14.12.2017
Andreas Dons Larsen

Team Sky og den sorte sky

Tilmelder jeg mig koret af Sky-kritikere? Både-og, men ikke betingelsesløst… En stor del af skepticismen omkring Team Sky er de som hold helt og aldeles selv skyld i. Det er med rette, at Sky kritiseres for hele sagen omkring den berømte jiffy bag. Dog er der en tendens blandt nogle cykelfans; de ryttere der vinder, er nødvendigvis dopet i højere grad end de andre, og dermed bør de kritiseres, endda hades for det. Den præmis køber jeg absolut ikke.

Det er vigtigt at huske, at hvor end sympatien måtte ligge, skal sagen undersøges og have lov til at gå sin gang, inden vi, cykelsportens betragtere, kender nogen skyldige. Lad sportsdomstolen dømme baseret på fakta, fremfor at vi dømmer ryttere baseret på sympati og følelser.

Team Sky-sagaen

Team Sky har den seneste tid ikke set for heldige ud, eksempelvis med jiffy bag-sagen som blandt andet indeholdt komiske forklaringer om forsvundne computere og en Dave Brailsford, der forsøgte at stoppe en journalist i at skrive nærmere om sagen. Det hele minder efterhånden mere om en halvdårligt produceret tv-serie omhandlende en flok gadedrenge, der ikke helt kan holde sig ude af ballade, end det minder om et reelt cykelhold.

Fra start var intentionerne udadtil ganske glimrende, hvis man tænker i branding; et cykelhold med nultolerance overfor doping = har du tidligere på nogen måde haft fingrene i honningkrukken, er der ingen plads til dig på Team Sky. Dette skulle dog med tiden vise sig ikke blot at være et naivt udsagn, men også dybt prætentiøst. Bevares, Team Sky er nok ikke ligefrem de eneste der trækker den lige til grænsen, også selvom grænsen befinder sig i en gråzone. Har man bare den mindste smule styr på cykelsportens historie, skal man være dygtig, hvis man bilder sig selv andet ind.

Chris Froomes for høje værdi af salbutamol hjælper næppe på holdets image. Stoffet findes i astmamedicin, og reglerne tillader, at man har en koncentration på op til 1000 nanogram per milliliter – en grænse som Froome med en mængde på 2000 nanogram per milliliter overskrider betragteligt. Nu skal Froome bevise sin uskyld via en test, hvor han skal indtage den tilladte mængde af salbutamol, hvorefter man undersøger, hvorledes netop Froomes krop reagerer på stoffet.

Froomey har udtalt, at det ikke er nogen hemmelighed, at han er astmatiker – egentlig lider mange atleter af astma. Det er videnskabeligt bevist, at især udholdenhedsatleter lider af astma, som i nogle tilfælde er udløst af hårde anstrengelser. At han er astmatiker, er altså ikke i sig selv hverken påfaldende eller vækker mistanke. Men du ender ikke ved et tilfælde op med at indtage en dobbeltdosis af salbutamolgrænsen. Nu er jeg ikke selv astmatiker, men jeg har ladet mig fortælle, at det kræver en indsats af de helt store at indtage en sådan mængde. Dog kan flere faktorer spille ind, hvad angår koncentrationen af salbutamol, eksempelvis dehydrering og træthed.

Cykelsporten ikke uvant med salbutamol

Cykelsporten er ikke ukendt med lignende sager. I 2014-udgaven af Giro d'Italia vandt italienske Diego Ulissi to etapesejre, nemlig 5. og 8. etape. I juni-måned samme år blev det dog offentliggjort, at Ulissi under løbet havde afgivet en test med en for høj koncentration af selvsamme stof. Ulissi afleverede en prøve med et salbutamol-indhold på 1900 nanogram per milliliter, hvilket er meget lig Froomes indhold. Også Ulissi gennemgik den test, som nu venter Froome, men det lykkedes ham altså ikke at bevise sin uskyld, og han fik en karantæne på ni måneder, hvorefter han i marts 2015 igen kunne køre løb.

Særbehandling af Team Sky

Hvorfor skulle der gå så længe, inden sagen skulle offentliggøres? Med Ulissi-sagen behøvede UCI blot en måned, inden sagen var offentligt kendt. Siden September har man hos UCI og Team Sky haft kendskab til den positive dopingtest, men først d. 13. december kom det ud i pressen på baggrund af et læk. I mellemtiden har Froome endda meldt sin ankomst til næste års Giro d'Italia – Man skulle mene, at sådanne planer ville blive sat på stand by, når man, hvis sagen får samme udfald som i Ulissis tilfælde, har en fremtidig karantæne hængende over hovedet? Det begynder så småt at lugte af, at deltagelsen i Giro d'Italia ikke var en storsatsning på Giro/Tour-doublen, men snarere en helgardering således man sikrer sig en deltagelse i en Grand Tour inden en eventuel karantæne. En Grand Tour-deltagelse er mulig, eftersom en suspendering af rytteren ikke er påkrævet i en sag om salbutamol. Et andet spørgsmål her dagen derpå; hvor står UCI? Havde de intentioner om at lave en aftale under bordet, eller hvorfor var netop denne sag så ømtålelig? 

Sky skraber bunden

Hvor efterlader denne sag så Sky? Nultolerence-politikken er for alvor afgået ved døden – Den er ikke blot død, den ramte dem lige i r****. Dave Brailsford klarede sig med nød og næppe gennem den krise, som jiffy bag-sagen medførte, men kan han også skære sig igennem denne sag, eller er han ved at være færdig som popsanger? Det er begrænset, hvor megen dårlig omtale han kan tåle, inden han får konsekvenserne af sin egen politik at smage. Sky må droppe attituden med at være cykelsportens redningsmænd, det var blot utopi, blot en gimmick. Hvad end Froomes salbutamol-sag måtte ende med, karantæne eller ej, kommer det næppe til at gavne hverken Froomes eller Skys troværdighed eller popularitet.

Apropos gimmicks… Lad os endelig slutte af med en appel til David Lappartient og UCI; Vi savner handling bag ordene og gennemsigtighed! Det er nødvendigt med en konsekvent tilgang til alle sager, hvad enten de omhandler store eller små fisk. Alle parter er bedst tjent med, at sager som disse kommer frem i lyset, og at der hurtigt falder en afgørelse, fremfor de fejes ind under gulvtæppet. Historien gentager sig selv, og endnu en gang viser det sig, at UCI ikke er et specielt kompetent organ.