Posts Tagged ‘Tour de France 2018’

Thomas: Tag min wattmåler, det ændrer ikke noget

Posted on: november 6th, 2018 by Velomore

Chrstian Prudhomme forslag om at forbyde brugen af wattmålere i Tour de France fik bifald ved præsentation af 2019-udgaven af Tour de France i Paris sidste måned, hvor Prudhomme mente, at teknologien gør cykelløb mindre angrebslystigt og mindre spontant, da rytterne blot kigger på nogle tal på cykelcomputeren foran dem. Især Team Sky er blevet kendt for brugen af cykelcomputere under de store Grand Tours, hvor især Chris Froome har kørt meget på sine watt. 

[REL1]

Geraint Thomas mener dog ikke, at et forbud imod wattmålere vil ændre meget på cykelløbene, men blot give cyklingen et tilbageslag i forhold til teknologiens udvikling. 

– Vi har ikke vundet de sidste seks ud af syv Tour de France fordi vi har wattmålere. Jeg føler at sporten er nødt til at blive ved med at udvikles og skubbes fremad, lidt ligesom Formel 1. Holdet forsøger at gøre det hele tiden. Men det virker som om, at de folk der har magten, ønsker at holde det tilbage, fortæller Geraint Thomas til Cyclingweekly.

Derudover mener Geraint Thomas også, at mange folk synes at sporten er begyndt at blive kedelig, fordi Team Sky har haft så stor dominans i Grand Tours over de seneste år, men at hvis det var andre hold der gjorde det samme i et Tour de France, ville det ikke skabe så stort skriveri på medierne.

– Jeg synes at de to etaper jeg vandt i Touren var spændende. Måske hvis jeg ikke havde vundet dem ville alle sige det var fedt. Men fordi det var en Sky mand der endte med at vinde, blev det pludselig "en lorte dag", kedeligt, alle vidste det ville ske, fortæller han. 

 

Gilbert har ingen planer om karrierestop

Posted on: oktober 17th, 2018 by Velomore

Philippe Gilberts styrt på 16. etape af Tour de France efterlod belgieren med en brækket knæskal, der betød at Gilbert måtte igennem en stor genoptræningsproces, før at han kunne komme tilbage til at køre løb på landevejen. Alligevel var der ikke et sekund hvor Gilbert undervejs overvejde at stoppe karrieren som cykelrytter. 

[REL1]

– Hvorfor skulle jeg stoppe? Når du godt kan lide dit job, er der ingen grund til at stoppe. Når du tror det er tid til at lave noget andet, så er det tid til at stoppe. For mig var tiden der bare ikke endnu. Jeg nyder det stadigvæk. Jeg elsker at køre cykel og cykelløb, fortæller Gilbert til Velonews.

[REL2]

Gilbert der tidligere var en af de absolut stærkeste i ardennerklassikerne, har i de seneste år ikke fået ligeså mange sejre som tidligere, hvor han vandt alle tre Ardenner klassikkere i 2011 og senere også blev verdensmester i 2012. I denne sæson blev det blot til en enkelt sejr, men til gengæld en af hans flotteste, nemlig i hans comebackløb efter hans tilbagevenden fra Tour de France styrtet. 

 

Tidligere verdensmester på vej til LottoNL-Jumbo

Posted on: august 14th, 2018 by Velomore

Tyske Tony Martin ser ud til at være på vej til hollandske LottoNL-Jumbo, hvor han skal forstærke holdets enkeltstartsspecialister. Tony Martin der er blevet 33 år har haft en svær sæson på Katusha-Alpecin, hvor tyskeren ikke har kunne finde formen og blandt andet styrtede ud af dette års Tour de France. Et styrt der gav tyskeren et brud på en ryghvirvel, der også har fået tyskeren til at tænke over sin måde at køre på.

Styrtet har forårsaget at Tony Martin først nu så småt er tilbage på cyklen, efter 4 ugers hvile og fortæller at hans comeback bliver udskudt lidt, så tyskeren også misser Deutschland Tour.

– Det vil være fatalt hvis jeg styrter på min ryg igen og gør mere skade. Vi professionelle atleter er bevidste om at vi skal acceptere store risiko. Det er bare sådan det er. Men vi må ikke overdrive det. Jeg er ansvarlig ikke kun for mig selv og min krop, men også for min familie. Jeg vil gerne have set jer alle ved Deutschland Tour. Men det gør vi en anden dag, fortæller Tony Martin til Cyclingnews.

 

Skys superhjælper sender stikpille: De er bange for at angribe

Posted on: august 6th, 2018 by Kristian Arnth

– De er bange for at angribe. Det er problemet, ikke Team Sky. 

Den bare 21-årige Egan Bernal er ikke bleg for at stikke til konkurrenterne her lidt over en uges tid efter afslutningen på årets Tour de France. 

I løbet af de tre uger i Frankrig udviklede Tour-debutanten Bernal sig til Team Skys nok vigtigste hjælperytter, da han med sit drabelige tempo og ubesværede tråd i bjergene tog modet fra de fleste og kørte de få ind, som havde mod på at forsøge. 

Men Bernal vil ikke høre på, at Team Sky kører kedeligt. Det var konkurrenternes opgave at angribe dem, og det ventede de for længe med, mener han.

– Alle angreb på den sidste bjergetape i Tour'en. Jeg tænkte, 'hvorfor ventede de så længe?' De skulle have gjort det tidligere, siger han til spanske Mundo Deportivo og giver et eksempel:

– Hvad gjorde Landa på sidste dag? Han angreb os og satte os under pres. Det er korrekt, at vi havde tid på ham, og at enkeltstarten ventede, men nogen som var 10 eller 20 sekunder efter kunne have angrebet. 

[REL3]

Hvad Egan Bernal måske glemmer er, at det kræver ualmindeligt gode ben, et stort mod og lysten til at ville risikere det hele at angribe, når han selv fører an på stigningerne med 6 watt per kilo. Men Bernal selv insisterer på, at det ikke handler om watt, og at Sky ikke kører så mekanisk, som det sommetider kan se ud til. 

– Det er ikke et spørgsmål om fart eller watt. Følelsen betyder meget. De taler om at fjerne wattmålerne. Jeg kiggede en gang imellem på min af nysgerrighed. Ingen fortalte mig nogensinde, at jeg skulle køre med en vis power, eller at jeg ikke måtte gå over den og den grænse, siger han.

[REL1]

Egan Bernal var lørdag involveret i et voldsomt styrt i Clasica San Sebastian, der kostede ham en brækket næse og seriøse hovedskader. Efter en operation venter der ham derfor en pause på flere uger, og det er endnu uvist, hvornår han kommer tilbage.

Tour de France: Hvordan klarede holdene sig?

Posted on: juli 30th, 2018 by alexanderbeguin

Tour de France er verdens største udstillingsplads inden for cykelsporten. Hvis der er ét cykelløb som alle skal følge med i, så er det turen rundt i det franske landskab, og derfor har alle deltagende hold store forhåbninger om succes i juli måned. Udover den uvurderlige omtale, så kan sportslig succes i Tour’en give et hold nødvendig økonomisk ballast for fremtiden.

Mange hold har forskellige succeskriterier. Nogle vil vinde den gule trøje, andre er tilfredse med at besidde den i et par dage, mens en etapesejr også kan være tilfredsstillende for et flertal af holdene.

Nedenfor har jeg forsøgt at vurdere hvert enkelt holds Tour de France 2018 ud fra deres respektive målsætninger og kvalitet i truppen. Lad mig afsløre det med det samme, nogle har toppet – flere har floppet.   

 

Team Sky

[VURDERING6]

[IMG2]

Det britiske storhold kørte næsten et perfekt Tour de France. Geraint Thomas kørte i tre uger uden et eneste uheld, og hele holdet var der konstant til at bakke op om deres nye Tour-stjerne. Chris Froome var helt sikkert plan A, men man holdt hovedet koldt, og lod Thomas kører efter sejren. På ikke et eneste tidspunkt, så holdet ud til at smuldre, og derfor holdte de også løbet i et jerngreb. Nu skal de bare sørge for at smide Gianni Moscon på porten, men de håber vel, at folk har glemt om den episode nu?

Lotto-NL Jumbo

[VURDERING5]

[IMG3]

Mon ikke det hollandske hold, havde solgt tre etapesejre og en fjerde- og femteplads i klassementet i starten af juli? Udover Team Sky var de det stærkeste hold i bjergene, hvor man ofte så Antwan Tolhoek og (en altid lidende) Robert Gesink som nogle af de sidste hjælperyttere i favoritgruppen. Dylan Groenewegen skaffede sig to spurtsejre, og skihopperen tog også en velfortjent sejr. For at få seks stjerner skulle Roglic enten have sikret sig podieplaceringen til sidst – eller Kruisjwijk skulle have gjort arbejdet færdigt på Alpe d’Huez. Den sejr kan man stadig unde ham.

Team Sunweb

[VURDERING5]

[IMG4]

Målet var at få Tom Dumoulin på podiet og den mission lykkedes også. Tempomaskinen virkede til tider lige så stærk som Thomas, men forskellen lå i holdenes styrke. Dumoulins bedste hjælper i bjergene var Simon Geschke (og til tider Søren Kragh Andersen), og så er det svært at overrumple Team Sky. Alligevel et noget nært perfekt Tour de France, hvor man til sidst sejrede på enkeltstarten og havde Søren Kragh i hvidt i en uges tid. De kunne dog godt have brugt ”Bling” Matthews til at få lidt kolorit på de kuperede etaper.

Quick-Step Floors

[VURDERING5]

[IMG5]

På bedste Quick-Step manér startede man benhårdt ud med to hurtige etapesejre til Fernando Gaviria, og herefter tog den nye franske frelser i Julian Alaphilippe over med to flotte etapesejre og en dominerede præstation i kampen om de røde prikker. Når man snupper fire sejre og en trøje i Paris, kan man ikke være helt utilfreds. Måske skulle Bob Jungels have kravlet sig til en top 10-placering?

Bora – Hansgrohe

[VURDERING4]

[IMG6]

Stjernen Peter Sagan gjorde hvad alle forventede og sikrede sig endnu en grøn trøje til samlingen. Missionen blev pludselig lidt sværere end først antaget, da et voldsomt styrt på 17. etape, satte slovakkens deltagelse i fare. Sagan gennemførte alligevel det, som han selv beskriver, som en af de ”hårdeste dage på en cykel i sit liv”. Rafal Majka kom flot tilbage i løbets sidste uge, og skulle måske fra starten have gået efter prikker i stedet for klassementet?

UAE-Emirates

[VURDERING4]

[IMG7]

Daniel Martin kører både grimt, taktisk dumt, og beundringsværdigt på cykel. Hvor underlidt det så engang lyder. Ireren er en af de små helte i løbet, som tør at sætte sine egne chancer på spidsen med sine utrættelige angreb – selv når de slet ikke giver mening. Hans sejr på Mur de Bretagne var super flot, og så sikrede UAE-holdet sig også en markant sejr med Kristoffs powerspurt på Champs-Élysées. To etapesejre er alligevel flot i et Tour de France.

Astana

[VURDERING3]

[IMG8]

En lunken bedømmelse herfra. Man vandt to flotte etaper med Omar Fraile og Magnus Cort, hvor især sidstnævntes var en magtdemonstration af danske Magnus Cort og Michael Valgren. Når man tænker på, hvor svært det er at vinde i Tour de France, er selve det udbytte isoleret set en succes. På trods af det, så skuffede Jakob Fuglsang i stor stil, da ikke engang top 10 kunne blive en realitet. Da danskeren endda lidt sent prøvede at jagte andet end blot klassement, var benene desværre ikke til det.

BMC Racing Team

[VURDERING3]

[IMG9]

At Richie Porte udgik ødelagde hele holdets setup i Tour’en. Igen. Det blev ikke til nogle etapesejre efter det, selvom både Damiano Caruso og Greg Van Avermaet viste sig som stærke figurer. Sidstnævnte lå dog endda på 17. samlet ved starten på 17. etape. Hans gule trøje i den første uge, og holdets sejr på holdtidskørslen gør at holdet ender med et middelmådigt resultat.

PS: Efterlysning: Hvem har set Tejay van Garderen? Ikke meget han gjorde sig gældende i løbet af de tre uger. Udover at skøjte rundt på brostenene til Roubaix.

Direct Énergie

[VURDERING3]

[IMG10]

Det er klart, at et hold som Direct Énergie ikke kan måles på de samme parametre som mange af de andre hold, da deres forudsætninger er forskellige. De har dog været det mest angrebsivrige hold, hvor flere af deres ryttere ligger klart i toppen over flest kilometer i udbrud under Tour’en. De kører dog flere gange mere med hjertet end med hjernen, hvilket især gør sig gældende for Lilian Calmejane, der måske lige skal have et taktisk kursus til næste år. Det var samtidig sidste gang vi fik set Sylvain Chavanel, der kørte sit sidste Tour de France. Han vil blive savnet for hans romantiske tilgang til cykelløb.

Trek – Segafredo

[VURDERING3]

[IMG11]

Bauke Mollema har ikke kunne præstere i klassementet eller i udbruddene. Jasper Stuyven var uhyggelig tæt på sejren efter et fantastisk ridt på 14. etape, men den store belgier gik kold på sidste stigning og måtte se sig hentet. Det store lyspunkt var John Degenkolbs sejr i Roubaix, som både var smadderflot og rørende.

AG2R la Mondiale

[VURDERING3]

[IMG12]

Frankmændene kan ikke være tilfredse med deres Tour de France. De gik efter en podieplacering med Romain Bardet, der ikke kunne følge trop med de bedste i den sidste uge. Holdet mistede tidligt Axel Domont og Alexis Vuillermoz, og det kostede tydeligvis dyrt for holdets taktiske planer. For Bardet måtte næsten klare sig selv i bjergene. Et lille lyspunkt er dog den fightende terrier, Pierre Latour, der kom på podiet med den hvide ungdomstrøje.

Wanty – Groupe Gobert

[VURDERING3]

[IMG13]

Det lille belgiske hold har været fint fremtrædende i denne Tour, hvor de især har været med fremme i massespurterne med Timothy Dupont og Andrea Pasqualon. Guillaume Martin kunne man godt have ønsket sig noget mere fra, men han har angiveligt kørt skadet rundt de sidste par uger. Der er ikke rigtig noget at råbe hurra for – men heller intet at være decideret utilfreds med.

Groupama – FDJ

[VURDERING3]

[IMG14]

Arnaud Demáre fik sin sejr i sidste ende, og det giver lige nøjagtig holdet tre stjerner at pryde sig med. Rygterne er ellers gået på, at den franske sprinter har holdt fast i den ene følgebil efter den anden for at klare sig inden for tidsgrænsen, men det kan man blive ved med at gisne om til evig tid. Ellers var holdet ganske anonymt i alle andre henseender. Ja, selv stjerneskuddet David Gaudu fik begrænset tv-tid.

Bahrain – Merida

[VURDERING2]

[IMG15]

Øv, hvor kunne Nibali om nogen have gjort det undeholdende i Tour’ens tredje uge, men de altid overtændte tilskuere på Alpe d’Huez slukkede Nibalis drøm om at genvinde Tour de France i år. At Hajen fra Messina kørte sig op til favoritgruppen igen på trods af en brækket ryghvirvel, vidner om en rytter i vild form. Efter det kedelige exit, prøvede holdet ihærdigt med etapesejre til Izaguirre-brødrene, som dog hver gang manglede det sidste.

Team Fortuneo – Samsic

[VURDERING2]

[IMG16]

Hele holdet har været fokuseret på at give Barguil succes, men det er ærlig talt ikke gået efter planen. Barguil er langt fra sidste års styrke og det var tydeligt at se, når holdet hver gang skulle have en til to hjælperyttere med i udbruddene til deres franske stjerne. Han var dog aldrig i nærheden af at gøre arbejdet færdigt. Holdet får kun to stjerner fordi det netop er et Wild Card-hold, som ikke besidder den normale kvalitet til at man forventer sig noget stort på forhånd.

Mitchelton – Scott

[VURDERING2]

[IMG17]

Så tæt på – og så alligevel ikke. Først var Mikel Nieve tæt på at sejre på La Rosiére, men Geraint Thomas ville det anderledes. Dernæst var sejren næsten i hus, da Adam Yates kørte fra alle på Col du Portillon. Som bekendt styrtede han på nedkørslen og kunne se en flyvende Alaphilippe suse forbi ham og tage sejren i stedet. Ja, australierne havde fortjent mere – men får ikke mere end et par stjerner. Sådan går det når man dropper Caleb Ewan for at satse alt på en podieplads til Yates. Det var en ommer!

Movistar

[VURDERING2]

[IMG18]

Når man stiller til start med både Mikel Landa, Nairo Quintana og Alejandro Valverde på holdkortet, så forventes der som minimum en podieplacering. Men som bekendt skulle det ikke gå sådan. Holdet leverede alt for lidt af den dristige og modige taktik, som kunne have sat tingene på spidsen i bjergene. Det skyldes en passiv Landa, en lidt svag Valverde (der lader til at være for gammel til at være blandt de bedste på lange stigninger) og en Quintana som havde problemer med at finde benene. De får dog to stjerner, fordi netop Quintana leverede et glimt af storhed med sin sejr på Col du Portet. Efter fremragende taktisk opsætning af Movistar, der havde sendt Valverde i forvejen.

Cofidis

[VURDERING1]

[IMG19]

Cofidis er Cofidis. Et B-hold, som ikke kan gøre forskellen i Tour de France. Christophe Laporte er tydeligvis den med mest klasse, og var da også tæt på en sejr på 18. etape. Ellers er holdet, når Bouhanni ikke til stede, vel et kedeligt bekendtskab?

Dimension Data

[VURDERING1]

[IMG20]

Ikke mange positiver noter om holdet. Der var vel ikke mange, der troede på en etapesejr til Cavendish inden løbets start, men han skuffede alligevel slemt. Boasson Hagen var væk i 2½ uge, og ellers var der kun Serge Pauwels, som gjorde en fin figur. Og han styrtede og udgik halvvejs under løbet.

Team Katusha-Alpecin

[VURDERING1]

[IMG21]

Kittel underpræsterede mest af alle sprintere, og samtidig måtte han lade sig udstille af sin egen sportsdirektør efter kun få etaper. Holdets klassementshåb, Ilnur Zakarin, var mere eller mindre anonym, indtil han pludselig satte det hele på spidsen og gik benhårdt efter en top 10-placering. Det lykkedes faktisk med flotte præstationer på 19. og 20. etape, men holdet må alligevel være skuffet med udbyttet.

Lotto Soudal

[VURDERING1]

[IMG22]

Greipel var tæt på en sejr i den første uge, men fik aldrig en sejr, før han måtte forlade løbet i utide. Thomas De Gendt levede ikke op til forventninger, og det samme kan siges om Jelle Vanendert. I bjergene led holdet meget under, at unge Tiesj Benoot styrtede og udgik i første uge af løbet.

Team EF Education First – Drapac P/B Cannondale

[VURDERING1]

[IMG23]

Rigoberto Uran Uran ville på podiet igen, men det gik fuldstændig i vasken. Han kom sig aldrig over sit styrt, og så skulle holdet sadle om i resten af løbet. Men Martinez mangler stadig noget for at være på med den største scene, og Pierre Rolland ligner en rytter, der har passeret sidste salgsdato. Den ene stjerne går til Lawson Craddocks heroiske tre-ugers ridt i helvede.

Optakt: 21. etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 28th, 2018 by ULS

Houilles – Paris Champs-Élysées 116km

Sidste etape af årets Tour de France 2018 byder på den sædvanlige flade rute endda helt uden en bjergspurt. Der venter i stedet 54 kilometers hyggetur inden rytterne rammer Paris og Champs-Élysées, hvor der skal køres 8 omgange på den legendariske strækning.

[IMG2]

Favoritter

#1 Arnaud Demare, Groupama-FDJ
[VURDERING6]
[IMG3]

Med det tynde sprinterfelt, der er tilbage i årets Tour de France, er det umuligt ikke at pege på den franske hjemmebanefavorit som den store favorit. Han så suveræn ud på den seneste sprinterafslutning og får han det perfekte leadout igen, er det svært at se, hvem der skulle have farten til at gå forbi ham.

Samtidig har Demare også det stærkeste hold tilbage med stærkere hjælpere som Ramon Sinkeldam og Jacobo Guarnieri klar til at placere ham perfekt. 

#2 Alexander Kristoff, UAE-Team Emirates
[VURDERING4]
[IMG4]

Alexander Kristoff har masser af fine sekundære placeringer i årets Tour de France – blandt andet en 2. plads, men nordmanden har lige manglet den sidste fart til at bide skeer med de bedste. Uden mange af topsprinterne er han dog et godt bud på førsteoutsideren til Arnaud Demare – specielt fordi nordmanden altid formår at placere sig rigtigt. Så mon ikke vi ser nordmanden plantet til Demares hjul i finalen. 

#3 Peter Sagan, Bora-Hansgrohe
[VURDERING3]
[IMG5]

Hvor stor Peter Sagan efter sit styrt? Det er svært at vurdere og derfor får Sagan ikke flere stjerner. Han har formentlig aldrig haft en bedre mulighed for at få den manglende sejr på Champs-Élysées og med hans imponerende placeringsevne skal han nok være fremme i spurten, men spørgsmålet er om han har kræfterne og farten til at gøre det færdigt.

#4 Christophe Laporte, Cofidis
[VURDERING1]
[IMG6]

Christophe Laporte kørte en perfekt spurt på 18. etape, men havde ikke farten til at gå forbi Demare. Han får derfor blot 2 stjerner, men får han det perfekte hjul igen, så er han en farlig outsider til sejren.

#5 Sonny Colbrelli, Bahrain Merida Pro Cycling Team
[VURDERING1]
[IMG7]

Vi ville egentlig gerne have taget Magnus Cort med her, da han bestemt har farten til en top 5, hvis alt flasker sig, men i stedet bliver vi nødt til at smide Sonny Colbrelli på her, da han umiddelbart virker en tand stærkere end Magnus Cort i de rene spurter. Han har allerede to 2. pladser i årets løb og må være virkelig opsat på at få sin etapesejr i verdens største etapeløb. 

Outsidere

Magnus Cort er naturligvis en oplagt outsider, men han skal virkelig time den perfekt, hvis han vil helt op og blande sig om top 3-placeringerne og på 18. etape så det ikke for godt ud. 

Andre farlige bud på en overraskelse er naturligvis bundsolide John Degenkolb, der dog mangler meget fart samt navne som Timothy Dupont, Andrea Pasqualon, Edvald Boasson Hagen og Ariel Richeze. Specielt Boasson Hagen, der blev 3'er i Paris sidste år kan vise sig at blive en meget farlig mand. 

Danskerne

Øjnene vil naturligvis være rettet mod Magnus Cort, når vi snakker om danskerne, og han har bestemt muligheder for at kunne levere et dansk topresultat på Champs-Élysées. 

Jakob Fuglsang og Jesper Hansen skal bare igennem etapen, mens man kan håbe at Søren Kragh Andersen og Michael Valgren forsøger sig med angreb på rundstrækningen. 

Cykelmagasinets favorit: Arnaud Demare
Cykelmagasinets joker: Edvald Boasson Hagen

Optakt: 20. etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

Saint-Pée-sur-Nivelle > Espelette, 31 kilometer

Helt klassisk skal Tour de France 2018 afgøres med en enkeltstart, men der er ikke tale om nogen klassisk kamp mod uret. De 31 kilometer, som rytterne skal ud på, er nemlig ganske kuperede og tiltaler ikke umiddelbart de klassiske tempospecialister og rouleurtyper. 

Særligt den sidste stigning, som kommer omkring fem kilometer fra mål, og som stiger med over 10 procent i næsten en kilometer, er svær, når man allerede har syre i benene efter 30 minutters enkeltstart.

[IMG2]

I stedet bør terrænet ganske enkelt favorisere de ryttere, som har mest tilbage i tanken, mens klassementrytterne, som også kører gode enkeltstarter, bør have gode chancer for at vinde etapen. 

Det mest interessant bliver selvfølgelig kampen om klassementet og i særdeleshed podiet. Geraint Thomas ligner en sikker Tour-vinder, men der skal ikke mere end en punktering eller et uheld til, før Tom Dumoulin kan komme faretruende tæt på. 

Og hvad med Primoz Roglic, der må være fyldt med selvtillid efter dagens etapesejr? Froome har tidligere vist sig som feltets stærkeste på de sene enkeltstarter i Tour'en, men Roglic er nu engang en endnu mere udpræget tempospecialist, og han har en gylden mulighed for at sikre sin podieplads og måske endda udfordre Dumoulins andenplads.

[REL1]

Hvis nogle af tempospecialisterne, som ikke kører klassement, har kunnet tage den bare nogenlunde med ro de sidste par dage, har de dog en stor fordel i forhold til klassementrytterne. Forvent at se en del klassementryttere blande sig i toppen af etaperesultatet, men bliv ikke overrasket, hvis en dygtig enkeltstartsrytter, som har sparet benene i dag, slår dem allesammen. 

Favoritter

#1 Tom Dumoulin, Team Sunweb
[VURDERING5]
[IMG1]

Det er svært at komme udenom verdensmesteren i disciplinen som favorit til en hvilken som helst enkeltstart, men netop denne er som skræddersyet til hollænderen, mener han selv. Den kuperede rute er absolut til hans fordel, og så har han bare været rigtig stærkt kørende hele vejen igennem Tour'en. Kun hans enorme kraftudladning på dagens etape taler imod ham som favorit til sejren i morgen. Dog ville det være en mindre sensation, hvis han henter mere end to minutter på Geraint Thomas og vinder løbet.

#2 Primoz Roglic, LottoNL-Jumbo
[VURDERING5]
[IMG3]

Den største trussel til Dumoulin kommer uden tvivl fra Roglic, der kommer med en kæmpe selvtillid og en frisk etapesejr i bagagen. Sloveneren har været løbets måske stærkeste rytter i tredje uge, og han har flere gange de sidste par år været tæt på at matche Dumoulin på enkeltstarterne. Måske kan udsigten til en mulig andenplads og ny Tour-etapesejr være nok til, at Roglic får skovlen under Dumoulin i morgen.

#3 Geraint Thomas, Team Sky
[VURDERING3]
[IMG4]

Geraint Thomas har stadig ikke vist svaghedstegn efter 19 etaper, og selv på sine middelmådige dage kører han en god enkeltstart. Man skal ikke huske længere tilbage end til 1. etape af Tour de France sidste år for at se, at Thomas kan køre enkeltstart. Her vandt han nemlig, men det var dog på en helt anden rute og i begyndelsen af Tour'en, så det er en svær sammenligning. Ikke desto mindre tror vi på, at Thomas hiver en fantom-enkeltstart op ad hatten, men om det er nok til at slå Dumoulin og Roglic er tvivlsomt. 

#4 Marciej Bodnar, Bora-Hansgrohe
[VURDERING3]
[IMG5]

Polakken vandt den sidste enkeltstart i Tour'en sidste år, så han har bevist, at han er holdbar nok til at kunne fyre en god enkeltstart af efter tre ugers strabadser. Desuden havde han en nemmere dag i dag, da han lod sig sætte med Peter Sagan tidligt på etapen og kørte igennem i gruppettoen. De sparede kræfter får han brug for i morgen, hvor de giver ham en fordel i forhold til de øvrige favoritter. 

#5 Stefan Küng, BMC Racing Team
[VURDERING2]
[IMG6]

En anden udpræget tempospecialist er Stefan Küng, som ikke har været meget i rampelyset undervejs i Tour'en. Han spillede dog en afgørende rolle i BMC's sejr i holdløbet, og så har han faktisk kørt ganske pænt på bjergetaperne, hvilket vidner om, at han er i god form. Han kørte tre enkeltstarter i juni måned og vandt dem alle, så det ville ikke være overraskende at se ham blande sig i toppen i morgen, selvom han nok havde foretrukket en fladere rute.

Outsidere

Det er svært at pege på outsidere, når friskhed og dagsform spiller så stor en rolle, som det gør, sidst i et treugers etapeløb. Der er dog flere tempospecialister, som godt kan køre med om topplaceringerne i morgen, hvis de har sparet lidt på kræfterne og rammer dagen. 

Luke Durbridge, Patrick Bevin og Jonathan Castroviejo er alle i glimrende form og kører normalt gode enkeltstarter, så de bør kunne blande sig. Særligt spanieren har set stærkere ud end nogensinde før, men spørgsmålet er, om han er for træt efter tre ugers hårdt arbejde. Det samme kan siges om Michal Kwiatkowski, der blev nummer to på enkeltstarten sidste år. 

Bob Jungels var ude på et langt bjergtogt i dag, så det vil nok sidde i benene på luxembourgeren, men ellers er han også en rytter, der kører gode enkeltstarter, og ruten passer ham glimrende. Tejay Van Garderen og Pierre Latour er andre bud på bjergryttere, der også besidder gode evner i kampen mod uret. Begge har vundet enkeltstarter i år og vil være glade for den kuperede rute.

Sidst men ikke mindst er der Chris Froome. Han har ikke lignet en mand på toppen de sidste par dage, men han plejer at kunne levere en enkeltstart, når det gælder, sidst i en Grand Tour, og han får brug for det, hvis han stadig gør sig forhåbninger om en podieplads.

Danskerne

For Jesper Hansen og Magnus Cort bliver der nok tale om en forholdsvis nem dag i sadlen, hvor det udelukkende handler om at komme igennem. 

Hverken Michael Valgren eller Jakob Fuglsang har noget særligt at køre for, men der er ingen grund til, at de to ikke forsøger at give den alt og brænde en god enkeltstart af. Særligt for Fuglsang ville det være godt at slutte Tour'en af med lidt oprejsning, og Astana-kaptajnen beviste jo i Schweiz Rundt, at han godt kan køre en god enkeltstart. 

Søren Kragh Andersen må regnes blandt outsiderne til etapen efter sin superpræstation i Schweiz Rundt, hvor han kun blev slået af Stefan Küng. Vi skal dog passe på med at have for høje forventninger, for den unge dansker må også kunne mærke trætheden efter tre uger i Frankrig. 

Cykelmagasinets favorit: Primoz Roglic
Cykelmagasinets joker: Jonathan Castroviejo

Dumoulin utilfreds med motorcykler: Det er latterligt

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

– Jeg er pissesur. 

Tom Dumoulin pakkede ikke tingene ind, da han blev spurgt ind til måden, hvorpå Primoz Roglic skabte det afgørende hul på nedkørslen mod målstregen i Laruns på Tour'ens 19. etape. 

[REL2]

Roglic førte hele vejen ned, men i begyndelsen holdt Dumoulin hjul på LottoNL-Jumbo-rytteren. På et langt lige stykke, hvor Roglic sad på overrøret af cyklen, trak han dog fra, og så kom Dumoulin og de øvrige favoritter aldrig tilbage igen. 

Ifølge Dumoulin opstod hullet der, fordi Roglic havde fordel af at ligge i TV-motorcyklernes slipstrøm. 

– Han fløj nedad, og til sidst blev jeg sat på et lige stykke, fordi han var på overrøret og lige i slipstrømmen af motorcyklen. Jeg spurtede mod hans hjul, men jeg kunne ikke komme nærmere. Jeg blev bare sat på det eneste lige stykke af nedkørslen. Det er latterligt, sagde Tom Dumoulin efter etapen. 

Flere gange tidligere på etapen lignede det ellers, at Roglic skulle lykkes med at køre væk på en stigning, men hver gang sloveneren slog hul til de øvrige favoritter, trak Dumoulin i arbejdstøjet og fik lukket ham ned. 

Derfor havde Dumoulin også respekt for Roglic' sejr, selvom han ikke var tilfreds med motorcyklernes ageren på nedkørslen. 

– Roglic var den stærkeste i dag og stor respekt for hans sejr, siger Dumoulin. 

I mål var Roglic 19 sekunder foran gruppen med Dumoulin, og derudover tog han yderligere 10 bonussekunder. Det placerer ham på løbets tredjeplads, hvor han nu blot er 19 sekunder efter Dumoulin på andenpladsen, mens Froome er yderligere 13 sekunder efter.

[REL1]

Selvom Tour-sejren synes afgjort, er kampen om de resterende podieplaceringer altså helt åben inden enkeltstarten i morgen.

Fænomenale Roglic kørte sig til sejr og podieplads i sidste bjerg-slag

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

Geraint Thomas ligner en vinder af Tour de France 2018, efter at waliseren forsvarede sig glimrende på 19. etape af Tour de France, hvor han aldrig kom i problemer. Han kunne dog ikke røre Primoz Roglic, der angreb flere gange på de sidste stigninger, men som først slog hullet på nedkørslen mod målet. Roglic tog etapesejren og rykkede forbi Chris Froome i klassementet. 

Dagens 19. etape markerede sidste mulighed for feltets klatrere, og det afspejlede sig i de ryttere, der forsøgte at komme afsted i det tidlige udbrud. Efter en hård start med mange angreb samlede 18 ryttere sig i front, hvor navne som Adam Yates, Bauke Mollema, Warren Barguil, Tanel Kangert og Quick-Step duoen Bob Jungels og Julian Alaphilippe var med. 

Et af de hold, som havde misset udbruddet, var Katusha, der satte sig frem i feltet og holdt udbryderne i snor. Det fik i første omgang betydning for Peter Sagan, der tydeligvis var i store smerter på Col d'Aspin, hvor han blev sat af med mere end 120 kilometer til mål. Verdensmesteren skar tænder og var omgivet af flere holdkammerater, der forsøgte at pace ham frem.

[REL1]

Foran havde Katusha tydeligvis planer med Ilnur Zakarin, og da feltet ramte foden af Col du Tourmalet øgede Ian Boswell farten for sin kaptajn, inden russeren selv tog over og kørte væk. Med sig fik han Mikel Landa, og Movistar, der også havde to mand placeret i udbruddet forrest, satte dermed også gang i deres planer. Kort efter kørte så først Romain Bardet og senere Jakob Fuglsang og Rafal Majka også væk fra feltet. 

Bardet og Majka lukkede hullet op Landa og Zakarin, men Fuglsang nåede desværre aldrig helt op. I stedet holdt de fire en høj fart, indtil de hentede Landas holdkammerat Andrey Amador kort før toppen, hvorefter han tog over. Helt i front sikrede Alaphilippe sig definitivt løbets bjergtrøje. 

Efter nedkørslen fra Tourmalet lykkedes det Amador at lukke hullet for Landa-gruppen til resterne af morgenudbruddet helt i front. I mellemtiden var forspringet til det stærkt decimerede felt anført af Sky øget til mere end tre minutter. Jakob Fuglsang var omkring et minut efter Landa-gruppen på toppen, men kapitulerede på nedkørslen og lod sig hente af resterne af feltet, hvor Jesper Hansen stadig sad med. 

Da Landa-gruppen fik tilslutning til fronten ophørte det gode samarbejde imidlertid, og da vejen så småt begyndte at stige igen, forsøgte flere på skift at komme væk. Samtidig fornemmede LottoNL-Jumbo truslen fra frontgruppen, og de satte sig derfor frem for at hjælpe Sky med at sætte tempo i jagten. 

Robert Gesink satte i mange kilometer et voldsomt tempo i favoritgruppen, der kostede for blandt andre Jakob Fuglsang, der mistede kontakten. Hollænderen kørte så stærkt, at han hentede omkring halvandet minut ind på Landa-gruppen, selvom Bob Jungels tog flere monsterføringer, og samarbejdet nu gik bedre. 

[REL2]

Efter Gesinks monsterføring tog Michal Kwiatkowski over og satte et mere kontrolleret tempo, som rytterne tog hul på årets sidste stigning, Col d'Aubisque. Det varede ikke længe, før Steven Kruijswijk trådte an og angreb uden nogen reaktion fra Sky. Kort efter kørte Mikel Landa, Romain Bardet, Rafal Majka og Ilnur Zakarin væk fra de øvrige helt i front. 

Tom Dumoulin forsøgte et par korte fremstød, og det fik tyndet gevaldigt ud i gruppen, hvor Nairo Quintana blev sat helt af, og også Chris Froome var i problemer. Geraint Thomas lignede en mand i total kontrol og svarede uden problemer på hollænderens angreb. 

[IMG2]

Kort efter kom så et angreb med mere bund i, da Primoz Roglic trådte an, og så måtte Froome frem og agere hjælper for Thomas. Froome lukkede hullet, men kunne så ikke følge med mere, mens Roglic lukkede hullet til Kruijswijk med Dumoulin og Thomas på hjul. 

På toppen af Col du Soulor halvvejs oppe af Aubisque havde Froome, der var blevet hentet af Egan Bernal, tabt 30 sekunder til de fire foran, men på det efterfølgende korte nedkørselsstykke fik Bernal lukket hullet. Samtidig var forspringet til kvartetten helt i front nu faldet drastisk, men Majka forsøgte at holde eventyret i live, da han kørte væk fra de øvrige to kilometer fra toppen. 

Halvanden kilometer fra toppen kom så angrebet fra Roglic, men selvom sloveneren omgående slog et hul, kunne han ikke holde farten, og Dumoulin fik trukket de andre tilbage igen. Kort efter forsøgte han sig endnu engang, og nu var der mere bund i trådet. Froome kunne ikke lukke hullet for Thomas, og i stedet var det Dumoulin, der igen måtte frem og med nød og næppe fik neutraliseret Roglic. 

Majka rundede toppen alene forrest, men favoritterne, som igen blev samlet, var ikke mere end 10 sekunder efter. Roglic tog fronten på nedkørslen, og efter to kilometer hentede han Majka, som han gik direkte forbi, i hvad der lignede et angreb. I begyndelsen fulgte de øvrige efter, men efterhånden skabte han et lille hul, som voksede sig større og større. 

[IMG3]

Da rytterne kom ned på de sidste tre flade kilometer, havde Roglic knap 20 sekunder til gruppen, der var anført af Dumoulin og Froome. De to kunne dog ikke køre ind på Roglic, der kørte som en motorcykel og krydsede stregen først til en meget flot og hårdt tilkæmpet etapesejr. 

Bagved spurtede Geraint Thomas sig til andenpladsen og yderligere et par bonussekunder, mens Bardet blev nummer tre. Med etapesejren, forspringet og bonussekunderne gik Roglic forbi Froome i klassementet, hvorfor sloveneren nu ligger nummer tre inden enkeltstarten i morgen. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181551&k=rSXgSo57AKXc&p=52192dfef6" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

Brailsford tager ansvar for Moscon: Jeg burde vide bedre

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

Gianni Moscon havnede nok engang i problemer, da han slog franskmanden Elie Gesbert på 15. etape af Tour de France og efterfølgende blev sendt hjem af kommissærerne. 

Italieneren selv og Team Sky undskyldte efterfølgende for episoden, og det forlød, at man ville tage bestik af situationen og overveje Moscons fremtid efter løbets afslutning. 

Onsdag aften forsvarede Dave Brailsford så sit unge talent, da han over for The Guardian fortalte, at han selv tog ansvaret for at have taget Moscon med til Tour'en. 

[REL2]

– Det er et ustabilt miljø, og jeg valgte ham til at komme her, og det tager jeg ansvar for. Det har været en svær udfordring at håndtere, siger Dave Brailsford. 

Den britiske Sky-manager hentyder til den modtagelse, som Team Sky har fået igennem Frankrig, efter at holdet og særligt Chris Froome har gennemgået et turbulent forår. 

Det har resulteret i buh-råb og sågar skub fra nogle af de franske tilskuere, der har gjort, hvad de kunne for at genere Team Sky. På 15. etape så det ud til, at temperamentet omsider kogte over for Moscon, der lod sine frustrationer gå ud over Elie Gesbert. 

[REL4]

– Jeg er 55 år gammel, jeg burde vide bedre. Hvis jeg finder det udfordrende, så må disse unge drenge finde det endnu sværere. Jeg vil ikke sige, 'Brailsford mener, at publikum bidrog til Moscons opførsel', for det ville være et skridt for langt. Jeg lægger Moscon episoden bag mig for nu og fokuserer på de drenge, som fortjener opmærksomheden, siger Dave Brailsford og understreger:

– Jeg kommer tilbage til ham (Gianni Moscon, red.) og drager konklusioner efter det. 

Brailsford afviste at kommentere på, om episoden ville resultere i en ophævelse af Moscons kontrakt. 

For Gianni Moscon var det langtfra første gang, at han bragte sig selv i dårligt lys. I Romandiet Rundt sidste år udtalte han sig racistisk til FDJ's Kevin Reza, hvilket Sky dengang straffede ham for. Senere på året blev han så først diskvalificeret fra VM for at holde fast i en servicebil og senere anklaget for at have væltet Rezas holdkammerat Sebastian Reichenbach med vilje. 

Den senere anklage er dog senere blevet droppet, da man ikke havde vidner eller beviser, som talte mod Moscon. 

Personlige watt-rekorder ikke nok for Fuglsang i klassementet

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

En plads i top-5 og måske endda på podiet var målet for Jakob Fuglsang, inden årets Tour de France gik i gang. Men med tre etaper tilbage ligger danskeren på en tiendeplads i klassementet og er næsten ni minutter efter Geraint Thomas. 

Fuglsang lignede ikke en mulig podiekandidat, da han blev sat af favoritgruppen omkring 10 kilometer fra målstregen på den korte og eksplosive dag på 17. etape. Efter etapen kunne danskeeren så afsløre, at han faktisk havde sat personlige rekorder målt på watt, men at det simpelthen bare ikke var nok til at følge de bedste. 

[REL1]

– Jeg kan ikke være skuffet over mig selv, når jeg kører op til mit personligt bedste. Det, der overrasker mig, er, at det ikke er nok, siger Jakob Fuglsang til Velonews. 

– Der er ingen at bebrejde. Realiteten er, at mit personligt bedste ikke er nok her i Tour'en. 

Danskeren kunne også afsløre, at han havde talt med Mikel Landa, der havde præcist den samme oplevelse som Fuglsang. Baskeren satte også personlige wattrekorder, men har alligevel kæmpet med at gøre en forskel i bjergene og ligger i øjeblikket på syvendepladsen.

Håber Geraint Thomas holder trøjen

Mens Jakob Fuglsangs fokus nu er på at forsøge at vinde dagens bjergetape og måske avancere i klassementet, kæmpes der fortsat om Tour-tronen blandt rytterne helt i toppen. 

[REL3]

Danskeren tror dog ikke på, at konkurrenterne kan fravriste Team Sky den gule trøje, efter at briterne har haft løbet i et jerngreb hele vejen igennem. 

– Måden, de kører på, og med rytterne, de har, er intet overladt til tilfældighederne. Jeg tror, at vi alle troede, at Froome ville være i gult nu. Han var favoritten inden løbet, men hvis han var lykkedes med at vinde fire Grand Tours i træk, ville det næsten være endnu mere overraskende, siger Jakob Fuglsang. 

Astana-kaptajnen er overrasket over, at Geraint Thomas har vedligeholdt sin form hele vejen fra Criterium du Dauphiné, og han håber nu, at waliseren forsvarer trøjen. 

– Thomas er en god fyr, og jeg håber, han holder den til Paris, siger han. 

[REL2]

Jakob Fuglsang har en sidste mulighed for at revanchere et indtil videre skuffende Tour de France i dag, når løbets sidste bjergetape venter. 

Greipels kritik motiverede Demare: Jeg tænkte meget på det

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

Med hashtagget #notthefirsttime og en dertilhørende tekst såede André Greipel på Twitter tvivl om retfærdigheden af Arnaud Demares præstation på Tour'ens 17. etape. 

Greipel insinuerede, at Demare måtte have snydt ved at holde fast i servicebilerne for at nå inden for tidsgrænsen på den korte Pyrenær-etape, som blev vundet af Nairo Quintana. Demare blev sat lige ud af startboksen, og Greipel mente, at tider fra franskmandens GPS-tracker afslørede en mistænkelig hurtig tid på etapens finalebjerg, som kun kunne være et tegn på, at Demare havde snydt.

Demare var hurtig til at svare igen og forklarede, at det ville være muligt, da der er kommissærer til stede overalt. I går gav han så et endnu bedre svar, da han vandt 18. etape i en massespurt efter flot forarbejde af sine holdkammerater. Efter etapen lagde Demare ikke skjul på, at han havde haft Greipels kommentarer i tankerne undervejs på etapen. 

[REL2]

– Jeg må takke ham, for jeg tænkte meget på ham i dag. Det er ikke min filosofi i cykelsporten. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har arbejdet hårdt, og at jeg vandt i dag, sagde han efter etapen ifølge Cyclingnews. 

– Kommentaren sårede mig selvfølgelig enormt. Jeg bliver ked af det, når der stilles spørgsmålstegn ved mine præstationer. Det er sandt, at jeg ikke er den bedste i bjergene, og jeg slutter ofte nær tidsgrænsen, men jeg har arbejdet hårdt på at forbedre mine klatreevner. Dette er det bedste svar, jeg kunne give. 

[IMG2]

Greipel trækker i land

André Greipel blev ikke selv offer for tidsgrænsen i Tour de France, men valgte selv at stå af og udgå på den hårde alpe-etape med mål på Alpe d'Huez. Allerede dengang sendte han en stikpille i retning af andre sprintere. 

– Andre vil måske vælge at holde fast i en servicebil, men hvis jeg ikke kan nå målstregen på egen hånd, vil jeg hellere tage hjem. Jeg er ikke ked af det, jeg er realist og en fair sportsmand.

[REL1]

I det konkrete tilfælde med Demare har det efterfølgende vist sig, at franskmandens kørsel slet ikke var så mistænkelig, som tyskeren gjorde det til. Demare tabte mere eller mindre lige meget tid per kilometer på 17. etapes tre stigninger, mens han holdt afstanden til frontgruppen på nedkørslerne. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">Demare&#39;s gap to the leader based on the tourtracker data. The gap at km 40 has to be an error because it returned to normal quickly. The final time cut was about 2100 seconds. <a href="https://t.co/d3LHTVbxGe">https://t.co/d3LHTVbxGe</a> <a href="https://t.co/YFnaDJYBYI">pic.twitter.com/YFnaDJYBYI</a></p>&mdash; Velofacts (@velofacts) <a href="https://twitter.com/velofacts/status/1022204078066163714?ref_src=twsrc%5Etfw">25. juli 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

Det fik igen Greipel til tasterne på Twitter, hvor han først slettede sit oprindelige Tweet og senere kom med en undskyldning til Demare. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">My apology go out to <a href="https://twitter.com/ArnaudDemare?ref_src=twsrc%5Etfw">@ArnaudDemare</a> and <a href="https://twitter.com/GroupamaFDJ?ref_src=twsrc%5Etfw">@GroupamaFDJ</a> as I have had not the right to make that tweet based on GPS time, which can be wrong, plus I got the incorrect times he lost on the last hill. I’m sorry. Lesson learned: don’t tweet about sth you are not part off.</p>&mdash; Andre Greipel (@AndreGreipel) <a href="https://twitter.com/AndreGreipel/status/1022356666581438464?ref_src=twsrc%5Etfw">26. juli 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

– Min undskyldning går ud til Arnaud Demare og Groupama-FDJ, da jeg ikke har retten til at lave det tweet baseret på GPS tider, som kan være forkerte, plus jeg fik forkerte tider fra den sidste stigning. Lektien lært: Lad vær at tweete om ting, du ikke er en del af, skriver Greipel.

Det tyder dog ikke på, at Demare uden videre godtager undskyldningen. 

– Desværre betyder hans undskyldning ikke så meget, for skaden er sket. Det har åbnet døren for, at folk kan tvivle. Nu kan folk tænke, hvad de vil, sagde han inden gårsdagens etape. 

Thomas ‘forventer det værste’ på Tour’ens sidste bjergetape

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

– Vi forventer det værste og håber det bedste, sagde Geraint Thomas på pressekonferencen efter gårsdagens etape med henvisning til dagens monsteretape i Pyrenæerne. 

[REL2]

Hele seks kategoriserede stigninger, heraf to uden for kategori, venter rytterne, og det er sidste mulighed for at angribe og forsøge at fraviste Geraint Thomas og Team Sky den gule trøje. Lørdag venter nemlig en enkeltstart, hvor Thomas, som er britisk mester i disciplinen, formentlig vil forsvare sig glimrende. 

Derfor er han og Team Sky forberedte på at blive angrebet fra alle sider i dag. 

– Vi forventer en masse angreb lige fra start, med ryttere som går i udbrud, og måske endda på Tourmalet halvvejs igennem og helt sikkert på sidste stigning, siger Geraint Thomas, der dog kan regne med støtten fra ingen ringere end Chris Froome, når konkurrenterne vil forsøge sig. 

– Det er selvfølgelig helt fænomenalt at have Froome til rådighed, men forhåbentlig kommer han ikke til at lave så meget alligevel. Det bliver en stor test. Det handler mere om at kontrollere for holdet.

[IMG2]
En vovet strategi

En af de ryttere, som har varslet angreb tidligt på dagens etape, er Jakob Fuglsang. Danskeren er nummer ti i klassementet, men mere end ni minutter efter Geraint Thomas, og han bør derfor have mulighed for at slippe afsted før finalestigningen. 

– Jeg kommer ikke til at vente til det sidste bjerg. Det tror jeg er for sent, sagde Jakob Fuglsang i går til TV2 SPORT.

Men et tidligt angreb er risikabelt, mener Geraint Thomas. Fra toppen af Col du Tourmalet er der lige knap 100 kilometer til mål og heraf et længere dalstykke hen mod etapens sidste to kategoriserede stigninger. 

– Der kommer måske også tidlige angreb, men det vil være vovet, for det bliver en meget lang dag. Man kan lykkes med det og hente noget tid, men man kan også tabe på det og miste placeringen i klassementet, siger Geraint Thomas til TV2 SPORT.

[REL3]

Heldigvis for Jakob Fuglsang er han formentlig ikke den eneste, som har tænkt sig at spille tidligt ud. Movistars to kaptajner Nairo Quintana og Mikel Landa kan med et veltimet angreb sætte Team Sky under pres tidligt på etapen, mens ryttere som Rafal Majka, Adam Yates og Bauke Mollema, der alle er ude af klassementet, vil forsøge at jagte etapesejren fra et tidligt udbrud. 

Jakob Fuglsang ligger inden etapen nummer ti i klassementet med knap tre minutter op til Dan Martin på niendepladsen og med knap to minutter ned til Alejandro Valverde, som er nummer 11.

Forslået Sagan i smerte: Målet er at overleve

Posted on: juli 27th, 2018 by Kristian Arnth

For en sjælden gangs skyld måtte Peter Sagan en tur i asfalten, da han styrtede på en nedkørsel på Tour'ens 17. etape. 

Verdensmesteren er ellers kendt for sin fremragende teknik, men han fejlvurderede et sving på en nedkørsel og væltede ud i vejsiden, hvor han ramte en sten. På gårsdagens 18. etape var Sagan tydeligt forslået og iført forbindinger, men han blandede sig alligevel i massespurten, hvor han blev nummer otte. 

[REL1]

Efter etapen forklarede han, at han havde haft store smerter undervejs, men at han er glad for, at han fortsat kan cykle. 

– Det kunne have været meget værre. Jeg har smerter overalt, men jeg er glad for, at jeg kan fortsætte løbet, sagde han ifølge Cyclingnews kort efter etapen. 

– Min fysiske tilstand er lidt værre, end den var. Det var en smertefuld etape, men den var stadig bedre, end det bliver i morgen. Men jeg kan ikke klage, for jeg er stadig en del af løbet.

For både Peter Sagan og Tour de France ville det være en katastrofe, hvis slovakken må udgå så tæt på Paris. Sagan har allerede sikret sig løbets pointtrøje med en kæmpe margin til de få resterende sprintere, der stadig er i løbet. 

[REL3]

Når han hele vejen til Paris, vil det være hans sjette sejr i Tour'ens pointkonkurrence, hvilket bringer ham op på siden af Erik Zabel i rekordbøgerne.

Foreløbigt tænker Sagan ikke på en mulig etapesejr på Champs-Élysées, men kun på rent faktisk at nå dertil. 

– Det store mål er at gennemføre Tour de France, overleve bjergetapen fredag og nå Paris. Enkeltstarten lørdag vil være okay. Den store udfordring er bjergetapen i morgen (i dag, red.). Jeg er ikke bange for noget. Jeg kommer til at lide lidt, men det er alt, siger han.

Peter Sagan og de andre sprintere får deres sag for i dag, hvor rytterne skal over hele seks kategoriserede stiginger i Pyrenæerne, hvor blandt andet Col d'Aspin, Col du Tourmalet og Col d'Aubisque venter. 

Froome væltet af cyklen efter 17. etape

Posted on: juli 25th, 2018 by alexanderbeguin

Chris Froome har bestemt ikke haft en drømmedag. Først tabte han vigtig tid til konkurrenterne på de sidste kilometer af Col du Portet, og efter etapen var faren åbenbart ikke slut endnu. På vej ned ad stigningen blev han forvekslet med en fan, og en franske gendarme var derfor hurtig til at få Froome af vejen af sikkerhedsmæssige årsager. 

Det viser et billede på Twitter, ligesom Team Skys tekniske direktør, Carsten Jeppesen, bekræfter episoden over for TV 2 SPORT.

– En politibetjent troede, han var en fan på vej ned af bjerget på cykel, og så ville han have ham til at stoppe i sidste øjeblik, hvilket resulterede i, at han væltede. Men Froome har det fint, og der er ingen problemer, fortæller Carsten Jeppesen.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">Froome is alive! <a href="https://twitter.com/esciclismo?ref_src=twsrc%5Etfw">@esciclismo</a> <a href="https://twitter.com/CiclismoInter?ref_src=twsrc%5Etfw">@CiclismoInter</a> <a href="https://twitter.com/RadioMARCA?ref_src=twsrc%5Etfw">@RadioMARCA</a> <a href="https://twitter.com/ProCyclingStats?ref_src=twsrc%5Etfw">@ProCyclingStats</a> <a href="https://twitter.com/sergi_lopezegea?ref_src=twsrc%5Etfw">@sergi_lopezegea</a> <a href="https://twitter.com/BorjaCuadrado?ref_src=twsrc%5Etfw">@BorjaCuadrado</a> <a href="https://twitter.com/Ciclismo2005?ref_src=twsrc%5Etfw">@Ciclismo2005</a> <a href="https://twitter.com/hashtag/tourTVE?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#tourTVE</a> <a href="https://t.co/sxqoGUEQ0Z">pic.twitter.com/sxqoGUEQ0Z</a></p>&mdash; Albert Secall (@albertsecall) <a href="https://twitter.com/albertsecall/status/1022164075080560640?ref_src=twsrc%5Etfw">25. juli 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

På billederne kan man se, hvordan Chris Froome vælter ud over styret på sin cykel, mens han river fat i politibetjentens arm. Derefter ses en tydeligt irriteret Sky-rytter stå helt oppe i hovedet på betjenten, der slår ud med armene.

Chris Froome bar en regnjakke og havde en bodyguard med sig fra Team Sky, da han blev væltet af cyklen. Briten var på vej ned til sin holdbus, der holdt parkeret længere nede af bjerget, og kort efter episoden kunne han fortsætte videre. Heldigvis uden nogen form for skrammer. 

Den forsvarende Tour de France-vinder har været under pres fra omgivelser i denne sommer, hvor mange franske tilskuere har været ganske usympatiske overfor den 33-årige brite. Han er blandt andet blevet ramt fysisk af tilskuere på Alpe d'Huez, og hele Team Sky-holdet har været udsat for utallige buh-råb på daglig basis. 

I slutningen af 17. etape blev Geraint Thomas også ramt af en tilskuer, der henover en barriere, forsøgte at bremse manden i den gule førertrøje. 

Optakt: 18. etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 25th, 2018 by alexanderbeguin

Trie-sur-Baïse > Pau – 171 km

Feltet forlader for en kort stund Pyrenæerne, og skal i stedet forcere noget lidt mindre udfordrende terræn lidt nord for den spansk-franske bjergkæde. Her kører man i en fin lille bue østpå til Pau, der modsat debutant-byen Trie-sur-Baïse, er vært for en Tour de France-etape for 70. gang torsdag. Pau ligger for foden af Pyrenæerne og derfor har den også været en del af forskellige slags etapeprofiler. Derfor kan man på listen over sejrherrer i byen både finde Fausto Coppi, Erik Breukink, Pierrick Fédrigo, Erik Zabel og Robbie McEwen.

Som det ses ud fra etapeprofilen nedenfor, så byder de 171 kilometer umiddelbart sprinterne op til dans, men det er nu bestemt ikke sikkert, at det ender i den sædvanlige massespurt. For det første er der ikke mange rendyrkede sprintere tilbage i feltet efter, at de røg som fluer i Alperne. Derudover har mange af sprinterholdene mistet vigtige hjælperyttere, og det betyder, at det kan være svært at holde et udbrud i snor. Især fordi det er sandsynligt, at mange holdbare ryttere, der hverken er sprintere eller klatrere, vil forsøge at jagte en etapesejr.

[IMG2]

I øjeblikket kan det kun tænkes, at det er Bora-Hansgrohe og UAE-Emirates (og måske FDJ), som er interesseret i en afsluttende massespurt, men måske de vil vente til den traditionelle opvisning på Champs-Élysées på søndag? Peter Sagan havde et slemt styrt og Arnaud Démare har lignet en hængt kat de sidste par dage, så det kunne godt tænkes, at mange hold vil slikke sårene indtil Paris.

Rytterne har kun to kategori 4-stigninger at tænke på i løbet af dagen. Først Côte de Madiran (1,2 km, 7%) og 20 kilometer fra mål rammer de Côte d’Anos (2,1 km, 4,6%), som næppe bliver udslagsgivende for etapens resultat. Holder et udbrud hjem skal man derfor enten være en holdbar rouleur eller en ryttertype med et giftigt punch i en finale.

 

Favoritterne

#1 Jasper Stuyven – Trek-Segafredo

[VURDERING6]

[IMG3]

Belgieren var så tæt at fuldføre et flot angreb på 14. etape, men den skrappe stigning op mod Mente blev for meget for ham. Selve udførelsen antyder dog, at den holdbare klassikerrytter er i fremragende form, så det er oplagt for ham at teste benene igen i morgen. Her passer profilen endda endnu bedre, da der ikke er nogen skrap stigning i løbet af dagen. Stuyven har endda en flot spurt, så han vil også kunne færdiggøre det i en sprint mellem udbryderne.

#2 Oliver Naesen – AG2R La Mondiale

[VURDERING5]

[IMG4]

Endnu en belgier. AGR2 har slet ikke fået det Tour de France, som de havde håbet på, og nu ser Bardets podiechancer ud til at være mere end et langskud. Det må give frit lejde til at søge efter en etapesejr, der kan redde de tre uger en smule. Den tidligere belgiske mester må være det bedste bud fra holdet, som vil være utrolig svær at slippe af med, hvis han også rammer udbruddet.

#3 Daryl Impey – Mitchelton-Scott

[VURDERING4]

[IMG5]

Det australske hold leder stadig efter en etapesejr, og Impey har vist sig fint frem i Tour’en på trods af et styrt i den første uge. Han har en større motor end mange antager, og hans punch ligger lige under de bedste i verden. Hvad benene siger efter et par ugers hæsblæsende ræs i Frankrig er dog ukendt, men på papiret ligger denne etape godt til den sydafrikanske mester.

#4 Edvald Boasson Hagen – Dimension Data

[VURDERING3]

[IMG6]

Sikke en katastrofe denne Tour har været for Dimension Data. Cavendish var både uheldig og i ringe form, og holdets næstbedste kort, Serge Pauwels, gjorde en fin figur (og var rent faktisk godt med i bjergkonkurrencen), indtil et styrt også sendte ham tidligt hjem. Tilbage har de norske ”Eddie”, som på sine gode dage er en ren maskine. Det så vi så sent som i sidste års Tour de France, hvor han vandt en lignende etape til Salon-de-Provence. Han har dog været langt fra topniveauet i år, men måske søger han lidt genrejsning torsdag? Og helt ærligt, hvem vil ikke gerne høre de gæve nordmænd gå amok i den kommentarboks igen? Selvom vi lige nu ejer cykelverdenen… Sådan da.

#5 Magnus Cort – Astana

[VURDERING2]

[IMG7]

Der kunne lige så godt stå Michael Valgren her, men selvom han er flyvende i øjeblikket, så er profilen slet ikke hård nok til at han kan gøre forskellen i dag. I stedet kan Magnus Cort måske gentage mesterstykket fra i søndags? Som Rolf Sørensen ville beskrive det, så er han ”utroligt godt kørende”, og hvis han kommer med i et udbrud, der holder hjem, så er det svært at se hvem, der kan slå bornholmeren på stregen. Hvis det ender i en massespurt, har han sågar også en fin chance for at krydse stregen først.

#6 Yves Lampaert – Quick-Step Floors

[VURDERING1]

[IMG8]

Endnu en belgier på listen over favoritter. Quick-Step er notorisk kendt for at jagte etapesejre, og de er ganske enkelt sublime til at vinde cykelløb. Det har også været tilfældet til årets Tour de France, hvor det er blevet til fire sejre indtil nu. Deres bedste bud på en vinder i morgen er enten Niki Terpstra eller Yves Lampaert, men sidstnævnte virker mere frisk, og har større muligheder for at vinde, hvis det skulle ende i en reduceret spurt.

Outsidere

Ender det i en sprint må favoritten være Alexander Kristoff (UAE Emirates), som lader til at klare bjergene med relativ lethed. Ellers er det tilbageværende sprintere som John Degenkolb (Trek-Segafredo), Arnaud Démare (Groupama-FDJ) eller Peter Sagan, hvis han ellers er i stand til at sprinte med i morgen.

Andre udbrudskandidater som er snu nok til at kunne vinde i morgen kan være Jerome Cousin eller en anden fra altid udbrudsglade Direct-Énergie. Hav også et godt øje til Yoann Offredo eller Guillaume Van Keirsbulck (Wanty – Group Goubert), som med den rette portion held kan vinde.

Sidst, men ikke mindst, vil Daniel Oss (Bora-Hansgrohe) også på papiret være en kandidat til i morgen. Det kommer dog helt an på Peter Sagans egentlige tilstand,

Danskerne

Som beskrevet ovenfor er Magnus Cort en vinderkandidat, mens de andre Astana-danskere ikke lader til at have store chancer. I hvert fald skal både Jesper Hansen og Jakob Fuglsang spare så mange kræfter frem til det sidste slag i bjergene fredag.

Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) vil faktisk have fine muligheder for at jage etapesejr i morgen, men igen vil det være et spørgsmål om hvorvidt han skal passe på kaptajn Dumoulin, der er den tætteste udfordrer på Geraint Thomas’ gule trøje.

Hvor kan etapen ses? 

18. etape af Tour de France kan ses på TV2 eller på Eurosport fra kl. 13.45

Quintana sejrer – Thomas stadig i gult

Posted on: juli 25th, 2018 by alexanderbeguin

Så kom den længe ventede 17. etape fra Bagnères-de-Luchon til Col du Portet. En etape med flere nye formater i Tour de France-historien. For det første var der tale om en utrolig kort etape på blot 65 kilometer med tre seriøse stigninger, og for det andet skulle rytterne begynde i grupper á 20 ryttere ad gangen.

Sidstnævnte var dog mere en farce end en faktor. Så snart startskuddet lød, rullede alle rytterne afsted uden nogen form for mellemrum imellem sig, og den sædvanlige kamp om at komme på udbrudseventyr var i sat i gang. Ligesom det har været tilfældet de foregående etaper, så kom en stor bunke ryttere væk. Deriblandt var der tale om ”The usual suspects” som Bauke Mollema (Trek-Segafredo), Lilian Calmejane (Direct-Énergie), Rafal Majka (Bora-Hansgrohe) og gårsdagens uheldige ”taber” Adam Yates (Mitchelton-Scott). Kort efter stak også gårsdagens vinder, Julian Alaphilippe (Quick-Step Floors), også afsted.

Havde man siddet og håbet på et blodbad af et udskilningsløb fra begyndelsen, kunne man godt gå hen og blive en smule skuffet. Interessant var det dog, at Movistar både sendte Marc Solér og Alejandro Valverde afsted sammen med det store udbrud. Et taktik, der skulle vise sig at give gevinst senere hen. 

Team Sky styrede løjerne i feltet med et kontrollerende tempo, mens Tangel Kangert (Astana) var først over toppen, kort efterfulgt af Alaphilippe, Kristian Durasek (UAE-Emirates) og Jesus Herrada (Cofidis) 15 sekunder efter.

AG2R i offensiven

Den første stigning bragte altså ikke meget drama med sig, men AG2R La Mondiale havde sat en tydelig agenda for bunden af næste stigning, Col de Val Louron-Azet. Her satte isør manden i den hvide ungdomstrøje, Pierre Latour, sig frem og trampede løs i pedalerne. Kort efter var der kun cirka 20 mand tilbage i favoritgruppen. Efterfølgende bidrog også Movistar til tempoforøgelsen, da Marc Solér droppede tilbage fra udbruddet, og gav den fuld gas for Nairo Quintana og Mikel Landa.

Længere fremme kunne Alaphilippe udbygge sin efterhånden solide føring i konkurrencen om den prikkede trøje ved at køre først over. Denne gang havde han byttet roller med Kangert, som kørte over som to’er med en haltende Durasek på slæb. Herfra fra franskmandens mission også slut, for da Tangert påbegyndte den første meter af Col du Portet, gav den dobbelte etapevinder op med det samme.

Favoritterne angriber

Et par minutter senere ramte også favoritgruppen den modbydelige afsluttende stigning og endelig kom den længe ventede action. Den altid angrebslystne Dan Martin (UAE Emirates) og Nairo Quintana angreb fra bunden og skabte øjeblikkeligt et hul. En kilometer efter stak løbets nummer fire Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) væk, men Chris Froome satte sig i slovenerens hjul. Det skabte hurtig udskilning. Blandt andet måtte Jakob Fuglsang, Ilnur Zakarin slippe, da Tom Dumoulin (Team Sunweb) satte sig efter duoen, som blev hentet efter en kilometer. 

Længere oppe ad vejen kom Quintana op til Valverde, som lynhurtigt satte sig til at føre for sin colombianske holdkammerat indtil kræfterne hurtigt slap op. Med Rafal Majka på hjul fortsatte Quintana ufortrødent videre forbi en lidende Kangert, som måtte opgive drømmen om en etapesejr og med et minuts forspring til favoritgruppen, hvor Wout Poels dikterede farten. 

Det brød Bardet sig tilsyneladende ikke om, for franskmanden brød ganske enkelt sammen med små seks kilometer til mål. Han endte med at miste over to minutter til de øvrige favoritter. 

Roglic prøver igen

Ved 3-kilometer-mærket prøvede Roglic at forcere igen, men uden held. En kilometer senere var det så Dumoulins tur til at angribe, og det skabte bemærkelsesværdig udskilning. Froome måtte nemlig slippe sammen med Mikel Landa, og så sad den gule førertrøje alene med Kruisjwijk, Rogliz og den flyvende hollænder. 

Imens holdt Quintana kæden stram og vandt sin første etapesejr i Tour de France siden 2015, hvor han vandt 20. etape på Annecy-Semnoz. Dan Martin tog sig af andenpladsen efter at have siddet jagtende på mellemhånd hele vejen op ad Col du Portet. 

Geraint Thomas slog fast, at han stadig er den bedste mand, da han kort før mål angreb Dumoulin og Roglic og tog sig af tredjepladsen, mens de to sidstnævnte rullede i mål kort efter. Froome tabte cirka 40 sekunder til Thomas, og ser derfor ud til ikke at kunne forsvare sin Tour de France-titel. Froome dumper derudover også ned bag Dumoulin i den samlede stilling, hvor han har 32 sekunder op til hollænderen. 

Thomas fører med 1:59 ned til Dumoulin. 

Fuglsang havde igen en svær dag i sadlen og tabte præcis fire minutter til Quintana. Han er nu placeret som samlet 10'er med 09:31 op til Thomas i gult. 

Tophold tror ikke på at “startbåse” gør en forskel

Posted on: juli 25th, 2018 by alexanderbeguin

Både ryttere og fans har ventet spændt på dagens etape i Tour de France. Den ultrakorte etape på blot 65 kilometer har tre bjergpas og indbyder til angreb fra starten. Derudover har arrangørerne valgt en radikal anderledes tilgang, når løbet gives frit onsdag eftermiddag. I stedet for den vanlige samlede start, skal rytterne starte 20 ad gangen.

[REL2]

Hvordan dette vil påvirke løbets gang er et stort spørgsmålstegn, men selve holdene mener ikke, at det vil få en betydning for etapens forløb. Tværtimod maner de til ro.

– Der vil helt sikkert komme angreb, men jeg tror ikke, at start-rækkefølgen vil påvirke løbet, fortæller løbets gule førertrøje, Geraint Thomas.

– Der kommer tre stigninger på en meget kort distance, og den sidste er utrolig hård. At angribe fra start vil være meget risikabelt, selvom flere nok gerne vil tage den chance. Vi skal køre klogt og forblive samlet, lyder det fra Geraint Thomas.

Team Sunwebs sportsdirektør, Luke Roberts, lader til at have samme indstilling til etapen, som konkurrenten fra Team Sky.

– Det er et interessant koncept, men vil det have betydning for løbet? Jeg har sagt til rytterne, at det bliver spændende, men mon ikke at store dele af feltet bliver samlet, som om det var en neutral zone, mener Luke Roberts.

[REL1]

Begge parter er dog enige om, at etapens karakter bliver enormt udslagsgivende for det klassementet, hvor markante tidsforskelle vil være fremtrædende. Det vil især være det sidste bjerg, Col du Portet (16 km, 8,7%), som bliver afgørende efter allerede to hårdt kørte bjerge.

 

Gilbert udgået efter slemt styrt

Posted on: juli 25th, 2018 by alexanderbeguin

Mange cykelfans verden over bad sandsynligvis en ekstra gang til de højere magter, da man så Philippe Gilbert flyve med hovedet først ud over et stengærde på nedkørslen fra Col de Portet d'Aspet. Med hjælp fra servicefolk og Quick-Step-ansatte kom belgieren op til vejen igen – og gav tegn på, at han efter omstændighederne havde det godt. Faktisk kunne han tilbagelægge etapens sidste små 60 kilometer. Med blodet flydende fra både arm og ben. 

Men tirsdag aften meddelte Quick-Step, at Gilbert ikke fortsætter i Tour'en. Ryngtenundersøgelser på hospitalet i Toulouse afslørede blandt andet en brækket knæskal, og derfor må han se de sidste fem etaper fra sofaen. 

Belgieren er selvsagt skuffet over sit exit, men erkender også, at han er sluppet heldigt fra den voldsomme situation: 

– Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er glad for, at jeg er her efter sådan et hårdt øjeblik. Jeg landede ret voldsomt på nogle sten, og til at starte med havde jeg ikke lyst til at flytte mig. Der var nogle, der hjalp mig med at komme op at stå og komme tilbage på vejen. Det var ikke sådan, jeg ville forlade Tour de France – og at udgå gør virkelig ondt, fortæller Philippe Gilbert, der antager, at han faldt cirka fire meter ud over stengærdet.  

Sportsdirektør Brian Holm var blandt de første, der kom til ulykkesstedet, og var naturligvis ganske bekymret til at begynde med: 

– Vi hører, han er styrtet. Som man nu gør, så spørger vi, om det er cyklen eller hjulene, eller hvad der er sket. Men der var ikke noget svar, og når der ikke kommer et svar efter et styrt, så har man alle mulige grunde til at være nervøs. Jeg kan godt lide, når de råber eller bander. Hvis der er stille? Så er det ikke godt, udtrykker Brian Holm. 

– Man kigger ned og tænker "holy f*ck", han er faldet ned. Der var en del meter ned. Der var mange sten, så han landede altså ikke på en blød skovbund. Så snart jeg så ham, bandede han højlydt. Det var et godt tegn. Så ved man, at han er i ét stykke. Han fortalte mig, at han var okay, og jeg sagde, at vi var nødt til at fortsætte. Vi havde stadig Julian (red. Alaphilippe) længere fremme. Det havde han det fint. Han kender reglerne, beretter Brian Holm. 

36-årige Gilbert er dermed udgået fra Tour de France for andet år i træk. Og ligesom sidste år, blev 16. etape også endestationen. 

Optakt: 17. etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 24th, 2018 by Velomore

Bagnères-de-Luchon > Saint-Lary-Soulan – 65 kilometer

[IMG2]

Denne etape er måske løbets absolut mest spændende, da den indbyder til hæsblæsende cykelløb fra start til mål. Rytterne skal kun køre 65 kilometer, men med hele 3000 højdemeter, bliver det måske den allerhårdeste af alle etaperne.

Rytterne starter direkte med at køre opad etapens første kategori-1 stigning, Montée de Peyragudes, 14,9 kilometer med 6,7% i gennemsnit, er hvad er venter rytterne indenfor de første 15 kilometer.

Dernæst venter der omkring 10 kilometers nedkørsel inden rytterne rammer kuperet terræn igen, inden dagens indlagte spurt i Loudenville efter 27.5 kilometer. Herefter skal rytterne kun køre tre ”flade” kilometer, inden at etapens anden kategori-1 stigning venter, Col de Val Louron-Azet, der kun er halv så lang som den første stigning, nemlig 7,4 kilometer, men med 8,3 % i gennemsnit.

Fra toppen af Col de Val Louron-Azet skal rytterne køre nedad i 12 kilometer. For bunden af nedkørsel venter etapens sidste stigning og samtidigt etapens eneste stigning udenfor-kategori, Col du Portet, op til målbyen. Col du Portet er hele 16 kilometer lang og med 8,7 % i gennemsnit, kan det på sådan en dag, være et af de bjerge der skaber store forskydninger i det samlede klassement.

Foruden denne meget korte og utraditionelle etape, har 17. etape også et andet tiltag, nemlig rytterne skal starte som i Formel-1. Nemlig at de bliver sat i startboksen, alt efter hvor de befinder sig i det samlede klassement.

 

Favoritter eller udbrud?

De seneste tre etaper har alle endt med at udbrud der har holdt hjem, men det burde ikke være tilfældet på 17. etape. Som følge af at etapen er så kort, bør det næsten være umuligt for at et udbrud kan komme afsted og få et stort nok hul, til at favoritterne ikke vil hente dem før målstregen i Saint-Lary-Soulan. Derfor er jeg overbevist om, at det bliver favoritterne der skal kæmpe om etapesejren på 17. etape.

Favoritter

#1 Geraint Thomas – Team Sky

[VURDERING6]

[IMG3]

Geraint Thomas har indtil videre i dette års Tour de France virket som den stærkeste af alle favoritterne når det er gået opad. Han har allerede to etapesejre og især han præstation på Alpe d’Huez viste, at han indtil videre har været den stærkeste af alle favoritterne.

 

#2 Primoz Roglic – Lotto-NL Jumbo

[VURDERING5]

[IMG4]

Primoz Roglic er lige nu på fjerdepladsen i det samlede klassement og kører sit første klassement i en Grand Tour. Sloveneren viste på etapen til Mende at han ikke er kommet for bare at sidde i hjulet på Sky-toget, men at han tør tage nogle chancer. Det vides stadigvæk ikke hvordan Roglic klarer sig i den trejde uge af en Grand Tour, men hvis sloveneren stadig er på toppen, er han måske manden der kan sætte gang i løjerne.

 

#3 Chris Froome – Team Sky

[VURDERING4]

[IMG5]

Vi kommer ikke udenom, at Chris Froome selvfølgelig er en af favoritterne til 17. etape af Tour de France. Briten jagter stadig sin femte Tour de France-sejr, selvom holdkammeraten Geraint Thomas lige nu fører løbet. Froome har fra starten af Touren sagt, at han bruger løbet til at køre sig i form til den tredje uge og såfremt det holder stik, kan briten godt blive svær at slå.

 

#4 Tom Dumoulin – Team Sunweb

[VURDERING3]

[IMG6]

Tom Dumoulin ligner lige nu den største kandidat til at kunne tage den samlede sejr fra Team Sky. Hollænderen er dog ikke kendt for sine mange aggressive angreb, men mere et fast og jævnt tempo. På sine bedste dage har Dumoulin dog vist rigtig flot kørsel opad.

 

#5 Romain Bardet – Ag2r la Mondiale

[VURDERING2]

[IMG7]

Romain Bardet er aldrig bleg for angribe og det har også virket som om, at franskmanden er i ganske glimrende form. Hvis Bardet kan følge med de øvrige favoritter indtil sidste stigning og ikke kommer på bagkant eller rammes af uheld, kan franskmanden måske endelig lykkes med et sent angreb.

 

Outsidere

Nairo Quintana (Team Movistar) har indtil videre ikke virket så stærk som colombianeren indimellem ellers er. Der går rygter om, at Quintana måske har haft nogle problemer med varmen, i de dage hvor rytterne kørte igennem alperne, men at de lavere temperaturer som der er i disse dage, vil gøre vilkårene bedre for den lille colombianer.

Jakob Fuglsang (Astana) viste på 16. etape at han måske er på vej tilbage, efter at danskeren tabte noget tid i alperne. På sidste stigning af etapen testede Fuglsang lige benene af med en forcering, men dog uden at få det helt store ud af det.

Mikel Landa (Team Movistar) er også en outsider til etapesejren på 17. etape. Han har virket til at blive bedre og bedre igennem Touren, hvor han også prøvet noget på nogle af etaper, dog uden held. Vi ved hvor stærk spanieren kan være på sine bedste dage og måske er det dagen på 17. etape.

Steven Kruijswijk (Lotto-NL Jumbo) er den sidste outsider til 17. etape. Han viste virkelig imponerende kørsel på etapen til Alpe d’Huez hvor hollænderen kun blev hentet på nogle af de sidste kilometer. Måske vil han forsøge sig igen med et angreb langt ude fra.

Danskerne

Jakob Fuglsang er eneste danske bud på en etapesejr på 17. etape, eller bliver det udelukkende en dag hvor danskerne skal hjælpe deres kaptajner. Astana drengene kommer på en hård opgave hvor de virkelig skal finde bjergbenene frem som de har gjort de seneste dage, for at kunne hjælpe Jakob Fuglsang så lang tid så muligt. Især en mand som Jesper Hansen kan blive altafgørende hvor lang tid han kan blive siddende og hjælpe Fuglsang. Løbets sidste dansker Søren Kragh skal ligesom Astana drengene hjælpe sin kaptajn, Tom Dumoulin, så længe han kan og man ved ikke, om Dumoulin og Kragh duoen kunne finde på at lave et angreb som på en af Alpeetaperne.

Cykelmagasinets favorit:

Geraint Thomas

Cykelmagasinets joker:

Primoz Roglic

 

17. etape af Tour de France kan ses på TV2 fra 15:15 og Eurosport

Julian Alaphilippe tager sin anden etapesejr

Posted on: juli 24th, 2018 by Velomore

På en etape hvor et udbrud på hele 47 mand kom afsted, kunne Julian Alaphilippe tage sin anden etapesejr, foran Gorka Izaguirre og Adam Yates. Det så ellers længe ud som om, at det skulle blive britiske Adam Yates der skulle løbe med sejren, men på den afsluttende nedkørsel styrtede Yates i et hårnålesving.

Julian Alaphilippe kørte fra de øvrige udbrydere på den allersidste kilometer af den sidste stigning og havde kun ét formål, nemlig at hente Adam Yates der på toppen havde et 20 sekunders forspring.

Danske Michael Valgren, Søren Kragh Andersen og Magnus Cort var alle med i det store udbrud, men kun Valgren kunne sidde med på de sidste stigninger. Valgren mistede lige akkurat for meget til på den sidste stigning, til at kunne hente de øvrige udbrydere på nedkørslen og kunne spurte sig ind i på en syvendeplads.

Klassementsrytterne gjorde ikke meget væsen af sig på dagens etape. Danske Jakob Fuglsang lancerede ellers et angreb og fik et mindre hul med Ilnur Zakarin, der dog hurtigt blev neutraliseret af Skys mandskab.

Touren skal afgøres og vinderne skal findes

Posted on: juli 23rd, 2018 by Salomon

[IMG1]

Årets Tour de France er nu i løbets sidste og afgørende fase. 15 etaper er overstået, den grønne trøje sidder solidt på Peter Sagan; så solidt, at de andre kandidaters eneste mulighed for grønt er et Sagen-exit. Bjergtrøjen er i den grad stadig i spil med en spinkel føring til franske Julian Allaphillipe og mange point, der stadig mangler at blive fordelt mellem de duellerende. Ungdomstrøjens top 3 er så tæt, at en vinder endnu ikke kan udpeges. Den gule trøje og vinderen af 2018’s Tour de France skal også have en konklusion. Men er Skys dominans og Geraint Thomas’ form så god, at det øverste trin på podiet i Paris, allerede står klar til superstjernen fra Cardiff? Intet kan siges med sikkerhed, for Tourens sidste uge så svær, at alt kan ske.

Den grønne:

[IMG2]

Fænomenet Peter Sagan har med sine tre sejre, overbevisende kørsel og knusende styrke endnu en gang placeret sig mageligt i front af pointkonkurrencen. I skrivende stund fører han med 282 point foran Norske Alexander Kristoff på andenpladsen og dermed kan trøjen matematisk set ikke blive taget fra ham. Derfor må man naturligvis formode, at Sagan kommer til Paris iført grønt. Feltets andre sprintere har sandsynligvis accepteret konkurrencens udfald, men de har ikke sagt farvel til muligheden for en etapesejr! Nye døre har nemlig åbnet sig for feltets hurtige folk. Efter tidsgrænsens nådesløse behandling af årets dobbelte etapevindere Groenewegen og Gaveria, og de førhen stærke tyskere Kittel og Greipel, og deres ærkerival fra Isle of Man, Mark Cavendish, har tour-feltets andenrangs-sprintere fået pustet nyt liv i drømmen om en etapesejr. Mulighederne for sejr er dog få. Der er nemlig kun to sprint-afslutninger tilbage, hvoraf den ene af dem, den 18. etape, er i overhængende fare for at være til et udbruds favør. Sprinterholdene kan være reducerede og for trætte til at holde kort snor i et eventuelt udbrud efter en hviledag og en ekstremt hård dag i Pyrenæerne dagen inden.

Lad os lege med sprinternes drømmescenarie: på 18. etape er der kollektiv hviledagsstemning og kun 3-5 ryttere vil afsted. Det får de lov til. Bora, UAE og Trek hjælper hinanden og holder styr på udbruddet. Lykkeridderne bliver hentet 22 km fra mål, og positionskampen indledes kort efter. Feltet nærmer sig spurten, men hvem kan slå Sagan? Mit første bud er den altid iltre Alexander Kristoff. Han kan være kommet relativt frisk gennem dagen inden, og han er skarp i spurten. Han finder det rigtige hjul og lader sig ikke skræmme af Sagans overlegenhed. Kristoff kører først over strege

Hvad med John Degenkolb? Umiddelbart mangler han topfarten, men så sent i et løbet handler det lige så meget om gode ben, som det handler om topfart. Samtidig har Degenkolb nogle af feltets stærkeste hjælpere på flad vej. Tom Skujins og Jasper Stuyven. I et drømmescenarie for tyskeren bliver han fulgt perfekt frem til spurten. Stuyven har kørt farten i top, og Degenkolb åbner spurten med 180 meter og holder de andre sprintere bag sig. Degenkolb kører først over stregen. 

De ovenståendes fælles problem: Sprinternes opgave på 18. etape skal stadig løses: Peter Sagan gør, som han plejer. Med koldt blod i årerne og med kynisk overblik vælger han det rette hjul, måske Degenkolbs, han skubber dem væk, som forsøger at stjæle hjulet, og Sagan tager sin 4. sejr så let som at stjæle slik fra en baby. Sagan tager sin fjerde sejr.

En lille joker: Phillipe Gilbert forsøger sig igen med et overraskende angreb 3 km fra mål. Denne gang lykkes han.

På brostenen i Paris ser jeg ét enkelt udfald. Sagan vil vinde, og det gør han også. Sagan er den hurtigste af de tilbageværende sprintere, han er samtidig den teknisk stærkeste og den klogeste i en spurt. Det bliver meget svært for de andre sprintere.

Den prikkede:

[IMG3]

Den unge og offensivt kørende franskmand, Julian Alaphilipe, går ind i tourens sidste uge iført tourens bjergtrøje. Han fører dog spinkelt og sejren er bestemt ikke sikker. Forude for ham venter nemlig en meget besværlig og krævende uge. Warren Barguil fra Fortuneo Samsic er på andenpladsen 22 point efter sin landsmand. Barguil er forsvarende bjergtrøje-indehaver, da han vandt konkurrencen sidste år.

Den matematiske del: I dette års Tour de France mangler der at blive fordelt 493 point i bjergkonkurrencen. De skal hentes på 17. 18. og 19. etape, og de fordeles således: 

På stigninger uden for kategori er der point til de første 8 ryttere over toppen: 20, 15, 12, 10, 8, 6, 4 og 2.

På kategori 1 stigninger bliver pointene delt ud til de første 6 ryttere over toppen: 10, 8, 6, 4, 2 og 1.

På kategori 2 stigninger bliver pointene delt ud til de første 4 ryttere over toppen: 5, 3, 2 og 1.

På kategori 3 stigninger bliver pointene delt ud til de første 2 ryttere over toppen: 2 og 1.

På Kategori 4 stigninger bliver pointene delt ud til den første rytter over toppen: 1.

Bemærk på de 3 Pyrenæ-etaper (16. 17. og 19. etape) tæller pointene på den sidste bjergtinde dobbelt.

Det betyder, at de to aspiranter, Alaphilippe og Barguil,  som lige nu ligger i front af konkurrencen, på ingen måde kan vide sig sikre. Et eksempel på dette finder man på den meget specielle og afgørende 17. etape. Den 65km korte bjergetape slutter opad, og jeg forventer, at den bliver vundet af en af klassementsrytterne. Det vil sige, at vinderen kan overføre 40 point til bjergkontoen pga. reglen om dobbelt point på sidste stigning. Hvis det bliver Geraint Thomas, som allerede har vist sig uhyggelig stærk i bjergene, kommer han op på 70 point. Endvidere skal vinderen af løbets 19. etape formentlig også findes blandt klassementsfolkene. Igen har de første ryttere over toppen dobbelt point at kæmpe om på den sidste stigning, imens bjergkonkurrencens andre aspiranter må hente deres point på stigningerne inden. Der er altså lagt i kakkelovnen til nogle mælkesyre og muskelkrampende dueller blandt bjergtrøjens dualister. Jeg tror, at den polkaprikkede trøje bliver at finde på enten Alaphilippe, eller på vinderen af årets Tour de France.

 

Den hvide:

[IMG4]

Ungdomskonkurrencen er præget af tre ryttere, Ag2R’s Pierre Latour, Wanty – Groupe Goberts Guillaume Martin og Team Skys colombianske supertalent Egan Bernal. Vinderen af den hvide trøje skal findes blandt dem. Et vigtigt element i ungdomskonkurrencen er distancen. Kan de unge ryttere holde til et tre ugers langt løb? Sidste år blev Guillaume Martin nr. 23 i Tour de France, og Pierre Latour blev nr. 29, mens Egan Bernal i øjeblikket er i gang med sit livs første grand tour. Samtidig fungerer han som en luksus-hjælperytter for Chris Froome og Geraint Thomas. Så hvem af de tre har de bedste chancer?

Efter 15. etape er Pierre Latour 15’er i det samlede klassement, Martin 16 og Bernal 19. Det er flotte placeringer, som man ikke kommer sovende til. Men de går ind i en meget svær fase af touren, hvor man skal være med i fronten hele tiden for ikke at miste tid. Bernal er umiddelbart den bedste klatrer af de tre, men han er også bundet til en/sin hjælper-rolle, og han kan ende med at eksplodere fuldstændig efter en hård indsats for sine kaptajner. Det samme gør sig gældende for Pierre Latour, som kan risikere at skulle passe på Romain Bardet. Indtil videre har han dog haft relativt frie tøjler. Derimod kan Guillaume Martin fuldstændig køre sit eget løb, og det er til hans fordel. Jeg tror, at Guillaume Martin kommer til Paris iført hvidt.   

 

Den gule:

[IMG5]

Touren skal afgøres, men afgørelsen er heldigvis svær at forudsige. Den gule trøje er i den grad stadig i spil. Det altid skånselsløse Team Sky besidder podiets første to pladser, og netop denne situation kan vise sig at være problematisk for Sky. Det mener løbets 3. plads, Tom Dumoulin, i hvert fald. Vi så da også Geraint Thomas lukke Froomes angreb, på stigningen til Mende. Hermed skydes Tourens sidste uge i gang med et tæt klassement og et Team Sky i mulig konflikt.

Jeg har udpeget fire ryttere, som er i spil til den samlede sejr: Ex-skihopperen Primoz Roglic, sidste års Giro-vinder Tom Dumoulin og Skys to kaptajner Froome og Thomas. De fire ryttere skal igennem tre etaper, som er altafgørende for sejren. Først og fremmest den eksperimenterende og meget hårde 17. etape. Den etape bliver vanvittigt hektisk og krævende. Rytterne skal være klar fra kilometer nul. Jeg forventer at se Tom Dumoulin og Primoz Roglic forsøge at holde sig til Sky, som formentlig vil forsøge at afværge angreb fra Movistar og Bardet. Movistars kaptajner og Romain Bardet har nemlig brug for at vinde ekstremt meget tid inden enkeltstarten, hvis de vil holde liv i podiedrømmen. Netop tidskørslen på 20. etape er guf for klassementets top fire. Sidst bevist til VM i Bergen, hvor Dumoulin løb med sejren foran Roglic og Froome. Som udgangspunkt er løbets førende rytter, Geraint Thomas, den dårligste i netop den disciplin af de fire. Men som altid på den sidste tidskørsel i Touren, så handler det lige så meget om gode ben. På den anden side, så virker Thomas til at være den bedste opad af de fire.

Primoz Roglic har en fuldstændig eminent hjælperytter i Steven Kruijswijk, og hvis Lotto Jumbo i samarbejde med Movistar og Ag2R kan udfordre Sky, så vil de kunne åbne løbet op på ny. Dette scenarie skal allerede udfoldes på 17. etape, og det vil med garanti blive forsøgt.

Sky og Roglic er meget bekendte med Tom Dumoulins styrke på enkeltstartscyklen, og derfor vil Sky også forsøge at angribe Dumoulin. Man kan endvidere drømme om en gentagelse af Froomes soloangreb i Giroen. Måske er det netop samme opskrift, Sky har brugt denne gang? Froome skal først toppe i sidste uge, mens Thomas måske har sigtet efter de første to uger. 

Sky er derfor i en position, hvor de både skal i defensiven og offensiven: De vil gerne tage mere tid på deres nærmeste konkurrenter, samtidig med at de skal forhindre farlige angreb. Froome er kommet til Touren for at vinde sit femte Tour de France og blive en del af den eksklusive klub, der tæller fem Tour de France sejre. Han mangler også at vinde en etape. Skys planer kan derfor virke meget utydelige, som billedet ser ud lige nu. Froomes største chance for etapesejr er umiddelbart på 17. etape. Ruten og bjergene passer ham rigtig godt, og hvis Thomas har en dårlig dag, eller hvis hans form har taget et dyk, så er Froome tilbage. Men hvad med de mulige interne stridigheder på Sky? Hvad gør Thomas, hvis han har bedre ben end Froome? Forærer han Froome sejren, eller sætter han alle sine konkurrenter, inklusiv sin holdkammerat, til vægs i Bjergene? Situationen minder om dengang Froome viste sin styrke, da hans daværende kaptajn, Bradley Wiggins, ikke kunne følge ham opad. Men dengang var Wiggins kaptajn og han førte klassementet. I år har Sky, ifølge dem selv, to kaptajner. Det betyder vel, at Froome må kæmpe for sejren på lige fod med Thomas. Dette tror jeg endvidere ikke bliver aktuelt. Sky vil have deres Kenyansk fødte rytter øverst på skamlen. Når Froome starter sit afgørende angreb på 17. eller 19. Etape, så følger Geraint Thomas blot efter de værste konkurrenter i tilfælde af, at Froome ikke kan skabe en stor nok forskel. Med andre ord, er Geraint Thomas Skys nødplan.  

[IMG6]

Tidskørslen: Her bliver Touren for alvor afgjort. Der venter rytterne 31 meget hårde og tekniske kilometer på cyklen. Alt kan vindes og tabes. Mit bud er Tom Dumoulin. Den dygtige hollænder er et fænomen på enkeltstartscyklen, og hvis han vil vinde touren, skal han gøre det her. Det samme gælder Roglic. Det er dog altafgørende for dem begge, at de har klaret den lange bjergetape dagen inden uden at miste tid – og helt optimalt har vundet tid. Det ser dog svært ud.

 

[IMG7]

Jakob Fuglsang: Hvis Fuglsang vil på podiet i Paris, skal der ske nogle mirakler. Og den slags mirakler findes desværre ikke. Til gengæld tror jeg, at vores danske klassementshåb stadig har mulighed for en etapesejr. Fuglsangs største chance for en etapesejr er på 19. Etape, som slutter nedad efter en lang dag på cyklen. Jakob Fuglsang er meget dygtig nedad, og en lag hård etape er til hans fordel.  Han er tilpas langt bagud i klassementet, til at de andre favoritter tør at lade ham køre væk. Med et angreb på det rette tidspunkt, kan Fuglsang slippe afsted alene, og forcere alt hvad han kan ned mod mål. Dette kan han samtidig udnytte til at vinde dyrebar tid i klassementet. Han har endvidere også forbedret sin enkeltstart, og hvis han kommer frem til 20. etape med friske ben, så kan han måske, hvis alt flasker sig, køre en top 5 hjem.

Optakt: 16. etape af Tour De France 2018

Posted on: juli 23rd, 2018 by velo_admin

Morgendagens etape bliver en længere sag. Med 218 km og fem stigninger venter der rytterne en hård dag i sadlen. Etapen starter, hvor 15. etape sluttede, nemlig Carcasonne og herefter sendes rytterne ud på en strækning, der bl.a. føres igennem Spanien, inden etapevinderen skal findes i den franske by Bagnères-de-Luchon. Blot 10 km fra målbyen passerer rytterne dagens sidste bjerg og krydser dermed den spanske grænse, inden det gælder nedkørslen til Bagnères-de-Luchon.

[IMG2]

 

 

Favoritter eller udbrud?

I princippet burde favoritterne sagtens kunne spille en rolle i morgen, men tør de med tanke på onsdagens eksplosive etape? Jeg tror i stedet, at etapevinderen skal findes i et udbrud, som Sky lader sive væk og klassementsrytterne kan så teste hinanden på sidste stigning. Jeg tror det bliver et stort udbrud, som vi har set på de foregående etaper, da flere hold mangler at få noget med hjem fra Tour De France.

 

 

Julian Alaphillipe (Quick-Step Floors)

[VURDERING6]

[IMG3]

Manden med polkaprikkerne kan i morgen tage et afgørende skridt, hvis han vil vinde bjergtrøjen. Stigningerne er stejle og forholdsvis korte og det bekommer som bekendt franskmanden godt. Kommer han først på toppen af Col du Portillon, bør han vinde etapen.

 

Adam Yates (Mitchelton-Scott)

[VURDERING5]

[IMG4]

Yates har været skuffende hidtil, men i morgen bør han prøve at slå til. Første del af ruten er ganske vist mere flad end den sidste del, så det er vigtigt, at han vil kunne få nogle hjælperyttere med i morgen, der kan hjælpe på det første flade stykke. Hvis Yates rammer en god dag, vil han blive rigtig svær at have med og gøre på sidste stigning.

 

Rafal Majka (Bora-Hansgrohe)

[VURDERING4]

[IMG5]

Rafal Majka har egentligt haft succes med at ramme de rigtige udbrud og han virker til at være lidt i bedring, hvilken han også vist på gårsdagens etape. Tiden er ved at rinde ud, hvis han skal nå en etapesejr og derfor vil han sikkert også forsøge at slippe afsted i morgen.

 

Damiano Caruso (BMC)

[VURDERING3]

[IMG6]

Caruso har ligesom Majka forsøgt sig med udbrud og han har egentligt ramt rigtig. Hans form er ganske fin og BMC skal finde på noget, efter Richie Porte udgik. Caruso plejer også at være langtidsholdbar i Touren og derfor vil han nok også forsøge at komme afsted i morgen, selvom han også var en del på togt i alperne.

 

 

Warren Barguil (Fortuneo-Samsic)

[VURDERING2]

[IMG7]

Franskmanden er langt fra sidste års styrke, men Fortuneo har ikke så mange andre muligheder end ham. Desuden ligger han stadig nummer to i bjergkonkurrencen, så om ikke andet skal  han ud og forsøge at samle point ind, selvom det kan blive svært, hvis han får Alaphillipe med sig.

Jesus Herrada

[VURDERING1]

[IMG8]

For at være ærlig, så er det jo sjældent af Cofidis præstere noget, der for alvor er godt i Touren. På årets 10. etape var Jesus Herrada dog med i et udbrud, hvor han virkede ganske godt kørende på en stigning, der passede ham godt. Han har leveret hæderlige resultater i år og kan være en god afslutter på en stigning som Col du Portillon. Og nu skal feltet jo tilfældigvis igennem Spanien i morgen, som mon ikke han gerne vil vise sig frem?

 

Outsidere:

 

Da der kan blive tale om et stort udbrud, vil det være på sin plads at nævne, hvem der ellers kunne gå i udbrud:

 

Danielle Navarro (Cofidis) – Han kørte fremragende i Criterium Du Dauphiné, hvor han også var tæt på en etapesejr. Han virker dog ikke til at have helt samme styrke I Tour De France.

 

Alejandro Valverde (Movistar) – Etapen passer ham egentligt godt og det faktum, at de skal igennem Spanien må være en motiverende faktor. Skal den aldrende spanier vinde en etape i år, er det ved at være tid. Han har tabt tilstrækkeligt tid til, at han burde få lov til at gå med I udbrud.

 

Bauke Mollema (Trek-Segafredo) – Hollænderen var med i finalen i går, hvor han tabte til Cort. Hvis han har kræfterne, kan han sagtens prøve igen på denne etape.

 

Ion Izzagirre (Bahrain-Mehrida) Ion Izzagirre har to andenpladser i dette års Tour De France. Det er han næppe tilfreds med og han vil nok også forsøge at konvertere disse andenpladser til en sejr i morgen.

 

Lillian Calmejane (Direct-Energie) Lillian Calmejane har allerede kørt tre top-10 placeringer hjem i dette års Tour De France og han vil formentligt også forsøge sig igen i morgen.

 

Mikel Nieve (Mitchelton-Scott) Hvis ikke Adam Yates kan i morgen, så har Mitchelton-Scott et godt alternativ i Mikel Nieve.

 

 

Danskerne:

Søren Kragh er låst til Tom Dumoulin, det ligger fast. De seneste par dage har Astana rytterne fået frit lejde og spørgsmålet er, om de kan få lov til det igen I morgen? Uanset virker det nok en anelse hård for Valgren og Cort, men omvendt var de meget imponerende på gårsdagens etape, hvor Cort jo som bekendt vandt. Jesper Hansen kunne også risikere at må gå med, hvis der er frit lejde, men det er klart at Fuglsang stadig skal have nogle hjælpere ved sin side og der kan man godt tvivle på, om vi får den store Astana aktivitet at se I morgen.

 

Cykelmagasinet favorit:

Julian Alaphillipe

 

Cykelmagasinets joker:

Jesus Herrada

 

Etapen sendes fra 11.25 på Eurosport og på TV2 11.35

Det lærte vi af Tourens anden uge.

Posted on: juli 23rd, 2018 by velo_admin

I morgen går løbet ind i sin sidste uge. Der venter en uge fyldt med spænding, dramatik og et klassement, der skal afgøres en gang for alle. Inden slaget skal stå i Pyrenæerne, tager vi et tilbageblik på ugen i alperne, der gav en klar indikation på, hvad vi kan forvente i Pyrenæerne.

Skys jerngreb, sprinternes fald og lykkeriddernes chancer

Tourens anden uge blev en hård omgang for sprinterne, der måtte strække gevær over for de franske alper. Store stjerner som Mark Cavendish,Dylan Groenewegen, Marcel Kittel, Fernando Gaviria og André Greipel er alle udgået i løbet af Tourens anden løbsuge. Dette har åbnet nye muligheder, for de sprintere, der normalt har svært ved at begå sig blandt de absolut allerbedste. Ugens anden uge bød kun på enkelt sprinteretape, som Peter Sagan tog sig af på demonstrativ vis.

Den anden af Touren bød også på offensiv kørsel og spændende dueller i såvel klassement som udbrud. Da Geraint Thomas og Team Sky overtog den gule trøje på 11. etape, tog Team Sky løbet i et jerngreb og har siddet og kontrolleret løbet, ligesom de foretrækker det. Anden uge har således budt på varieret kørsel i form af klassementsetaper, sprinteretape og udbrud. Stjernevurderingen baserer sig udelukkende på anden af uge og hvor holdet står før løbets sidste uge.

 

Hvordan har holdene klaret sig i løbets anden uge og hvordan står de før sidste uge?

Team Sky

[VURDERING6]

[IMG2]

Der er ingen tvivl om, at Team Sky har kørt flot den sidste uges tid. Hvad enten man kan lide stilen eller ej, så har holdet i den grad sat sig på Touren. Geraint Thomas er manden, der for alvor har imponeret, med hele to etapesejre på henholdsvis La Rosière Espace San Bernardo og Le Alpe d´Heuz. Thomas har også et solidt forspring til både sin holdkammerat Froome, men også til hollænderen Tom Dumoulin. Problematikken for Sky i den kommende uge må være, hvem der skal køres for? For så længe forspringet mellem Tom Dumoulin og Froome ikke er større, så virker Thomas som det bedste kort med henblik på den sidste enkeltstart. Det største tab for Team Sky i denne uge må være Gioni Moscon, der er blevet smidt ud af løbet.

Team Sunweb

[VURDERING5]

[IMG3]

Team Sunweb har ikke nært så godt et hold som Team Sky, men holdet, og ikke mindst Søren Kragh Andersen, har alligevel hjulpet den stærke hollænder frem i en god position, hvor en samlet sejr stadig er indenfor rækkevidde. Det kræver dog, at hollænderen finder en måde at knække Geraint Thomas og Team Sky, hvilket synes svært. Forspringet til Froome er kontrollerbart, men afstanden til Geraint Thomas er en kende for meget, selvom Dumoulin er verdensmester i enkeltstart. 

   

Lotto-NL Jumbo

[VURDERING5]

[IMG4]

Det hollandske hold kunne egentligt ligge på grænsen til de seks stjerner, men tabet af Groenewegen er alligevel lidt af et bet. Til gengæld ser klassementet glimrende ud. Steven Kruijswijks forsøg på at erobre den gule trøje og etapesejr på Alpe d´Heuz, var et fremragende forsøg, og var i den grad med til at gøre etapen seværdig. Ligeledes forsøgte Primoz Roglic på Côte de la Croix Neuve, hvor han tog lidt tid på de øvrige konkurrenter. Sloveneren kan blive et spændende bekendtskab den sidste uge i Touren og er vel stadig at regne for en outsider til podiet, hvis han kan tage tid på Dumoulin, Froome og Thomas i Pyrenæerne. Roglic er nemlig ligeledes en fremragende enkeltstartrytter.

 

Bora – Hansgrohe

[VURDERING4]

[IMG5]

Bora-Hansgrohe skal især være glade for Peter Sagan. Ja faktisk, er det ham, der trækker det hele op. Med en etapesejr på 13. etape og flere flotte udbrudsforsøg, har den slovakiske verdensmester virkelig levet op til sine trøjer. Rafal Majkas exit i klassementet må derimod siges at være en skuffelse for holdet. Majka har siden forsøgt sig med udbrudsforsøg, men har endnu ikke ramt plet. Det kan der dog være mulighed for i den kommende uge.

 

Quick-Step Floors

[VURDERING4]

[IMG6]

Det var et hårdt slag for Quick-Step at miste Fernando Gaviria, men i kulissen stod Julian Alaphilippe klar til at overtage med en flot etapesejr i Le Grand-Bornand. Udover etapesejren nappede Alaphillipe også bjergtrøjen, som han står med gode muligheder på hånden for at forsvare i den kommende uge. Det kunne også være blevet til etapesejr på 14.etape, hvis ikke han havde sovet i timen og ladet Fraile sejle væk.

Astana

[VURDERING4]

[IMG7]

Astana kan være svære og sætte karakter på og man kan sagtens diskutere, om dette er en stjerne for meget. Fraile og Corts sejre har været rigtig flotte og trækker op, men Fuglsangs klassement har virkelig haltet. Fuglsang har slet ikke kunne finde benene fra Schweiz Rundt og kampen om podiet synes at være utopisk, med mindre at Fuglsang lykkes med at satse alt på et bræt. Fuglsang leverede egentligt en hæderlig indsats på Alpe d´Heuz, hvor han lykkedes med at begrænse tidstabet, efter at være blevet sat relativt tidligt. Som podiekandidat, er det dog ikke nok at begrænse tidstabet, man skal undgå tidstabet. Fuglsang må formodes at gå i offensiven i kommende uge, hvis han har benene. Enten for etapesejr eller for nogle placeringer frem i klassementet.

 

BMC Racing Team

[VURDERING3]

[IMG8]

Efter at Riche Porte udgik, har BMC måtte finde nye opgaver i Touren. Først og fremmest imponerede Greg Van Avermaet med at gå i udbrud på 10. etape og forsvare den gule trøje en ekstra dag. Caruso har også forsøgt sig med etapesejre fra udbrud, men han har lige manglet det sidste for at opnå sejren. Dermed har BMC gjort det udmærket efter omstændighederne og Caruso bliver nok også manden, der skal satses på i den kommende uge.

 

Bahrain – Merida

[VURDERING3]

[IMG9]

Ugen startede ellers ganske udmærket for Bahrain-Merida og Nibali lå faktisk fint til i klassementet. Desværre måtte hajen fra Messina udgå efter etapen til Alpe d´Heuz, da der var fraktur på ryghvirvlen. Dette trækker selvfølgelig ned for Bahrain-Merida, der også stadig jagter deres første etapesejr. Colbrelli og brødrene Izaguirre har forsøgt, men indtil videre forgæves.

 

AG2R la Mondiale

[VURDERING3]

[IMG10]

Romain Bardet har egentligt præsteret det man kan forvente af ham. Desværre mangler AG2R noget mere slagkraft til at hjælpe deres kaptajn i bjergene, for at han kan gøre en forskel. Franskmanden er dog angrebslysten og forsøgte også med flere fremstød. Bardet vil helt sikkert forsøge i den kommende uge, da han ikke har noget at tabe med en foreløbigt 5. plads.

 

UAE-Emirates

[VURDERING3]

[IMG11]

Daniel Martin har forsøgt sig med angreb, men i sidste ende har det ikke rigtig givet noget udslag og ireren ligger på en 10.plads i det samlede klassement. Med supersprinterne ude, så har Alexander Kristoff fået en større mulighed for etapesejr. På 13. etape måtte han alligevel se sig slået af Peter Sagan. For den kommende uge vil det undre, hvis ikke Daniel Martin angriber før eller siden.

 

Direct Énergie

[VURDERING3]

[IMG12]

Det er klart, at et hold som Direct Énergie ikke kan måles på de samme parametre som mange af de andre hold, da deres forudsætninger er forskellige. Holdet har leveret en fin indsats i løbet af ugen, hvor Lilian Calmejane og Sylvain Chavanel har forsøgt sig med udbrud, men der mangler stadig lidt for at holdet får en etapesejr med hjem.

 

Trek – Segafredo

[VURDERING3]

[IMG13]

Bauke Mollema har ikke kunne præstere i klassementet. Derfor har han måtte forsøge sig med udbrud, hvilket indtil videre endnu ikke har resulteret i noget. Jasper Stuyven var uhyggelig tæt på sejren efter et fantastisk ridt på 14. etape, men den store belgier gik kold på sidste stigning og måtte se sig hentet. I den kommende uge vil Mollema helt sikkert forsøge sig igen.

 

Wanty – Groupe Gobert

[VURDERING3]

[IMG14]

Holdet er altid godt repræsenteret i massespurterne og på 13. etape var Andrea Pasqualon, Dion Smith og Timothy Dupont alle indenfor top 15. Guillaume Martin er også kun 2.27 efter den hvide ungdomstrøje og kan med lidt held fravriste den fra Pierre Latour. Derfor er det også tænkeligt, at Martin i den kommende uge går i udbrud for at jagte den hvide ungdomstrøje.

 

Team Fortuneo – Samsic

[VURDERING2]

[IMG15]

Holdet har forsøgt sig med Warren Barguil og han ligger også nummer to i bjergkonkurrencen. Alligevel virker Barguil langt fra sidste års styrke og derfor er det også svært at se, at Barguil skulle gentage sidste års succes. Desuden har Fortuneo-Samsic været for afhængige af Barguils forsøg. På 14. etape til Mende, havde holdet ikke engang en rytter med i udbruddet, der talte over 30 mand. Det er simpelthen ikke godt nok af et hold, der lever af udbrud og i sidste uge må der blæses til angreb.

 

Cofidis

[VURDERING2]

[IMG16]

Cofidis bliver aldrig rigtige farlige i Tour De France, selvom de forsøger at sende mange folk med i udbruddene. Navarro og Herrada har vel været de bedste forsøg og sidstnævnte kørte da også en 7.plads hjem på årets første rigtige bjergetape. De to nævnte er nok også dem, som vi vil få at se den kommende uge, eventuelt suppleret med Nicolas Edet.

Mitchelton – Scott

[VURDERING2]

[IMG17]

Adam Yates er faldet fuldstændig igennem klassementet og har på ingen måde kunne rejse sig igen. Til gengæld har Mikel Nieve forsøgt sig og han var også snublende tæt på etapesejren på 11. etape, hvor baskeren alligevel måtte sig slået af en flyvende Thomas indenfor de sidste få hundrede meter. Nieve og Yates vil også forsøge sig i kommende uge må man formode, hvis holdet skal nå at have noget ud af dette års udgave af Tour De France.

Movistar

[VURDERING2]

[IMG18]

Dette er uden tvivl Tourens største skuffelse. De tre musketerer Valverde, Quintana og Landa har ikke kunne leve op til de spydige angreb, som man ellers kunne forvente. Valverde forsøgte ganske vist langt udefra på 10.etape, men måtte se sig hentet. Quintana knækkede på Alpe d´Heuz og p.t. er Landa bedste kort på hånden, på en foreløbigt 6.plads. Det må siges at være skuffende og måske skulle holdet koncentrere sig mindre om holdkonkurrencen, hvis de vil vinde løbet samlet.

Groupama – FDJ

[VURDERING2]

[IMG19]

Demáre havde chancen for en etapesejr, nu når de absolut bedste sprintere var udgået. Alligevel blev det kun til en 3.plads på ugens eneste sprinteretape. Det må siges at være lidt af en skuffelse, eftersom holdet er bygget omkring Demáre, der muligvis også har det bedste tog efter de andre sprintere er udgået. Det unge stjerneskud David Gaudu har forsøgt sig med flere udbrud og har også kørt et par top-10 placeringer hjem.

Dimension Data

[VURDERING1]

[IMG15]

Cavendish er væk, Boasson Hagen kan ikke køre med om etapesejre og det største håb Serge Pauwels er udgået. Sådan kan man vel opsummere Dimension Datas anden uge og intet virker til at fungere for dette mandskab.

Team Katusha-Alpecin

[VURDERING1]

[IMG21]

Som om det ikke var nok, at Kittel har fået skæld ud af sit hold, så er han også udgået i ugens løb. Ilnur Zakarin er også ude af klassementet og holdet virker ikke til at kunne få det til at fungere.

Lotto Soudal

[VURDERING1]

[IMG22]

Greipel virkede faktisk som det største håb for Lotto-Soudal i forhold til en etapesejr. Desværre måtte gorillaen også udgå og nu har man Jelle Vanendert og Thomas De Gendt tilbage, hvis der skal kæmpes med om etapesejre. De to belgiere har slet ikke slået til og selvom de har forsøgt udbruddene, har det været med en begrænset succes.

TEAM EF EDUCATION FIRST – DRAPAC P/B CANNONDALE

[VURDERING1]

[IMG23]

Sidste års nummer to i løbet, Rigberto Uran, måtte udgå før 12. etape og der virker ikke rigtig til at have været en plan b klar på holdet. Pierre Rolland og Daniel Martinez har forsøgt at genrejse holdet, ved at jagte en etapesejr, men har endnu ikke haft dygtigheden til at gøre det færdig. De to klatrer er også dem, der må formodes at forsøge sig i den kommende uge, hvor det dog er vanskelig at se dem tage en sejr med herfra.

Optakt: 15. etape af Tour de France 2018

Posted on: juli 21st, 2018 by nfriis

Der er efterhånden mange trætte ben i feltet. Tourens anden uge løber mod enden og efter nogle hårde etaper i Alperne og Massif Central, er en hviledag kærkommen for mange.

Søndagens 15. etape kan næsten beskrives som en overgang fra Massif Central og hen til Pyrenæerne, der står på menuen fra næste uge. På de 181 kilometer fra Millau til Carcassone skal rytterne igennem det kuperede terræn i Massif Central, inden man afgiver kategori 1-stigningen, Pic de Nore, et besøg. Bjerget, der stiger med 6,3 % over 12,3 kilometer, har top med mere end 40 kilometer til mål og efter nedkørslen bliver terrænet straks mere humant med en flad afslutning i Carcasoone.

[IMG2]

På papiret ligner det en etape, hvor rigtig mange ryttere vil kæmpe en indædt kamp for at komme i udbrud. Etapen er ikke skræddersyet til klassementskamp, men omvendt er det også urealistisk, at et enkelt hold eller to vil forsøge at kontrollere løjerne hen mod en massespurt i en decimeret gruppe.

Derved må det forventes, at vinderen er etapen skal findes blandt de ryttere, der kører godt opad, men samtidig besidder enten en god spurt eller noget taktisk snilde i en finale, hvor det kan blive svært at komme alene til målstregen.

Favoritter

#1 Julian Alaphilippe, Quick-step Floors

[VURDERING5]

[IMG3]

Franskmanden har alle de egenskaber, vi søger efter på en etape som denne. Det afgørende bliver, om Alaphilippe rammer det rigtige udbrud, når det på et eller andet tidspunkt får lov at komme afsted. Så vil han være manden, der skal slås.

#2 Pierre Rolland, EF Education-First

[VURDERING3]

[IMG4]

Det er ikke meget, vi har set til Rolland i årets Tour – i hvert fald ikke i angriberens rolle. Så mon ikke det snart er på tide, at franskmanden rammer det rigtige udbrud og leverer det topresultat, han fra tid til anden har for vane at lave i en Grandtour?

#3 Greg van Avermaet, BMC

[VURDERING2]

[IMG5]

Van Avermaet har vist sig stærkt kørende i bjergene under denne Tour og da det afsluttende bjerg "kun" stiger med 6 % i snit, er der en realtistisk chance for van Avermaet. Han er nok også den eneste, der vil kunne udfordre Alaphilippe, hvis det ender i en spurt i Carcassone.

#4 Adam Yates, Mitchelton-Scott

[VURDERING2]

[IMG6]

Briten er nu 36 minutter efter sin landsmand i den samlede stilling og har meldt ud, at han vil gå efter etapesejre i resten af Tour de France. Om den jagt allerede begynder i morgen, er svær at spå om. Skal Yates vinde den etape, vil det formentlig kræve, at han kører konkurrenterne langt bagud på Pic de Nore, da den lange nedkørsel og flade afslutning ikke vil være en fordel for Mitchelton-rytteren.

#5 Arthur Vichot, Groupama-FDJ

[VURDERING1]

[IMG7]

Ja, vi smider lige en joker ind i puljen her. Arthur Vichot er nummer 34 samlet og når man er det efter 14 etaper, er man ikke dårlig til at køre opad. Derudvoer er Vichot tidligere fransk mester og en hurtig mand på stregen, så i princippet bør 15. etape ligge godt til ham.

Outsidere

Til en etape som denne er der snart lige så mange outsidere, som der er stjerner på himlen.

Skal vi dog begrænse os til et par stykker, så byder vi ind med ryttere som Serge Pauwels (Dimension Data), Ion Izaguirre (Bahrain-Merida) og Lilian Calmejane (Direct Energie), der alle er gode bud på vindere fra et udbrud.

Man kan heller ikke udelukke, at en mand som Bauke Mollema (Trek-Segafredo) vil prøve lykken. Mollema har tidligere vundet en etape i Tour de France, og hollænderen vil nok gerne gentage det mesterstykke igen i år. 

Danskerne

Det skulle gerne blive så rolig en dag som muligt for de fire Astana-danskere Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Magnus Cort og Jesper Hansen. Fuglsang skal fragtes sikkert igennem etapen, så han kan komme godt hen til hviledagen og være frisk til den tredje uge.

Søren Kragh Andersen (Sunweb) skal nok sidde ved kaptajn Dumoulin hele dagen, men med en etapeprofil som i morgen, kunne man altid håbe på, at Søren Kragh fik en mulighed for at køre i udbrud. Bare en enkelt mulighed, tak.

Cykelmagasinets favorit: Julian Alaphilippe

Cykelmagasinets joker: Arthur Vichot

Tourens 15. etape kan følges på Tv2 og Eurosport.