19.07.2014
Test Test

Udbrudsdræberen er den røde lanterne

Hvert år vælger NFL’s 32 hold collegespillere, som de ønsker at tilføje til deres trup. Princippet er skolegårdens famøse første- og anden vælger, bare med 32 deltagere, hvor de dårligste vælger først og de bedste til sidst. Den sidste spiller, der bliver valgt i denne proces, som kaldes draften, får det ilde flatterende tilnavn ’Mr. Irrelevant’. Analogien er ingenlunde sammenlignelig med cykelsporten og Tour de France, men så alligevel:

Cykelterminologien har sit helt eget fagord på denne placering: Lanterne rouge, der er fransk og betyder ”Den Røde Lanterne”. Udtrykket er adopteret fra toge, hvor man i gamle dage brugte en rød lanterne til at markere enden på et tog. På denne måde, kunne en konduktør let se, om alle vogne stadig var med.

Med et hattrick i kategorien, besidder Vansevenant sin helt egen Tour-rekord, og selvom belgieren åbenlyst gik efter prisen, er han næppe manden, der har ønsket sig det mest gennem Tour-historien. I 1978 var Philippe Tesnière, der kørte for Fiat på det tidspunkt, blevet sidst i Touren, og året efter besad han igen en god mulighed, inden 21. etape – en næsten 50 kilometer lang enkelstart – blev afviklet. Bernard Hinault kørte løbet, men det var nede bagved, den sande duel udspillede sig: Mindre end ét minut adskilte Tesnière og østrigeren Gerhard Schönbacher inden kampen mod uret. Tesnière var så forhippet på, at køre langsommere end Schönbacher, at han endte med at tabe næsten et kvarter til Hinault – og derfor faldt for tidsgrænsen. Det betød, at østrigeren Schönbacher kunne lade sig hylde som Tour de Frances langsomste rytter, mens Tesnière kun fik en lang næse og røde ører.

Bevågenheden om at blive ’Lanterne Rouge’ fik året efter Tour-arrangørerne til at indføre en regel, der betød, at rytteren, der lå sidst hver dag fra 14. til 20. etape, måtte pakke deres ting og forlade Tour de France. På imponerende vis lykkedes det dog atter Schönbacher at finde vej til feltets bagerste ende gang på gang og slutte løbet som Den Røde Lanterne. For Schönbacher blev det dog en dyrt købt sidsteplads, da den betød, at den nuværende Omega Pharma – Quick Step-manager Patrick Lefevre fyrede ham efter en ophedet diskussion.

Siden da har ryttere som Damien Nazon (1998), Jacky Durand (1999), Jimmy Casper (2001), Wim Vansevenant og senest altså Svein Tuft kunne bryste sig af den ekstra medieomtale, der følger med at være Tour de France’s største (tidsmæssige) taber. Efter 12 etaper af årets udgave, er det Giant-Shimanos trækdyr og ’Udbrudsdræber’, kineseren Cheng Ji, der er sidst i klassementet. To timer, 53 minutter og 31 sekunder længere har han kørt Tour de France i år end Vincenzo Nibali. Såfremt debutanten kan holde sig indenfor tidsgrænsen, kan det meget vel ende med en sejr for novicen, der har 25 minutter op til Lampre-Meridas Davide Cimolai, der er den nærmeste konkurrent.