24.06.2021
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Kristian Arnth

Video: Boswell blev kongen af Unbound Gravel

<iframe width="620" height="355" src="https://www.youtube.com/embed/3_k2VhrKQwk" title="YouTube video player" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

I december 2019 annoncerede Ian Boswell, at han officielt trak sig tilbage fra tilværelsen som WorldTour-rytter for i stedet at fokusere på gravelcykling som såkaldt 'privateer' – altså uden at være ansat på noget hold.

Han ville genopleve alt det, der gjorde, at han i sin tid forelskede sig i cykling. At udfordre sig selv og samtidig hygge sig med sine venner. Cykling og cykelløb skulle være sjovt igen. Så ramte coronapandemien og fjernede alt det, som Boswell havde glædet sig til.

[REL2]

Et år senere var han tilbage og klar til sit første rigtige gravelløb, og Boswell startede med det nok vigtigste og mest profilerede gravelløb af dem alle, nemlig Unbound Gravel, der tidligere var kendt som Dirty Kanza.

Og skæbnen ville, at Boswell ikke bare var med, men rent faktisk endte med at vinde løbet foran to andre tidligere WorldTour-proffer i form af Laurens Ten Dam og Peter Stetina.

Wahoo Fitness, som sponsorerer Boswell, fulgte ham i dagene op til løbet, undervejs og efterfølgende, og i videoen øverst kan du se rejsen til den uventede sejr.