Tour de France 2019 nåede i går sin afslutning, og det virker allerede nu som lysår siden den 6. juli, hvor rytterne kørte ud på den i alt 3.365 kilometer lange rute med Grand Depart i Bruxelles.
Løbet var præget af store bjergslag, tætte sprintafslutninger og nærmest magiske etapesejre. Hele dramaet sluttede som sædvanligt med paradekørsel mod den franske hovedstad og boulevarden over dem alle – Champs-Élysées.
For at hylde denne spændende udgave af Touren, giver Cykelmagasinet her et overblik over løbets største øjeblikke. Hvem var de store vindere, hvem var overraskelsen, og hvem skuffede os mest?
En elegant colombiansk vinder
22-årige Egan Bernal skrev historie som den første colombianske Tour de France-vinder nogensinde. Han blev samtidig den tredje yngste vinder i historien, da han stod øverst på podiet i Paris efter den 106. udgave af verdens største cykelløb. Team Ineos kom til Frankrig med en delt kaptajnrolle. Bernal og Geraint Thomas skulle vise, hvem der var den stærkeste, og her var det den unge colombianer, der trak det længste strå.
[IMG2]
Team Ineos havde håbet, at de kunne have haft Chris Froome med som kaptajn, men det håb blev ødelagt på en rekognoscering af en enkelstart under Critérium du Dauphiné. Men så var det britiske holds held, at den unge colombianer måtte melde fra til årets Giro d'Italia med et brækket kraveben. Bernal kom derfor med til Tour de France og endda i super form, og han beviste i alperne, at han er stærk i den tynde luft og med de stejle stigningsprocenter.
På podiet i Paris viste Bernal på ny sin klasse, da han fik takket sine fans på både engelsk, italiensk, fransk og selvfølgelig spansk. En mester på cykel – og endda også i sprog.
Hvad kunne det ikke være blevet til med Pinot?
Franske Thibaut Pinot lignede af flere omgange den stærkeste bjergrytter i årets Tour de France. For første gang i mange år var der en franskmand, som kunne give en reel konkurrence til Team Ineos.
Ydermere var hans hold Groupama-FDJ heller ikke bange for at ødelægge tempoet for det britiske hold. Pinot og hans hold satte mere end nogen andre pres på i bjergene, hvilket var en stor succes blandt publikum.
[IMG3]
Men desværre holdte stilen ikke hele vejen til Paris. På 19. etape måtte en grædende Pinot forlade Tour de France 2019 med en muskelskade. Det skete i Alperne lige, hvor forventningerne til hans afgørende angreb var størst. Pinot kunne have været manden, der udfordrede Bernal mest, men det fandt vi desværre aldrig ud af.
I får den ikke af ham uden kamp
Deceuninck-Quick-Steps franske stjerne og publikumsfavorit Julian Alaphilippehar i årets Tour de France vist en ny side af sig selv. Alle ved, at Alaphilippe er en spektakulær cykelrytter, men ingen havde nok regnet med, at franskmanden skulle blive en reel kandidat til at vinde den gule trøje.
At Alaphilippe var i stand til at beholde sin trøje så længe var nok en overraskelse for de fleste, og flere troede endda også på, at franskmanden ville kunne forsvare den helt til Paris. Det blev ikke tilfældet, og Alaphilippe måtte derfor tage sig til takke med en flot 5. plads i årets Tour de France.
[IMG4]
Meget tyder på, at Alaphilippe kan blive en glimrende klassementsrytter, hvis han vil indstille sig til det. En sejr på enkelstarten og hans evne til at sidde med på de fleste store bjergetaper, beviste, at Alaphilippe er seriøs kandidat til en podieplads for fremtiden.
Den danske succes udeblev
Mange danskere havde nok sat næsen op efter er stor dansk Tour de France. Jakob Fuglsang kom i bedre form end nogensinde og aldrig har der været så mange danskere til start, hvoraf flere af dem havde frie roller. Dog blev Tour de France 2019 ikke til danske festfyrværkeri, flere havde drømt om.
Fuglsang måtte udgå efter et grimt styrt. Hans evner i bjergene var ikke til den podieplads, han drømte om inden, men en etapesejr kunne godt være kommet på tale for Astana-rytteren. Jakob Fuglsang er i kontraktår, og det bliver derfor spændende at se, hvilket hold Fuglsang skal tørne ud for næste år.
En anden dansker i azurblåt lycra er Magnus Cort. Cort var tiltænkt en vigtig hjælperrolle for kaptajn-Fuglsang. Da Fuglsang udgik, fik vi af flere omgange Cort at se i udbrud. Det blev dog desværre ikke til en gentagelse af sidste års flotte etapesejr.
En anden dansker, der var store forventninger til, var Michael Valgren. Det har været en rigtig skuffende sæson for hele Team Dimension Data og især for Valgren. Tour de France kunne være blevet hans genrejsning med en etapesejr, men Valgren havde ikke det, der skulle til for at blande sig for alvor i kampen om etaperne.
Team Dimension Datas anden dansker Lars Bak gennemførte i år hans 20. Grand Tour. En utrolig bedrift i sig selv og jubilæet blev en hård affære. Bak led mange dage i streg, og at han nåede til Paris, var en stor præstation i sig selv. Det blev den sidste tur til Paris som en del af Tour de France-feltet, da Bak efter denne sæson har valgt at hænge cyklen op på væggen.
Deceuninck-Quick-Steps Tour de France-succes kan især tilskrives god dansk støtte. Michael Mørkøv og Kasper Asgreen udførte af flere omgange deres opgaver som hjælperyttere til punkt og prikke. Mørkøv kunne flere gange være tilfreds med sin evne til at placere hans topsprinter Elia Viviani perfekt i spurten. Mens Asgreen kunne kontrollerere farten i feltet over en hel dag. Da Asgreen fik sin egen chance, kørte han sig til en flot 2. plads, og hans talent bliver tydeligvis ved med at udvikle sig.
[IMG5]
Christopher Juul Jensen må siges at være den mest oversete hjælperytter i feltet. Men sammen med resten af Mitchelton-Scott kan han fejre fire etapesejre til det australske hold. Juul Jensen var af flere omgange med i udbrud, og den ene gang var han en afgørende årsag til, at hans holdkammerat Matteo Trentin vandt på flotteste vis.
En anden dansker, der fik en masse kilometer i udbrud, var Mads Würtz Schmidt. Debutanten kørte som fyr og flamme i Tourens første uge, men efter det så vi ikke så meget til Team Katusha-Alpecins eneste dansker.
Den sidste dansker på startstregen i Bruxelles var Team Sunwebs Søren Kragh Andersen. Desværre nåede Kragh Andersen ikke med til Paris, da et siddesår blev for slemt, hvorfor han ikke kunne fortsætte på de franske landeveje.
Alt i alt fik vi set fine repræsentationer af dannebrog i årets Tour de France, men desværre udeblev den danske etapesejr i årets udgave af verdens største cykelløb.
Den stærkeste sprinter af dem alle
I årets Tour de France var flere sprintafslutninger tættere end nogensinde før. Sportens hurtigste ryttere kæmpede ad flere omgange side om side efter etapesejre. Der var mange om buddet, og fordelingen af sejrerne gik til flere af feltets hurtigste.
Blandt andre Peter Sagan der yderligere vandt den grønne trøje for 7. gang. Dermed overgår han Erik Zabels hidtige rekord. Sagan og den grønne trøje virker som en duo, der er uløselig.
Men den sprinter, der løb med flest sejre og den mest prestigefyldte på Champs-Élysées, var Lotto-Soudals Caleb Ewan. Den lille mand, som også går under navnet The Pocket Rocket, løb afsted med tre etapesejre. Han stod i skyggen af Dylan Groenewegen og Elia Viviani før tour-starten, men han gjorde tvivlerne til skamme og viste sig som feltets klart hurtigste rytter.
[IMG6]
En sejr eller et nederlag for løbsorganisationen?
ASO, der arrangerer Tour de France, havde i år lavet en spektakulær rute, og rundturen i Frankrig skulle slutte på flotteste manér i skisportsområdet omkring Val Thorens og Tignes. Moder Jord havde dog en anden intention, og et slemt uvejr satte en stopper for 19. etape og forkortede løbets 20. etape og sidste bjergetape.
Løbsorganisationen fortjener dog hæder for sin handling i forbindelse med dette. Intet er mere vigtigt end rytternes sikkerhed, og et jordskred ville sætte dem i stor fare. En beslutning, som i situationen virkede hovedløs, var med omtanke, og en standsning af 19. etape var omtvisteligt den klogeste beslutning.
Selvom det er svært at forestille sig, at næste års Tour de France kan indeholde mere drama end dette års udgave, har vi allerede nu store forventninger og ser frem til juli 2020.
Seneste kommentarer