28.12.2018
Nikolaj Hebsgaard

Zwift laver all-star team til kamp mod profferne

Når Zwifts superliga for pro-hold skydes i gang d. 23. januar, bliver det med platformens helt eget all-star team til start.

Zwift har sammensat et hold bestående af nogle af de højest rangerede ryttere på Zwiftpower, der skal forsøge at tage kampen op imod pro-holdene i KISS Super League.

[REL6]

I spidsen for holdet er den nuværende uofficielle britiske mester i Zwift, Kim Little, der er holdets kaptajn og som har været med til at udvælge sine holdkammerater. Blandt dem er de i skrivende stund, to højest rangerede Zwift-ryttere Steve Young og Adam Zimmerman, samt den uofficielle franske mester i Zwift, Mathieu Drujon. 

Sammen med Casey Schumm, Justin Purnificati, Lionel Vujasin og Tim Cartright udgør de Zwift Community All-Star Team.

<iframe width="640" height="390" src="https://www.youtube.com/embed/-C1a0lbzuxA" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Der er dermed ikke fundet plads til nogen danskere på holdet, selvom både Lars Husballe, Søren Bay, Jeppe Tolbøll og Simon Nielsen ranger blandt de 50 bedste Zwift-ryttere i verdenen. De sidste tre er dog bundet til FUSION ECT-holdet, der må formodes at gå efter sejren i amatørligaen.

[REL8]

All-star teamet skal forsøge at slå Jakob Egholm og Mikkel Bjergs Axeon Hagens Berman, samt kontinental-holdene Team Wiggins, Dimension Data U23, Arapahoe Resources–BMC, Madison Genesis, Oliver's Real Food Racing og Canyon DHB. 

Ifølge Zwift, vil der blive føjet flere hold til KISS Super League. Et bud på hvilke det kunne være, er WorldTour-holdet CCC Racing, da holdets trøje er blevet føjet til Zwift med den seneste opdatering, der også tilføjede Axeon Hagens Berman, Dimension Data U23, Madison Genesis, Arapahoe Resources–BMC, Oliver's Real Food Racing og Canyon DHB's trøjer til spillet.