
6 Roman Kreuziger (Tinkoff) 1:44
7 Wilco Kelderman (Team LottoNL – Jumbo) 0:49
8 Joaquim Rodriguez (Katusha) 3:24
9 Daniel Martin (Etixx-Quick Step) 4:12
10 Romain Bardet (AG2R La Mondiale) 

Klassement, Top 10
1 Chris Froome (Team Sky) 86:21:40
2 Romain Bardet (Ag2r) 4:05
3 Nairo Quintana (Movistar) 4:21
4 Adam Yates (Orica-BikeExchange) 4:42
5 Richie Porte (BMC) 5:17
6 Alejandro Valverde (Movistar) 6:16
7 Joaquim Rodriguez (Katusha) 6:58
8 Louis Meintjes (Lampre-Merida) 6:58
9 Dan Martin (Etixx-QuickStep) 7:04
10 Roman Kreuziger (Tinkoff) 7:11

Pointkonkurrencen, Top 10
1 Peter Sagan (Tinkoff) 440 p.
2 Marcel Kittel (Etixx-QuickStep) 228 p.
3 Michael Matthews (ORICA-BikeExchange) 183 p.
4 Bryan Coquard (Direct Energie) 156 p.
5 Alexander Kristoff (Team Katusha) 152 p.
6 Thomas De Gendt (Lotto Soudal) 150 p.
7 Greg van Avermaet (BMC Racing Team) 136 p.
8 Chris Froome (SKY) 131 p.
9 André Greipel (Lotto Soudal) 128 p.
10 Rafal Majka (Tinkoff) 120 p.

Bjergkonkurrencen, Top 10
1 Rafal Majka (Tinkoff) 209 p. 
2 Thomas De Gendt (Lotto-Soudal) 130 p.
3 Jarlinson Pantano (IAM) 121 p.
4 Ilnur Zakarin (Katusha) 84 p. 
5 Rui Costa (Lampre-Merida) 76 p.
6 Serge Pauwels (Dimension Data) 62 p.
7 Stef Clement (IAM) 53 p. 
8 Vincenzo Nibali (Astana) 36 p.
9 Kristjan Durasek (Lampre-Merida) 36 p.
10 Thomas Voeckler (Direct Energie) 33 p.

Ungdomskonkurrencen top 10
1 Adam Yates (Orica-BikeExchange) 82:15:13
2 Louis Meintjes (Lampre – Merida) 2:16
3 Emanuel Buchmann (Bora-Argon 18) 42:58
4 Warren Barguil (Giant-Alpecin) 47:32
5 Wilco Kelderman (LottoNL-Jumbo) 1:19:56
6 Julian Alaphilippe (Etixx-Quick Step) 1:55:27
7 Jan Polanc (Lampre-Merida) 2:13:42
8 Eduardo Sepulveda (Fortuneo-Vital Concept) 2:23:45
9 Alexey Lutsenko (Astana) 2:37:10
10 Patrick Konrad (Bora-Argon 18) 2:41:50

Holdkonkurrencen, Top 10
1 Movistar 259:11:21
2 Team Sky 8:14
3 BMC 48:11
4 Ag2r La Mondiale 56:50
5 Astana 1:26:58
6 Tinkoff 1:52:23
7 Trek Segafredo 2:10:03
8 IAM Cycling 2:10:03
9 Team Katusha 2:29:13
10 Lamre Merida 2:35:18

Dagens fighter
Jarlinson Pantano (IAM Cycling)

Izagirre: At slå Nibali er noget man husker

Posted on: juli 23rd, 2016 by ULS

Movistars Ion Izagirre kom bagfra, overraskede Vinceno Nibali og co. og tog en flot etapesejr på 20. etape af Tour de France. 

– Der var mange kvalitetsryttere i udbruddergruppen. Så vi er meget glade for at slå dem og vinde etapen, fortæller Izagirre efter etapesejren ifølge Letour.fr. 

Izagirre imponerende specielt på den afgørende nedkørsel, hvor han var flyvende og hurtigt smuttede væk fra Vincenzo Nibali og Jarlinson Pantano. 

– At slå Nibali på en nedkørsel er noget man husker i sin karriere, men Pantano er også en god nedkører. Så jeg er super glad. 

– Vi kom til Touren med drømme om den gule trøje, men Froome var den stærkeste. Nu er vi glade for en plads på podiet, en etapesejr og sejren i holdkonkurrencen. 

Ion Izagirre blev i juni måned nr. 2 i Schweiz Rundt, mens han tidligere også har vundet Polen Rundt og en etapesejr i Giro d'Italia.

Izagirre vinder efter flot comeback

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

Sidste dag i alperne for denne gang og det var dermed sidste chance for at ruske op i klassementet. Fra starten kørte et stor udbrud væk med blandt andre Jakob Fulgsang og Chris Juul-Jensen. Klassementsmæssigt var det mest prominente navn Roman Kreuziger, der faktisk på et tidspunkt lå virtuelt nummer to i klassementet. 

Hurtigt stod det klart, at kampen om etapesejren igen skulle findes i udbruddet. Her viste to af de mest synlige ryttere i dette års Tour, Julian Alaphilippe og Jarlinson Pantano, hurtigt sig frem, da de sammen angreb forud for den sidste stigning. 

Bagved jagtede Vincenzo Nibali og Ion Izagirre for at komme op til de to i front, og både Astana-rytter og Movistar-manden lykkedes med den mission. Derefter knækkede Alaphilippe, mens de tre andre skulle kæmpe om sejren på nedkørslen.

Her viste Izagirre sig stærkest, mens Nibali noget overraskende måtte nøjes med tredjepladsen. 

Nede i feltet hos favoritter skete der nærmest intet. Mest interessant var det, at Fabio Aru gik kold, hvilket sendte ham helt ud af topklassementet. Det betyder, hvis alt går vel i morgen, at Chris Froome vinder sit tredje Tour de France, mens Romain Bardet bliver nummer to foran Nairo Quintana på tredjepladsen. 

Quintana: Klasse fornægter sig ikke

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

– Det er nærmest en handling fra gud, et mirakel, at jeg er her ved målstregen i dag (i går).

Således lød det fra Nairo Quintana efter gårsdagens etape. Movistar-kaptajen har ikke leveret på sit vante niveau i denne Tour, og hovedpersonen selv erkender, at der noget galt.

– Jeg har haft det rigtigt skidt. Det er svært at forklare, hvad der sker med min krop, siger Quintana ifølge holdets hjemmeside.

– Jeg har haft problemer, og mine holdkammerater har hjulpet mig helt vildt. De har været fænomenale. Det er på grund af dem, at jeg stadig er her på cyklen. Jeg er træt, min krop virker ikke lige nu, mine ben virker ikke ordentligt. 

– I dag klarede jeg mig mere på grund af min klasse end min form. Klasse fornægter sig ikke, forklarer han.

Desuden fortæller Quintana, at han har haft det så dårligt, at han på et tidspunkt overvejede at udgå.

Tinkov kapitulerer: Sky og Froome er bare bedst

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

Oleg Tinkov og Tinkoff-manskabet har igennem flere år forsøgt at få krammet på deres store konkurrent Team Sky i Tour de France, men det er ikke lykkedes klassementsmæssigt. 

Efter denne sæson trækker Tinkov stikket, og holdet lukker. Derfor er det, for nu, sidste Tour de France for russeren, og han siger farvel til løbet med store roser til britiske Team Sky.

– Sky Team og Chris Froome var simpelthen bedre end os. Dave (Brailsford red.) er den bedste manager alligevel. Jeg er nødt til at være enig. Pokkers.. Farvel Tour de France – jeg vil savne dig, skriver Tinkov på sin Instagramprofil. 

Tinkov kan dog glæde sig over Peter Sagans flotte etapesejre og den grønne trøje. 

Dumoulins OL-drøm lever stadig

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

En brækket hånd. Det er resultatet af Giant-Alpecin-stjernen Tom Dumoulins styrt på 19. etape. Det har bragt sæsonens store mål, De Olympiske Lege i Rio, i fare for hollænderen, der dog ikke har opgivet håbet.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">On my way home now. Clean fracture of the radius. To make it to Rio in good shape is still possible if everything goes right. Let&#39;s hope!</p>&mdash; Tom Dumoulin (@tom_dumoulin) <a href="https://twitter.com/tom_dumoulin/status/756775526132514816">23. juli 2016</a></blockquote> 

– På vej hjem. En "ren" fraktur. Det er stadig muligt at ankomme til Rio i god form, hvis alt går vel. Lad os håbe.

Dermed lever håbet for hollænderen, der i år har vundet to Tour-etaper.

 

TV: Højdepunkter fra 19. etape

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

Våde veje, masser af styrt, fransk triumf og et klassementet, hvor posen blev rystet. Det var resultatet af gårsdagens etape, og du kan se højdepunkterne lige ovenfor.

TV: Se 19. etape fra rytternes perspektiv

Posted on: juli 23rd, 2016 by Velomore

Kom med i feltet og sus op og ned af bjerge sammen med profferne. Se videoen ovenfor. 

Tour-konkurrence: 20. etape

Posted on: juli 23rd, 2016 by ULS

I dag kan du igen blive den heldige vinder af Laurent Fignon bogen, 'vi var unge og ubekymrede'. 

Alt du skal gøre for at deltage er at skrive dit svar på følgende spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen, eller hoppe over på Facebook og skrive i kommentarfeltet under det fastgjorte opslag (svarer man begge steder øger man sin chance for at vinde):

Hvilken klassementsrytter ender bedst på etapen?
A: Fabio Aru
B: Joaquim Rodriguez

Svaret skal være givet SENEST 1 time før etapen slutter. Vi trækker den heldige vinder blandt alle korrekte besvarelser givet indenfor det tilladte tidsrum, og som ikke er redigeret, kl. 21:00 i aften. Vinderen vil få direkte besked via Facebook. Held og lykke!