02.08.2019
Nikolaj Hebsgaard

Zwift åbner grønt nationalpark inspireret landskab

Zwift udvider igen deres univers, Watopia Island, denne gang med Titans Grove, der er inspireret af Sequoia National Park i Californien.

Det nye område i Zwift er derfor præget af frodige skovlandskaber med de høje mammuttræer, som Sequoia National Park er kendt for, og er den diametrale modsætning til Zwift's forrige udvidelse, ørkenlandskabet Fuego Flats.

Læs også: Zwift udvider med knastørt ørkenlandskab

Titans Grove byder på samlet set 158 højdemeter fordelt på tre eksplosive stigninger, der ikke stiger med mere end 5% på det stejleste. Derudover introduceres Titans Grove KOM-trøjen.

Udover frodig skov, er Titans Grove spækket med detaljer man som spiller kan holde øje med, hver gang man passerer igennem. Bl.a. har Zwift tilføjet et helt unikt dyreliv man kan være på udkig efter.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fgozwift%2Fvideos%2F1994085070692190%2F&show_text=0&width=380" width="680" height="476" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allowFullScreen="true"></iframe>

Titans Grove findes på vejen mod Fuego Flats og med introduktionen af det nye skovstykke, har Zwift tilføjet fem nye ruter; bl.a. Quatch Quest der starter ved målbanneret på Watopia Island og fører rytteren gennem Titans Grove og over Epic KOM for at slutte med mål på toppen af Alpe d'Zwift og byder på intet mindre end 1708 højdemeter på 46 virtuelle kilometer.