S-Works Ares sko er cykelverdenens svar på Nikes Vapor. Med det nu obligatoriske BOA-system med to spændeflader fås Ares skoen i fire forskellige farvevarianter, der på intet tidspunkt flasher ”se mig” eller er alt for anonymt.

Nu skal det ikke kun handle om lighederne med fodboldstøvler, men Ares-skoens sokkelignende krage gør sammenligningen næsten umiskendelig. Krydret med Body Geometry-pasformen nærmer vi os altså cykelskoenes svar på en royal straight flush – det ypperste.

Teknologi

Der, hvor skoen adskiller sig fra de fleste andre på markedet, er i det materiale, du stikker foden ned i. Specialized har udviklet, hvad der mest af alt minder om en indvendig sok i skoen, som takket være sin fleksibilitet eliminerer de små ubehagelige tryk på fodens sener og giver en uovertruffen komfort.

Derudover er sokken forstærket på nøje udvalgte områder med et særligt materiale kaldet Dyneema, som ikke kan strækkes. På den måde får du det bedste fra begge verdener. Optimal komfort og en sko, som bliver siddende, lige hvor den skal og med perfekt kraftoverførsel, når du rejser dig i pedalerne og træder til.

Skoen kommer endvidere med et nyt lukningsdesign til det meget udbredte BOA-snøresystem. Ved at triangulere BOA-snøresystemets spændetryk over vristen, fordeles presset over en større flade, hvilket medvirker til, at foden fastholdes bedre i skoen og derved resulterer i en større kraftoverførsel. Faktisk skulle den nye Ares have øget selve kontaktfladen med 20 procent.

10 watt større power output eller 14 sekunder hurtigere over en distance på 10 kilometer – det er det målbare, som Body Geometry-pasformen giver dig. Flere og flere sko kommer med denne sålteknologi, hvor der justeres på hofte, knæ og foden, hvilket, udover at der kan ydes flere watt, også reducerer risikoen for skader samt giver mere komfort.

Ares har Varus Wedge, hvilket er en 1,5 mm hældning på ydersålen, der stabiliserer forfoden og holder ankel, knæ og hofte i den rette position. Endvidere understøttes fodens svang med Specializeds patenterede Longitudinal Arch og hele tre forskellige indersåler, så enhver rytter kan få en sko, der passer til lige præcis dem.

Slutteligt skulle Specialized komme udfordringen med varme områder og følelsesløshed i fødderne til livs. Med deres Metatarsal Buttom-teknologi spredes knoglerne i forfoden, hvilket skulle bevirke, at de følsomme nerver og blodårer bliver beskyttede.

Slutteligt kommer Ares med en FACT Powerline carbon ydersål, som har et stivhedsindeks på 15,0, hvilket er det højeste i Specializeds sortiment.

På fødderne

Kvalitet koster. Sådan er det bare. Sådan er det også med Specialized S-Works Ares, men i dette tilfælde får du kvalitet for alle pengene.

Udover at den udstråler power, overskud og lir, så sidder den bare godt på foden – også over længere strækninger. Den ultimative test, jeg kunne udsætte dem for, var, da jeg cyklede Aarhus – København i år. Skoen var ikke spændt tilnærmelsesvis voldsomt fast om min fod, men den sad der ufortrødent som en anden ungdomspige- eller -drengerytter, du bare ikke kan sætte fra hjul.

Med PadLock hælkonstruktionen sad skoen godt fast om hælen, og til trods for at den ikke var spændt til en højhastighedsspurt, så føles det på intet tidspunkt, som om man mister fornemmelsen med pedalerne, det korrekte og kraftfulde tråd samt komforten.

Om skoen reel set gør dig ét sekund hurtigere, må komme an på en prøve. Men Kasper Asgreen vandt Flandern Rundt 2021 over fænomenet Mathieu Van der Poel, og gæt hvilke sko Kasper Asgreen kørte med.

Facit

Med S-Works Ares har Specialized en topsko, der sætter nye standarder for balancen mellem komfort, ventilation, lav vægt og stivhed.

Prisen er voldsom, men i dette tilfælde må man sige, at kvalitet koster.

The post Specialized S-Works Ares appeared first on Velomore.

Halvdelen af den bageste del af ydersålen er fjernet til fordel for et groft net, der trækkes op og støtter svangen, når man spænder det bageste Boa-spænde. Fi’zi:k mener altså, at den optimale svangstøtte leveres bedre med denne teknologi fremfor med en individuelt tilpasset indersål.

Uanset hvad er det prisværdigt at Fi’zi:k i modsætning til mange andre skoproducenter indtænker det særlige behov for (fleksibel) svangstøtte, som cykelryttere har.

Teknologi

Italienerne kalder svangstøttesystemet for Dynamic Arch Support 2.0., og teknologien skal give bedre og mere effektiv kraftoverførsel via den individuelt tilpassede pasform.

Af andre features finder man en særlig luftkanal i forfoden, der skal sørge for bedre ventilation samt huller til klamperne, der er rykket lidt længere tilbage end på mærkets andre sko. Ifølge Fi’zi:k giver en klampe, der sidder længere tilbage, både et bedre tråd og færre gener i forfoden under den konstante belastning.

Med to BOA-spænder følger Vento Stabilita de fleste andre highend-sko, når det handler om lukkemekanismen, og den eksklusive sortmatterede overdel vidner on sans for både æstetik og praktisk anvendelighed.

Fi’zi:k er kendt for at lave smalle sko, men Vento Stabilita virker bredere, end man er vant til fra firmaet. Især fortil hvor der er god plads til tæerne. Ydermaterialet er fast som man for eksempel kender det fra Specialized S-Works 7, men former sig dog fint rundt om foden og er rimelig tilgivende over for knyster og andre skævheder.

På trods af det særlige udluftningshul i ydersålen virker skoene dog temmelig varme, idet polyurethanematerialet ikke tillader meget luftgennemstrømning.

På fødderne

Jeg er temmelig spændt på – og indrømmet også lidt skeptisk – over for Fi’zi:ks løsning, inden jeg får skoen på.

Hvorfor løse et problem med svang- og forfodsstøtte med et system, hvor bespændingssystemet er en del af løsningen? Risikerer man ikke blot at skulle spænde skoen ekstra hårdt for at få den rette støtte, med de gener det så kan give andre steder på foden?

Førstegangsindtrykket på landevejen bekræfter delvist min skepsis. Det bageste spænde skal spændes meget for at få tilstrækkelig støtte i svangen, og konsekvensen er, at kombinationen af stroppen og den ret hårde pløs irriterer over vristen.

Man skal altså være ret sikker på, at skoen i udgangspunktet passer godt til ens fod. Ellers er man bedre tjent med at bruge pengene på en anden sko med en individuelt tilpasset sål – for eksempel fra Formthotics.

Skoen griber ikke særlig fast om hælen, hvilket kan være en fordel for nogle, men formentlig en ulempe for de fleste. Ydersålen er superstiv, som man forventer af en moderne kulfibersål.

Facit

Fi’zi:k forsøger med Vento Stabilita at løse den konstante udfordring med tilstrækkelig svangstøtte på en ny og ganske innovativ måde.

Men man må spørge sig selv, om den nødvendige tilpasning i svang og forfod ikke løses bedre med en individuelt tilpasset sål. Til gengæld er ydermaterialet ganske fleksibelt, og kraftoverførslen supergod.

The post Fi’zi:k Vento Stabilita appeared first on Velomore.

Men et valg mellem de to typer sko vil altid være et kompromis. Med mountainbikeskoen får du en mere hårdfør sko med en mere solid sål, der står bedre fast i underlaget, når du må af cyklen. Derudover er SPD-pedal nemmere at klikke i, da den kan vende på begge sider og ikke så let bliver fyldt med mudder.

Med landevejsskoen får du typisk en lettere og stivere sko med bedre kraftoverførsel og måske også bedre komfort. Særligt hvis du er vant til primært at køre landevej. Til gengæld er den meget lidt off-road-venlig og mere skrøbelig.

Så hvad er det bedste kompromis? En gravelsko naturligvis!

Langt de fleste skoproducenter tilbyder i dag en dedikeret gravelsko som funktionsmæssigt ligger et sted mellem mountainbikeskoen og landevejsskoen. Men vægtningen og prioriteringen af de forskellige parametre er der stor forskel på, ligesom der er stor forskel på, hvordan vi hver især kører gravel.

Vi har testet seks forskellige par sko, der er velegnede til forskellige typer gravelcykling. Der er garanteret et eller flere af parene, der matcher dine behov.

Du finder testene herunder.

Specialized Recon 2.0

Bontrager GR2

Northwave Rockster

Rapha Explore Powerweave

Fi’zi:k Terra Powerstrap X4

Shimano RX8

The post Gruppetest: Gravelsko appeared first on Velomore.

Derimod ligner Recon 2.0-modellen et mere oplagt bud på en gravelsko for langt de fleste gravelryttere. Skoen koster under det halve og låner flere af teknologierne fra de dyrere S-Works Recon-sko. Det er faktisk en mountainbikesko, men den kan lidt af det hele og er derfor også egnet til gravel.

Teknologi

Recon 2.0 bruger samme grundlæggende Body Geometry-konstruktion, som findes på de dyrere Recon 1.0 og S-Works Recon-modeller. Body Geometry er hele opbygningen af skoen og sålen, der er designet til at give maksimal støtte for at opnå bedre komfort og kraftoverførsel og samtidig minimere risikoen for skader.

Området omkring tæerne bruger Specializeds Carbon STRIDE toe-flex-teknologi, der kort sagt går ud på at sikre, at tæerne kan bevæge sig naturligt, når du går i skoene, samtidig med at de er tilpas stive, når du sidder på cyklen. Det gør også skoen velegnet til gravel, hvor det ikke er unormalt at skulle af cyklen.

Overdelen er lavet i et syntetisk materiale med en let og vandafvisende overflade. Både overdelen og pløsen har små ventilationshuller, og et mesh-materiale i toppen af pløsen sikrer god komfort. Skoen spændes med ét BOA-spænde øverst og et velcro-bånd på forfoden.

Sålen er i nylon og altså ikke carbon, hvilket giver bedre komfort, men til gengæld gør skoen knap så stiv. Ydersålen er dækket med en gummibånd med SlipKnot-teknologien, der giver greb og sikkerhed uanset underlaget, når du står af cyklen.

På grus

Det er tydeligt, at Recon 2.0 er mere mountainbike- end gravel- og landevejssko. Den føles lidt mere hårdfør og solid på foden og vejer også en smule mere.

Pasformen er rigtig god. Der er ingen tvivl om, at Specialized har fat i noget med Body Geometry-teknologien, og med Recon 2.0 får man grundlæggende samme pasform, som findes i de langt dyrere modeller. Det er mærkbart, at sålen giver god svangstøtte.

Skoen er til den brede side, og der er enormt meget plads til tæerne. Faktisk så meget, at jeg tror, skoen egner sig glimrende til vinterbrug med en tykkere uldsok.

I modsætning til andre mellemklasse-mountainbikesko, som bruger andre former for spænder, er det fedt, at Specialized holder fast i BOA selv på Recon 2.0. Det er et gennemtestet system, der bare fungerer, og ét spænde er ganske fint.

Overdelen er ikke lavet i det mest fleksible materiale. Det føles en anelse stift og former sig ikke hundrede procent om foden, som man kender det fra en high-end landevejssko. Til gengæld virker det meget solidt, og der er ingen synlige mærker på skoene, selvom jeg har testet dem igennem lidt af hvert.

Det er her, hvor gravel bliver kompromisernes kunst. For prioriterer man komfort over alt, eller vil man hellere have en sko, der kan holde til lidt mere, og som for eksempel kan bruges gennem hele vinteren? Det er forskelligt fra person til person.

Gummisålen er også tydeligt mountainbike-specifik med mange og store knopper med god afstand. Det giver et rigtig godt greb selv på mudret underlag, og kombineret med toe-flex-teknologien gør det skoen forholdsvis komfortabel at gå i.

Facit

Specialized har i Recon 2.0 en god all-round-sko til brug off-road, hvad end du kører mountainbike eller gravel.

Skoen er egentlig beregnet til mountainbike, og det er da også, når terrænet bliver særlig hårdt og mudret, at den for alvor kommer til sin ret. Med sin brede pasform og hårdføre materiale er den oplagt til vinterbrug. Og så er prisen rigtig god.

Leder du efter en sko til de hurtige eller lange ture på tørre grusveje og stier i sommerhalvåret, findes der bedre alternativer.

The post Specialized Recon 2.0 appeared first on Velomore.

Navnet ”speed” holder. Continental Terra Speed er et let dæk på 380 gram, som hurtigt kommer op i hastighed og er let rullende.

Man fornemmer hurtigt, at kræfterne nemt bliver overført til underlaget, og dækket giver et spark bagi, når det rammer det hårde grusunderlag. Det fornemmes, at det er et dæk, som er målrettet hastighed.

Dette dæk er til dig, som elsker hurtigt grusfræs med hang til fart, og i det tilfælde at du krydrer en graveltur med lidt asfalt fra det ene grusstykke til det næste. På et hårdt pakket underlag er de simpelthen så hurtige, at du risikerer at skride ud i sving, hvis du ikke bevidst sænker farten (jeg taler af erfaring…).

Det er et supergodt og hurtigt “ligeud dæk”, som er nemt at montere, og den testede 35mm-udgave holder de 35mm som lovet.

Møder sin begrænsning

Der er dog ikke meget bid i dækket i de hurtige sving og særligt ikke, hvis det er med et løst underlag. Løst sand er bestemt ikke dækkets favoritunderlag. Køres der meget i løst sand, vil jeg gå efter udgaven i 40mm.

Gå efter et andet dæk, hvis du ofte kører på løst og fedtet underlag, og du vil sikre dig mere greb i svingene.

God holdbarhed

Continentals BlackChili Compound virker godt, og for at opretholde en høj fart kan du faktisk pumpe dækket lidt hårdere uden at miste al komforten.

Jeg oplevede ingen punkteringer efter 1.000 kilometer. Jeg blev meget positivt overrasket over dækkenes holdbarhed, og efter de 1.000 km skal det overvejes at skifte fordæk og bagdæk rundt for at fordele sliddet på begge dæk.

Mit bedste skøn er, at der er mindst 1.800 kilometer i dækkene på en hård grusoverflade.

Facit

Greb: ★★★☆☆☆

Rullemodstand: ★★★★★★

Beskyttelse: ★★★★★☆

Holdbarhed: ★★★★☆☆

The post Continental Terra Speed TR appeared first on Velomore.

Jeg selv startede med at køre med handsker, men jeg har i de senere år kørt uden. Blodet kommet fint rundt for mig, men snurren og lidt følelsesløshed forekommer da, og netop dette skulle Elastic Interface have fundet løsningen på.

Styr på styret

Jeg skiftede for et par år tilbage fra et styr med traditionelle runde rør til et aerostyr med integreret frempind. Et køb, jeg bestemt ikke har fortrudt sidenhen. Udover at det ligesom løftede helhedsindtrykket af lågen, så var det lir, der også praktisk gjorde godt. Det blev bare lidt mere komfortabelt at holde ved styret, og håndfladerne kunne slappe af på en anden måde nu.

Handskerne røg helt. Om det er lirens eller ej, er en diskussion man kan tage over kaffen på et bagerstop efter 80 kilometer med god vind på næbet. Facit er bare, at enten er man til handsker eller ej. Men jeg må indrømme, at jeg har da savnet et par handsker, når håndfladerne blev svedige. Du har bare bedre styr på styret med handskerne på.

7-9-13 så er jeg kun styrtet én gang i min cykelkarriere. Der havde jeg handsker på, og det var jeg glad for. De tager bare lidt af det værste, og vil man det eller ej, så tager du bare automatisk fra med kløerne, hvis uheldet skulle være ude.

Klassens nørd

Elastic Interface udnytter nutidens teknologi og mixer det op med tidligere og nuværende professionelle rytteres erfaringer for at skabe pads og handsker, der skal kunne optimere enhvers oplevelse på cyklen.

Har du scrollet igennem Elastic Interface-hjemmesiden og læst igennem alle hurra-ordene og al godt, de gør for miljøet, så har du nok bemærket, at det ikke er muligt at købe direkte gennem Elastic Interface.

Ser vi bort fra de uendelige muligheder, hvad angår valg af pads, så er Elastic Interface ligeledes sprunget ud i cykelhandsker. Med den første tredimensionelle cykelhandske, der både er elastisk og sømløs sætter Elastic Interface nye standarder for komfort ved brug af cykelhandsker.

Med deres EIT Palm Technology, fremadrettet omtalt som Palm Technology, proklamerer Elastic Interface selv, at håndens anatomi bliver respekteret, og at blodgennemstrømningen bliver forbedret. Endvidere skulle deres Palm Technology aftage belastningen på Ulnar-nerven, så du netop ikke vil opleve snurren og følelsesløshed.

På vejen

Jeg kører som sagt normalt ikke med handsker, og med et bikefit kombineret med aerostyret så har jeg, siden jeg smed handskerne for år tilbage, ikke hungret efter noget til hænderne. Men handskerne skulle testes, og vi ser bort fra testhandskens ufattelig grimme design og kigger på handskens pudesystem.

Ved første øjekast må jeg indrømme, at handskens pude, eller Palm technology om man vil, mest af alt virker lidt billig. Kigger man derudover på Elastic Interface-hjemmesiden og ser på de forskellige handskers geometri og opbygning, så ligner handskernes pudesystem noget, hvor man har taget et billigt liggeunderlag, skåret til og klistret sammen.

Efter flere ture på landevejen på diverse distancer må jeg komme til konklusionen: Jeg kan ikke føle den helt store forskel fra med eller uden handsker. Det er måske godt nok, eller?

Handsken og dens Palm Technology er faktisk lækkert. Komforten er i top, og det føles samtidig ikke for klodset og som om, man mister grebet med styret.

Jeg oplevede dog en lille snurren efter længerevarende ture, men om det skyldtes min måde at belaste hænderne på, nu hvor jeg til dagligt ikke bruger handsker, vides ikke.

Men bruger du normalt cykelhandsker, og oplever du sommetider snurren og følelseshed, så vil jeg ud over et bikefit klart anbefale, at du spytter pengene efter et sæt cykelhandsker, hvor Elastic Interface har været inde over.

Se bort fra, at det måske ser lidt billigt ud på hjemmesiden, men læg mærke til komforten, og så vil du igen være godt kørende uden en konstant irritation i hænderne.

Læs mere om Elastic Interface.

Handsker med Elastic Interface Palm Technology fås hos følgende mærker:

• De Marchi – Revo Gloves
• DHB – Aeron Mitt
• Giro – Supernatural Glove
• Maap – Pro Race Mitt
• PH – S Glove
• Q36.5 – Unique Gloves

The post Handsker med teknologi fra Elastic Interface appeared first on Velomore.

Først og fremmest skal den være sikker, og dernæst skal den have en god pasform. Det gør sig gældende uanset hvad. Men hvordan, hjelmproducenterne prioriterer aerodynamik, ventilation og lav vægt og finder den rette balance imellem de tre parametre, er forskelligt.

Det er ikke længere nok, at en hjelm kompromitterer ventilation og lav vægt, hvis bare den er aerodynamisk, og omvendt. I hvert fald ikke, hvis der er tale om en hjelm i den øverste del af sortimentet.

Vi har testet seks high-end landevejshjelme fra nogle af de største hjelmproducenter på markedet. Nogle er udprægede aerohjelme, andre er lettere og bedre ventilerede, og flere gør brug af moderne sikkerhedsteknologier. Fælles er, at de forsøger at balancere de forskellige parametre på forskellig vis.

Herunder finder du vores vurdering af de seks hjelme, og hvem de hver især henvender sig til.

The post Gruppetest: 6 high-end landevejshjelme appeared first on Velomore.

Hvis du ligger og raller i vejgrøften, er der kun én hjelm, du vil ønske, du havde på hovedet, nemlig den sikreste – den hjelm, der beskytter bedst mod alvorlige hovedskader.

Da Trek introducerede den første Bontrager WaveCel-hjelm i 2019, lagde de ikke skjul på, at det var verdens mest bedst beskyttende cykelhjelm. De gav endda et præcist tal: WaveCel var 48 gange mere effektiv end en almindelig hjelm af EPS-skum.

Det gav anledning til en voldsom diskussion med blandt andre MIPS, der producerer sikkerhedssystemer til andre hjelmfabrikanter.

Sidenhen er det efter denne skribents research ikke lykkedes af bekræfte Bontragers heftige postulat i de få uafhængige test, der er tilgængelige – for eksempel Virginia Techs test, hvor Lazers Cyclone MIPS opnåede det bedste resultat i forhold til sikkerhed.

Uanset hvad kan vi som forbrugere være glade for, at Bontrager og andre hjelmproducenter gør sig umage for at konkurrere om at lave de sikreste hjelme til os.

Teknologi

WaveCel er et stødabsorberende cellemateriale, som er effektivt til at forebygge hovedskader ved bestemte former for cykeluheld. Det fungerer ved, at materialestrukturen ændrer sig i tre trin ved stødpåvirkninger for at absorbere kollisionskraften, inden den når hovedet.

Måden, det flekser og komprimerer på, er en fordel for cyklister, fordi vi som regel vælter på underlige, ikke-linære måder.

WaveCel er patentbeskyttet og opfundet af en ingeniør i biomekanik og en ortopædkirurg, som satte sig for at løse problemet med hovedskader ved cykeluheld. Det er den første avancerede hjelmteknologi nogensinde, som har fået forskningsstøtte fra det amerikanske institut for folkesundhed (National Institute of Health).

Bontrager XXX WaveCel-konstruktionen omfatter også en inderskal af EPS-skum, der er enormt flot sat sammen med yderskallen til en integreret struktur, hvis finish ikke overgås af andre hjemproducenter. Teknologien omfatter også et rigtigt BOA-spænde i nakken, som gør det muligt at regulere spændingen med betryggende kraftige klik.

Bontrager kalder hjelmen en aero-hjelm, selvom den efter firmaets egne målinger skulle være en smule mindre aerodynamisk end den rendyrkede aero-model Ballista. Med en vægt på godt 350 gram for en størrelse M er den til gengæld decideret tung. WaveCel-teknologien koster på vægten.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Pasform

Det første, man bemærker, når man sætter Bontrager XXX WaveCel på hovedet, er, hvor dybt hjelmen omkranser hovedet. Den går langt ned over panden, meget tæt over ørene og sidder dybt i nakken. Alt andet lige er det med til at højne sikkerheden.

Bespændingen i nakken går også meget langt ned, hvilket nogle rigtig godt kan lide og andre ikke er glade for. Hjelmen er i hvert fald særdeles fordelagtig, hvis man går rundt med en hestehale i Rapunzel-størrelse.

Splitterne i siden er lette at regulere for det optimale fit, og generelt forekommer hjelmen meget blød og behagelig.

På trods af de mange gode sider oplevede jeg (i lighed med mange andre testere af hjelmen), at den ”dybe” hjelm giver problemer. For det første er den ikke særlig kompatibel med de moderne store cykelbriller, som enten ikke kan være der, eller også trykker hjelmen brillerne så meget nedad, at det kan giver smerter eller i hvert fald trykmærker på næseryggen.

For det andet kræver det hos mig cykelbriller med meget tynde brillestænger for, at de sidder optimalt og ikke karambolerer med hjelmen på siden. Vil man så tage brillerne af, er der på grund af hullernes udformning og WaveCel-materialet ikke plads til, at de kan sidde i hjelmen.

Med andre ord bør man – og det er et generelt råd – tage sine yndlingscykelbriller med, når der skal købes hjelm.

Facit

Bontrager XXX WaveCel går all-in på sikkerhed og lækkert design. De fleste, jeg har snakket med, synes, det er en meget flot hjelm, og at det gule WaveCel-materiale kun gør den ekstra iøjefaldende og futuristisk.

Vægten er til den høje side, og nogen vil påstå, at de kan mærke tyngden på cyklen. Under alle omstændigheder skal man sikre sig, at den dybe pasform passer godt til hovedform – og cykelbriller.

The post Bontrager XXX WaveCel appeared first on Velomore.

Her får man de nyeste teknologier serveret i en komfortabel, ekstremt sikker og designmæssigt flot hjelm, som tiltrækker mange cykelentusiaster.

Prevail II-modellen tilhører allerede markedets letteste og bedst ventilerede hjelme, men for folk, der bare ikke kan få luftgennemstrømning nok, har amerikanerne nu lanceret Prevail II Vent, som angiveligt skal være den bedst ventilerede cykelhjelm overhovedet. Den ligner til forveksling den almindelige Prevail, men i hvert fald én ny teknologi adskiller den. 

Teknologi

Med syv tændstiktynde aramid-broer har Specialized erstattet de sædvanlige broer af skum på tværs af hjelmen. Det forvandler de ti store, centrale lufthuller i den almindelige Prevail til tre gigantiske lufthuller: To i hver side og én i midten. Og da de sidder i længderetningen, er idéen, at luftgennemstrømningen er noget mere effektiv.

Specialized oplyser selv, at Prevail II Vent har et 20 procent større ventileret areal end Prevail II, og at luften bevæger sig 18 procent hurtigere hen over hovedet, end tilfældet er med den almindelige Prevail. Målet er naturligvis større nedkøling, der især på sommervarme bjergpas er en afgørende parameter.

Selvfølgelig er Prevail II Vent som Specializeds andre hjelme udstyret med det såkaldte MIPS-indlæg, der indkapsler hovedet under hjelmens skal og minimerer de for hjernen farlige rotationskræfter ved et styrt.

Og Specialized har også integreret den selvudviklede ANGi-sensor i hjelmen. ANGi står for Angular G-force Indicator. Via et accelerometer og et gyroskop kan sensoren registrere, om du er styrtet og alamere pårørende.

ANGi-enheden i nakkespændet på hjelmen fungerer sammen med Specializeds Ride App, hvor du indtaster forskellige oplysninger, herunder nummeret på kontaktpersonen i tilfælde af uheld. ANGi-sensoren kan også aktiveres direkte fra Wahoos computere, hvis du har sådan en, og er dermed mindre afhængig af Specializeds Ride App.

Med en vægt på blot 219 gram for en størrelse M er Prevail II Vent ekstremt let på trods af al sikkerhedsteknologien. Men den vejer omvendt blot syv gram mindre end den Prevail, jeg har i forvejen.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Tilpasning

Prevail II Vent sidder, som vi kender fra Prevail, lavt og tæt til hovedet. Den virker en smule smallere og mere oval end gennemsnittet af hjelme, og jeg oplevede faktisk, at den trykkede en smule på siden af hovedet lidt foran øret, hvilket min egen almindelige Prevail ikke gør. Men det kan være en tilfældighed.

De fleste med almindeligt til smalt hoved vil føle sig godt tilpasse med hjelmen, og som altid bør man sikre sig, at en cykelhjelm sidder perfekt inden køb. Den mere ovale facon burde gøre hjelmen mere aerodynamisk, men Specialized oplyser ingen aero-data på denne hjelm.

Specialized valgte for mange år siden at gå væk fra justerbare splittere i siden, og det har altid delt vandene lidt, om man har brug for at kunne justere remmene under ørene.

Tri-Fix splitterne lægger sig blødt og behageligt til ansigtet, men nogle vil opleve, at remmene over splitterne ikke sidder så tæt til ansigtet, som de kunne, og derfor blafrer lidt i vinden. Har man solbriller ud over remmene, er det i hvert fald ikke noget problem.

Nakkespændet er fremragende og kan indstilles i flere højder. Dermed er det også særdeles hestehale-venligt.

Facit

Efter ture i det danske forår er det meget svært at sige, om ventilationen er forbedret så meget, som Specialized lover. Det kræver formentlig en sommervarm bjergside, hvor man kæmper sig op med 12 kilometer i timen.

Prevail II er allerede en af markedet mest komfortable og bedst ventilerede hjelme, så der er nok tale om marginal gains. Men Specialized er også et firma, der altid leder efter marginalerne. Prisen bliver så også i den høje ende.

The post Specialized S-Works Prevail II Vent appeared first on Velomore.

Men’s CONCEPT Merino Jersey

Velocio beskriver selv, at denne CONCEPT trøje er lavet med deres mest raffinerede pasform, og fra første møde klappede vi i hænderne. Den sidder som malet på overkroppen nærmest uden en eneste rynke, som var det en aerojersey skabt i vindtunellen til det danske banelandshold.

Trøjen er syet i et ultrafint italiensk vævet merino uldmateriale, og den indvævede nylon og elastan er helt sikkert med til at sikre denne, tør vi sige, sublime pasform. Kraven er lav, ærmerene forholdsvis ”moderne” lange og pasformen skabt til den foroverbøjede kørestilling, så der er ingen tvivl om, at udover ultrahøj komfort så er trøjen også skabt til performance på højeste niveau.

Merino er kendt for sine gode termoregulerende egenskaber, og vores test viste også at CONCEPT Merino Jersey er yderst anvendelig i et forholdsvist stort temperaturspænd. Den er lunere end de fleste kortærmede jerseys i ”almindelig” lycra, men klarer også fint i lidt højere temperaturer.

Vi ville dog være påpasselige med at benytte den, når det er varmest i Danmark eller under sydlige himmelstrøg. I de tilfælde er vi vist lidt for meget vikinger til at synes, at det er specielt komfortabelt. Den gør sig derfor bedst til for- og efterårsmånederne samt køligere morgen- og aftenture i Danmark.

Derudover egner den sig på grund af sine termoregulerende egenskaber også rigtig godt som et mellemlag, når vejret bliver køligere. Men den fortjener at blive vist frem.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

De tre baglommer, udover en mindre lynlåslomme, kan fyldes, uden trøjen kommer til at hænge, og de reflekterende detaljer giver en vis synlighed på landevejen.

Der er tale om en yderst alsidig trøje fra Velocio, og er man mere til bikepacking og adventure, kan merinouldens egenskaber for alvor komme på prøve, hvis du er på langtur uden mulighed for trøjevask hver dag, da dens antibakterielle egenskaber sikrer, at den burde lugte knap så meget på andendagen.

Skal vi finde ét kritikpunkt, er det netop merinoulden, som kræver lidt mere ’gentle care’ under tøjvasken. Vi indrømmer dog også, at den snildt har klaret en almindlig kulørt 30 grader sammen med det øvrige tøj.

Prisen er til den høje side, men absolut godkendt når der sammenlignes direkte med markedets øvrige konkurrerende brands.

Men’s CONCEPT Bib Short

Under ‘CONCEPT’ prædikatet forsøger Velocio at vise det ypperste af det ypperste frem, men modsat cykel- og bilindustrien, hvor koncepter ofte blot anviser en vej, tendens, idé eller retning, forsøger Velocio at føre alle konceptidéer ud i verdenen med dette produkt.

CONCEPT Bib Short er skabt ud fra et mål om at lave de cykelbukser, som den professionelle ville vælge, hvis der var frit valg på hylderne.

Specifikt er de lavet med en specialudviklet pude, som med færre syninger og ”fri” polstring er skabt til at flyde mellem din ende og sadlen. Om det blot er buksernes fantastiske pasform, en kombination eller alene denne pude, har vi svært ved at vurdere. Men faktum er, at bukserne bare sidder, som de skal – hver gang og under hele turen.

Og kører man specielt længere ture, er denne komfort slet ikke ubetydelig. Velocio beskriver det som ’float’, og vi er tilbøjelige til at give dem ret. Det er som om, at man flyder oven på sadlen, fremfor at bukserne gnider mod sadlen.

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

De brede seler og den heraf perforerede del på ryggen, som går i ét med panelet på lænd og baglår, holder effektivt, men også yderst komfortabelt, bukserne på plads. Det samme gør de syv centimeter brede ’raw cut’ bånd rundt om lårene.

Bukserne er designet med kompression. Så at vurdere kompression i forhold til pasform er ofte en hårdfin balancegang, da det også let kan forveksles med for stramme ”hist og pist”.

Men selvom bukserne er komprimerende, så er der inden steder, hvor de sidder for stramt. Nej, de sidder netop helt, som de skal, og specielt puden synes at være skabt til at folde sig mellem dine ben rundt om sadlen.

Mødet med disse bib shorts har været et helt særligt godt bekendtskab, da det har løftet barren for os i forhold til, hvad top performance kan betyde.

Når der så samtidig er tale om et produkt, hvor der efter mange vaske og kilometer ikke er noget slid at spotte, gør det ikke helt så ondt, når der skal slippes +2.000 kroner for et par cykelbukser – selvom det absolut er i den mest pebrede ende af spektret.

Men’s Ultralight Vest

Vindvesten bliver ofte negligeret som et tilbehørsprodukt. Men når en god vest tilføjes som en fast del af garderoben, er det netop denne lille beklædningsgenstand, som er med til at bygge den komfortable bro mellem forskellige trøjer og jakker under varierende vejrforhold.

Ofte kan den i Danmark blive benyttet først eller sidst på ture i døgnets ydertimer eller benyttes som en ekstra ”just in case” i baglommen på trøjen. Derfor er det vigtigt, at den er let at iføre sig på cyklen, samt at den foldes let sammen og fylder mindst muligt i baglommen.

Og lige præcis på dette punkt glimrer denne Men’s Ultralight Vest. Den fylder ingenting i baglommen, og det lettere elastiske materiale er en kæmpe hjælp, når den skal iføres i farten.

[SPLIT][IMG9][IMG10][SPLIT]

Det er ikke kun det perforede mesh-materiale i ryggen, som kan give sig. Det 100 procent vindtætte og vandafvisende Pertex Quamtum Air materiale, som benyttes på skuldre, mave og sider, er også lettere strækbart.

Og det samme er alle syninger og bånd rundt om mave og ærmer, og alt dette betyder, at pasformen og ikke mindst komforten er bedre end nogen vindvest, vi tidligere har stiftet bekendtskab med. Både på selve kroppen, men også rundt ved skuldrene og kraven.

Vindvesten er blevet tilføjet en enkel lille lynlåslomme, som samtidig kan bruges til at folde vesten sammen i, når den skal pakkes ned i baglommen. En anden endnu mere anvendelig detalje er tovejs-lynlåsen, som giver mulighed for både at lyne ned oppe fra som normalt, men også lyne op nedefra.

Skal der lidt udluftning til, uden man skal blive et sejl, er det klart et plus at kunne lyne lidt op nedefra.

Facit

Det er vist inden hemmelighed, at vi har været svært begejstrede for mødet med Velocio.

Performance og pasform har bare været på højeste niveau. Prisen er også helt deroppe, så alt andet ville næsten have været skuffende.

Den eneste lille bøn, som vi vil sende til Velocio, er et ønske om et lidt andet eller bredere farveudvalg. Smag kan altid diskuteres, men det er tydeligt, at Velocio er specielt glade for navy, sort og gullige nuancer.

Men falder dette lige i din smag, er det kun pengepungen, som bør holde dig tilbage fra at erhverve dig et sæt cykeltøj, som vil få smilet til at brede sig fra øre til øre igen og igen.

The post Velocio Cycling Apparel appeared first on Velomore.

Trenden med produkter, der skal overvåge og forbedre træning og restitution er tiltagende, og mens UCI-forsøger at bekæmpe de nyeste innovationer inden for biometriske målinger, skyller de nye produkter ind over markedet for amatører og motionister. 

Blandt de store spillere på markedet for restitutionsprodukter finder vi Normatec, der sidste år fusionerede med Hyperice, som ligeledes specialiserer sig i produkter, der skal forbedre restitution og derigennem performance.

Flagskibet blandt Normatecs produkter er deres recovery boots, Normatec Pulse 2.0 Legs, som vi har haft fornøjelsen af at teste. Støvlerne er seneste opdatering på et produkt, som har en del år på bagen. Der er efterhånden flere spillere på markedet for recovery boots, men Normatec har markeret sig som de førende inden for netop denne niche.

Det tekniske

Konceptet med recovery boots er simpelt: Du ifører dig to lange "støvler", som yder kompression på benene og derved forbedrer blodomløbet, hvilket skulle forkorte restitutionstiden.

De to støvler kontrolleres via en konsolenhed, som man enten kan styre manuelt eller via en tilhørende app (både Android og IOS). Appen er dog ikke en forudsætning for at anvende støvlerne. Med i pakken er der desuden en oplader, som enten kan fungere som direkte strømforsyning eller som oplader til konsolenheden, der i øvrigt kan holde strøm i op til 60 minutter. 

Hele systemet er simpelt designet: Når man har forbundet støvlernes luftkabler med kontrolenheden er man good to go, og det er egentlig plug-and-play ud af boksen.

På konsollen er der to knapper: Tænd/sluk og bluetooth connect ability. Når man tænder, kommer yderligere tre knapper til syne på displayet: Indstilling af varighed, valg af intensitets niveau (1-7) og valg af antal kamre. Hvert ben har op til fem kamre, og man kan selv justere hvor mange kamre man ønsker skal yde kompression.

Hvis man som undertegnede ikke har ben lange nok til at fylde støvlerne helt ud, kan man fravælge det sidste kammer (som i mit tilfælde sad helt oppe i lysken), eller i tilfælde af skader, fravælge den del af benet, som ikke skal behandles.

[IMG2]

How to?

Nuvel, så langt så godt. Enheden, vi har testet, er en testenhed, som nok har været på tur før den er havnet i vores hænder. Vi er derfor usikre på, om der medfølger en decideret vejledning som forklarer valg af programmer, intensitetsniveauer og formål. Der fulgte i hvert fald ikke en med til vores testprodukt, som i øvrigt kom i en rigtig smart opbevaringstaske.

Derfor blev det lidt trial and error. På grund af den manglende instruktionsbog måtte jeg en tur på nettet, hvor jeg relativt nemt fik søgt mig frem til flere forskellige gode instrukser. Støvlerne kan anvendes til restitution, som er det primære formål, men de kan også bruges til mekanisk opvarmning (øget blodtilstrømning til musklerne før fysisk aktivtet, så vidt jeg har forstået).

Det jeg har læst mig frem til, og som jeg også har testet ud fra, er at niveau 1-3 er bedst egnet til opvarmning, mens niveau 4-7 primært er restitution (der kan være individuelle forskelle, og jeg har ikke gidet bruge tid på at undersøge om denne definition også holder stik ifølge producenten).

Derudover er jeg kommet frem til, at 10 minutter er det mest optimale til opvarmning og 20-60 minutter til restitution (men 30 minutter er jeg stødt på flest steder som værende det optimale).

Så efter lidt detektivarbejde var jeg klar til at gå i gang. Man skal lige vænne sig til den “pressende” fornemmelse på benene, men efter et par minutter begynder man at nyde trykket. Jeg fandt, at niveau 4 var perfekt til trætte ben og har en enkelt gang været oppe på niveau 5 efter en 200 kilometers tur. 

Har man forbundet enheden med appen, uploader den automatisk hver behandling til TrainingPeaks, hvor man får et fint overblik over intensitet og varighed, samt hvor mange kamre man har valgt at benytte, og om der har været fokus på en specifik zone (systemet kan også give ekstra behandling på et fokusområde).

[IMG3]

Marketing eller marginal gain?

Og så er spørgsmålet til 7.999 kroner jo – virker det? Tja, det er svært at sige…

Har jeg restitueret hurtigere efter brugen af Normatec Recovery Boots? Pas, jeg ved det ærligt talt ikke. Har jeg været klar til træning hurtigere? Ja, det vil jeg faktisk mene. For hvordan måler man, om man er restitueret? Oftest er det på følelse når man sidder på cyklen, eller ved at kigge på puls i hvile eller holdt op mod watt.

Men det er min helt klare oplevelse, at støvlerne fjerner eller mindsker den tunge og trætte fornemmelse i benene. Især umiddelbart efter brug, hvor benene kan føles meget lette og friske. Dagen efter er musklerne trætte, men benene føles ikke tunge (hvis det giver mening for dig, der læser med).

Og måske er det restitution? Om ikke andet giver det en følelse af at være mere klar til træning, end hvis man vågner med tunge køller, og den følelse skal man bestemt ikke underkende. Og den lette fornemmelse hjælper desuden en til at slappe af og falde til ro om aftenen, hvor urolige ben godt kan komme i vejen for søvn.

Prisskiltet er heftige 7.999 kroner, hvilket umiddelbart kan virke afskrækkende. Men bruger man systemet hver dag eller bare to gange om ugen over flere år, er prisen jo slet ikke så slem.

Opdateret: Efter testversionen er blevet returneret, har jeg haft en bekendt der har fået stillet et tilsvarende produkt til rådighed af sin fysioterapeut, med henblik på at behandle væskeansamlinger i benene. Min bekendte har haft stor glæde af støvlerne. Så er man en rytter, som ofte døjer med væske i benene efter træning, kan recovery boots have en effekt imod dette.

Facit

Hyperice Normatec 2.0 Legs kan uden tvivl gøre en forskel i kampen for at blive klar til næste løb eller træning.

Plages du af tunge/urolige ben eller væskeophobning i køllerne, er støvlerne din redning, og formår man at bruge dem regelmæssigt, er prisen godt givet ud.

The post Hyperice Normatec 2.0 Legs appeared first on Velomore.

Dette dæk er optimalt, når du forlader de hårde grusveje for at udforske stierne, som forgrener sig fra grusvejen ud i skov og på mark, og hvor farten ikke er afgørende.

Griber i underlaget

Designet er et mix af aflange ”lego-knopper”, som henholdsvis går på tværs og langs af dækket, hvor de midterste ”lego-knopper” giver et godt greb, når du træder an på et fedtet underlag, og de yderste tager fat i underlaget, når du lægger cyklen ned i svingene.

Særligt mærker du det gode greb, når du kører på kanterne af et smalt spor. Her mærker du, hvordan de yderste knopper tager fat, når du rammer kanterne. Også på en hurtig sektion af et singletrack bidder dækket godt, når sving tages i høj fart.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Det gode greb koster

Jeg oplevede det svært at finde ”smørhullet” i forhold til det optimale dæktryk. Når trykket er optimeret til off-road, bliver de noget tungere at træde på asfalten. Dækkets høje vægt kan også mærkes, hver gang hjulet skal trædes op i fart.

Det gode greb kommer altså på bekostning af høj vægt og højere rullemodstand på de hårde overflader.

Facit

Greb: ★★★★☆☆

Rullemodstand: ★★★☆☆☆

Beskyttelse: ★★★★★☆

Holdbarhed: ★★★★☆☆

The post Schwalbe G-One Ultrabite appeared first on Velomore.

Terreno Wet er et dæk i Vittoria Terreno-serien, hvor Wet-dækket er udviklet til våde overflader og spor. Vittorias ambition er, at dækket skal være et dæk med lav rullemodstand og samtidig have et godt greb i sving og spor og undgå, at mudder pakker sig fast i dækkets mønster.

Vittorias målsætning er ikke unik, da andre fabrikanter ligeledes forsøger at ramme den bedste kombination mellem greb og rullemodstand.

Overraskende hurtigt

Forventningen var derfor, at jeg skulle ud at køre på et dæk, hvis styrke var på de våde overflader og spor. Men for at komme ud i et terræn, som dækket er designet til, måtte jeg køre nogle kilometer på asfalt.

Her var min første tanke, at jeg måtte havde supergode ben på dagen, for farten var høj og fornemmelsen var overraskende nok, at dækkenes rullemodstand var forbavsende lav.

Men efter flere test-ture kunne jeg konstatere, at det ikke var gode ben, som var årsagen til fornemmelsen af et dæk med lav rullemodstand på et hårdere underlag, men derimod et dæk, jeg oplever, ruller rigtig godt set i forhold til dækkets design.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Sikkert greb

Dækket holder, hvad Vittoria lover. I våde omgivelser har det et rigtig godt greb, uden at mudder og snavs pakker sig fast i dækkets mønster.

Det gode greb mærkes blandt andet, når du kører på en mark- eller skovvej, hvor du skal fra den ene side af vejen til den anden side, og du skal over forhøjningen i midten afvejen.

Om det er mudder eller græs, du skal over for at komme over i den anden side, så griber dækkets sidemønster godt i underlaget, og du får tillid til, at dækket nok skal gribe fast og få dig sikkert over i den anden side af vejen. Også i sving med et løst eller fedtet underlag præsterer dækket godt og lever op til forventningerne.

Et rigtig godt all-round dæk, som er blevet mit ”go-to” dæk, når jeg ved, at underlaget er vådt og mudret. Oveni det er det jo en bonus, at dækket ruller godt på de faste og hårde underlag.

Efter knap 600 kilometers kørsel på vekslende underlag har der ingen punkteringer været, og slid på dækket er ikke mere end forventet, så også her lever dækket op til forventningerne.

Monteret måler dækket 40mm, som er 2mm mere end de 38mm, som Vittoria beskriver, så hvis du har en gravelcykel med et snævert bag- og kædestag, bør du være opmærksom på dette.

Facit

Greb: ★★★★★☆

Rullemodstand: ★★★★★☆

Beskyttelse: ★★★★☆☆

Holdbarhed: ★★★★☆☆

The post Vittoria Terreno Wet G+ 2.0 appeared first on Velomore.

Man fornemmer hurtigt, at kræfterne nemt bliver overført til underlaget, og dækket giver et spark bagi, når det rammer det hårde grusunderlag. Det fornemmes, at det er et dæk, som er målrettet hastighed.

Dette dæk er til dig, som elsker hurtigt grusfræs med hang til fart, og i det tilfælde at du krydrer en graveltur med lidt asfalt fra det ene grusstykke til det næste. På et hårdt pakket underlag er de simpelthen så hurtige, at du risikerer at skride ud i sving, hvis du ikke bevidst sænker farten (jeg taler af erfaring…).

Det er et supergodt og hurtigt “ligeud dæk”, som er nemt at montere, og den testede 35mm-udgave holder de 35mm som lovet.

Møder sin begrænsning

Der er dog ikke meget bid i dækket i de hurtige sving og særligt ikke, hvis det er med et løst underlag. Løst sand er bestemt ikke dækkets favoritunderlag. Køres der meget i løst sand, vil jeg gå efter udgaven i 40mm.

Gå efter et andet dæk, hvis du ofte kører på løst og fedtet underlag, og du vil sikre dig mere greb i svingene.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

God holdbarhed

Continentals BlackChili Compound virker godt, og for at opretholde en høj fart kan du faktisk pumpe dækket lidt hårdere uden at miste al komforten.

Jeg oplevede ingen punkteringer efter 1.000 kilometer. Jeg blev meget positivt overrasket over dækkenes holdbarhed, og efter de 1.000 km skal det overvejes at skifte fordæk og bagdæk rundt for at fordele sliddet på begge dæk.

Mit bedste skøn er, at der er mindst 1.800 kilometer i dækkene på en hård grusoverflade.

Facit

Greb: ★★★☆☆☆

Rullemodstand: ★★★★★★

Beskyttelse: ★★★★★☆

Holdbarhed: ★★★★☆☆

The post Continental Terra Speed TR appeared first on Velomore.

Heldigvis bliver udvalget større og større, samtidig med at gravelcykling bliver mere populært. Det giver også flere og flere muligheder at vælge mellem, og det rigtige dæk kan være vanskeligt at vælge.

I denne gruppetest giver vi tre bud på gode graveldæk, der passer til forskellige behov.

Vi har testet tre dæk i kategorierne:

Hårdt underlag: Continental Terra Speed TR

Blandet underlag: Vittoria Terreno Wet G+ 2.0

Mudret underlag: Schwalbe G-One Ultrabite

The post Gruppetest: Graveldæk til forskellige underlag appeared first on Velomore.

De har med andre ord rykket e-cyklen så tæt på fuldboldsracerens idealer om lethed og stilrent integreret design som muligt.

Velomore har testet den prismæssigt mest overkommelige Addict eRide20 på 12 kilo, men man kan betale sig fra at komme helt ned på 10,75 kilo med eRIDE Premium-modellen.

Ramme

Carbonrammen Addict eRIDE Disc HMX er grundlæggende en tilpasset variant af landevejsrammen Addict RC, så det kan umiddelbart være svært at se forskel på e-cyklen og modellen til rugbrødsmotor. 

Skrårøret er ikke blevet mere buttet af at skulle rumme batteriet og ligner det velkendte buttede skrårør på landevejscyklen. Kun den diskrete trykknap på overrøret afslører, at man får hjælp.

[CITAT1]

Et lille dæksel under flaskeholderen på sadelrøret dækker diskret over ladestikket. Dækslet holdes på plads af en kraftig magnet, så det er nemt at fjerne og sætte på igen efter opladning.

Med et kronrør på 165 mm på størrelse L/56 er der ikke lagt op til aggressiv kørestil, ligesom en akselafstand på 1007,5 mm gør Addict eRIDE knap så livlig som søstermodellen Addict RC, der er 7,5 mm kortere. Stack to reach-ratioen på 1,54 bekræfter også, at komforten prioriteres lidt højere end en aggressiv position.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Motorsystem

Scott har valgt motorsystemet ebikemotion X35 Plus fra Mahle. Det er angiveligt markedets letteste motorsystem og er med til at holde cyklens vægt nede på 12 kilo.

I modsætning til andre motorsystemer, hvor motoren trækker i kranken, sidder motoren her i baghjulsnavet. Det betyder rent æstetisk, at cyklen rent faktisk ligner en almindelig slank racer. Kun når man ligger på hjul og kigger på bagnavet, bemærker man, at noget er anderledes.

Elmotoren har tre indstillinger – Eco, Mid Power og Full Power – alt efter, hvor meget hjælp man ønsker. Man skifter nemt mellem indstillingerne ved en knap på overrøret.

Ved et enkelt tryk vises den aktuelle indstilling med grønt, orange eller rødt lys, og med ekstra tryk kan man så skifte mellem indstillingerne og sætte den på full power ved foden af de stejleste bakker og få den til at yde alle motorens 250 watt.

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

Motoren har et drejningsmoment på 40Nm og hjælper op til de 25 km/t, som lovgivningen tillader.

Især ved grøn indstilling føles hjælpen som en glidende overgang og opdages kun som en følelse af at have gode ben, mens man godt kan mærke skubbet, hvis man bruger den røde full power-indstilling. Ligesom man ved full power også mærker det mere markant, når motoren slår fra, når man accelererer til over 25 km/t.

[CITAT2]

Der er 460Wh i batteriet, og det rækker ifølge Scott til 120 kilometer med 2.200 højdemeter, og det lyder troværdigt. Vores erfaring er dog, at rækkevidden naturligvis afhænger meget af både terrænet, rytteren og hele konteksten.

En fællestræning på 115 kilometer i moderat østjysk terræn brugte under halvdelen af batteriet, da vi det meste af tiden lå over 25 km/t og dermed ikke brugte strøm. Omvendt lykkedes det at få kontrolknappen til at blinke rødt efter 100 kilometer ved at køre så uøkonomisk som muligt med full power hele tiden og ved konstant at køre efter den næste hårde bakke.

[SPLIT][IMG9][IMG10][SPLIT]

Kontrolknappen viser i øvrigt med hvidt, grønt, orange og rødt lys, hvor meget der er tilbage af batteriet.

Med andre ord er der til målgruppen rigeligt med strøm til en lang tur, og vil man sikre sig en ekstra reserve, er det muligt at tilkøbe et batteri med 208Wh, som er designet som en drikkedunk og elegant kan monteres i flaskestativet på sadelrøret.

Udstyr

Rammen er monteret med en blanding af Shimano 105 og Ultegra med 105 skiftegreb og Ultegra bagskifter.

Udstyrspakken består af Scotts egne Syncros-komponenter med Syncros Duncan 1.0 Aero sadelpind med diskret bespænding og en komfortabel Syncros Belcarra Regular 2.0-sadel.

[CITAT3]

Premium-modellen er udstyret med fuldt integreret carboncockpit, som giver et meget helstøbt integreret design. Man har tilstræbt at gøre det samme på lillebroren Addict eRide 20 med Creston 2.0 Compact Alloy-styret og frempinden Syncros RR iC, som gør det muligt at skjule kablerne under et dæksel og give et meget rent udtryk med kun et par synlige bolte under frempinden.

Hjulsættet er et par solide Syncros Capital 2.0 25e Disc, som monteret med 30 millimeter Schwalbe One Raceguard Fold understøtter cyklens fokus på komforten og giver et fremragende greb, når man lægger sig ned i kurverne.

[SPLIT][IMG12][IMG13][SPLIT]

Køreoplevelse

Addict eRide 20 føles som en racercykel og ser ud som en racercykel. Naturligvis med de ekstra kilo, som er prisen for at få hjælp på bakkerne.

Vi testede blandt andet cyklen på nogle af de lange og stejle østjyske bakker, som normalt tvinger os ned i laveste gear på den ordinære landevejsracer. I rød indstilling var det nu muligt at fyre den af op ad en 12-15 procents stigning på stor klinge midt i kassetten.

Og på nedkørslerne oplevede vi, hvor lækkert 30 millimeter dæk griber fat i kurverne og får det til at føles trygt at lade de ekstra kilo – også dem på rytteren – give fart til cyklen. Cyklen er i det hele taget designet til både fart og komfort og er simpelthen bare en lækker oplevelse på de lange ture.

Men hjælpemotoren betyder også, at gennemsnitsfarten let ryger et par kilometer op, hvis man kører på Mid eller Full Power. Ikke bare fordi man flyver op over bakkerne som en 25-årig, men også fordi man ikke er helt smadret på toppen af bakkerne og bare er klar til at træde videre.

Det er en generel udfordring for e-cykler, at man oplever et dødt punkt, når man accelererer, og motoren slår fra ved 25 km/t. Det slipper man heller ikke for med Addict eRIDE 20, men især ved de lavere hjælpeindstillinger føles overgangene glidende, så man næsten glemmer, at man får hjælp.

At motoren sidder i bagnavet, betyder også, at man fornemmer en lille forsinkelse i motorens til- og frakobling, når man henholdsvis træder an eller slipper trådet.

Det eneste, vi savnede på turene, var nogle rigtige bjerge at køre i, så man for alvor kan udnytte potentialet i det ekstra watt. Til gengæld kunne vi ignorere det danske blæsevejr som en faktor. En frisk vind gjorde os bare endnu mere motiverede for at komme ud og skære os igennem modvinden.

[SPLIT][IMG15][IMG16][SPLIT]

Facit

Scott Addict eMotion 20 er en glimrende e-racercykel, som rent faktisk både ligner og næsten føles som en rigtig racer. Motorsystemet er let, giver god støtte og har en passende lang rækkevidde.

Cyklen er til motionisten, der gerne vil gøre det mere fornøjeligt at cykle i bakker – eller bjerge – og modvind, og som i det hele taget bare have en følelse af, at det sgu ruller meget godt. Den gør det muligt at følge med den gruppe, som man plejede at kunne følge over bakkerne.

Til motionisten, som drømmer om at køre ture på de legendariske bjerge i Alperne og Pyrenæerne – eller måske bare over Koppenberg i Flandern – uden at skulle stå af og puste undervejs, er Addict eMotion 20 et rigtig godt valg.

The post Velomore tester Scott Addict eRide 20 appeared first on Velomore.

Den er et prisvenligt sæt, som især egner sig til den økonomibevidste rytter, der leder efter et sæt tøj, der skal slides op.

Team Jersey

Designet og fittet er løst og behageligt. Trøjens materiale er skabt med henblik på at optimere ventilation og lede fugt væk fra huden, mens det store rygpanel yder beskyttelse mod solens UV-stråler med en faktor 40. Trøjen kommer desuden med de klassiske features som en gennemgående lynlås, tre ryglommer og silikonebånd i ærmer og livet for at holde trøjen på plads.

Og mens trøjen yder solbeskyttelse i dagtimerne, sørger et refleksbånd nederst på ryggen for at øge synligheden ved lav belysning.

Kodama Bibs

Shimanos Kodama Bibs er et par klassiske cykelshorts med en let mesh-top på ryggen og let kompression i benene. Stoffet yder høj åndbarhed, mens puden er udviklet med henblik på at yde et minimum af friktion, så man sidder komfortabelt selv efter flere timer i sadlen. Benene har et silikonebånd monteret i kanten, så de ikke kravler op ad.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Team-trøjen sidder overraskende godt, og jeg vil bedst beskrive fittet som kropsnært uden at være stramt. Er man til et mere løst fit, bør man overveje at gå en størrelse op. Trøjen er ligeledes behagelig at have på, når man sidder på cyklen og leder fint fugten væk fra kroppen.

Lommerne har god plads er lette at tilgå, mens silikonebåndene holder ærmerne godt på plads, så man bevarer en knivskarp tanline. Cykeltrøjen performer som en gedigen cykeltrøje skal og bliver hurtigt go-to trøjen til de ugentlige cykelture.

Bukserne yder ligeledes som forventet og gør sig især godt på ture af en til to timers varighed. Silikonebåndet i buksebenene er behagelige og bemærkes nærmest ikke. Selv på de varmeste dage holder materialet en fornuftig temperatur og et behageligt fit.

Ligesom trøjen performer bukserne uden nogen slinger i valsen. Selvom puden ikke synes af meget, når man står med den i hånden, er den overraskende behagelig at sidde på. Alt i alt er sættet det oplagte valg som arbejdstøj, der bare skal slides op til træning eller pendling.

Facit

Shimanos Team Jersey og Kodama Bibs er et fornuftigt valg for den prisbevidste rytter, der har brug for et sæt, som skal bruges regelmæssigt.

The post Shimano Team Jersey og Kodama Bib Shorts appeared first on Velomore.

Vi har testet GripGrabs Sprinter Signature Jersey og Endurance Bib Shorts, som er et performanceorienteret sæt til turene på landevejen i sommerhalvåret. Selvom GripGrab ikke skriver noget om fart eller aerooptimering på deres hjemmeside, så oser sættet af fart og kørelyst. 

Sprinter Signature Slim Fit jersey

Sprinter Signature jerseyen er en klassisk cykeltrøje uden dikkedarer. Et clean design uden for megen støj giver en elegant sommer jersey, som kan bruges både til hverdagspendling, træning og løb. Trøjen kommer i et letvægtsmateriale med høj åndbarhed, og holder man den op mod lyset, bemærker man da også, at torsoens front- og rygpaneler er let gennemsigtige for øget ventilering. 

Som det er trenden blandt cykeltrøjer, kommer GripGrab Sprinter Signature Jersey med ærmer, der går ned til lidt over midten af overarmen. Ærmerne har diskrete reflekser integreret i syningerne, så trøjen yder ekstra synlighed i situationer med lav belysning. 

Endurance Bibs

GripGrabs genfødte Endurance Bibs er udviklet til de lange ture. Den tætsiddende Power Lycra yder en let kompression for forbedret udholdenhed, og puden i shortsene er naturligvis udviklet til at være komfortable over tid.

Materialet kommer med små dimpels på benene. Om det er et “look” eller har en reel funktion, ved jeg ikke, men det giver et aerodynamisk look og giver en lyst til at køre hurtigt.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Jerseyens kropsnære slim-fit giver en dejlig fornemmelse af fart. Snittet vil jeg bedst beskrive som at være passende. Trøjen sidder tæt uden at sidde stramt og er dejlig behagelig at have på, både af og på cyklen. Uanset hvordan jeg har siddet på cyklen, blafrer trøjen ikke i vinden omkring skuldrene, og den klassiske bule på brystet eller maven er der heller ikke. 

Lommerne er relativt dybe, men også ret smalle. Har man behov for at fylde sine lommer til en lang tur eller have en vest med, kan man hurtigt blive udfordret på pladsen.

De smalle lommer gør det ligeledes svært at “rode” rundt efter specifikke genstande – eksempelvis bare det at finde en gel i en lomme pakket med barer og gels var lidt svært for denne tester, som har en en relativt lille hånd. Til gengæld har højre lomme en fin lille detalje – en clips, som man kan sætte sin husnøgle fast i, så man ikke taber den undervejs.

Trøjen lever op til sit formål: Den er behagelig på varme dag og fungerer faktisk også godt på køligere dage eller tidlige morgener med en let undertrøje under. Kraven på trøjen er høj, hvilket jeg faktisk godt kan lide, og den yder en smule beskyttelse mod vinden for halsen på de køligere dage.

Trøjen kan dog føles stram i halsen, når man står op, særligt hvis lommerne er fyldte og tynger nedad, men det mærker man ikke noget til i sadlen.

Det første, jeg bemærker, da jeg tager bibsne på, er, hvor “stramme” selerne er. De er ikke svære at komme i eller ubehagelige at have på, men selerne sidder strammere end andre bibs, jeg har prøvet, og minder lidt om samme måde, man bliver tynget ned på af et racesuit, dog uden at være helt så ekstremt. Man vænner sig hurtigt til det, og egentlig er det meget behageligt. 

Shortsene oser af fart med de mange dimpels, og på cyklen kommer det lidt stramme fit til sin ret, da man sidder yderst komfortabelt i den foroverbøjede position. Shortsene er generelt meget komfortable at have på og er blevet testet på kortere og længere ture med skiftende intensitet.

Eneste anke er, at de stramme seler kombineret med et panel på maven kan være lidt svære at trække ned, hvis man har behov for at træde af på naturens vegne. Her minder de lidt om Raphas Pro Team Bibs, dog uden at være helt så svære at få ned, men alligevel nok til at man må bukke sig en smule.

Shortsene holder dog, hvad de lover, og er komfortable over lang tid – faktisk så behagelige, at jeg flere gange i testperioden har haft dem på to dage i træk (bare rolig, de blev vasket mellem turene).

Facit

GripGrabs Sprinter Signature jersey og Endurance bibs er et lækkert sæt cykeltøj, som man har lyst til at have på. Selvom GripGrab selv skriver, at sættet er udviklet med endurance for øje, giver den kropsnære jersey kombineret med de hurtigt udseende bibs et fedt, aerodynamisk look, der er lækkert at køre rundt i, og som motiverer en til at træde hårdt og køre hurtigt.

The post GripGrab Sprinter Signature Jersey og Endurance Bibs appeared first on Velomore.

Bagved står Accell Bike Parts i Sennfeld, Tyskland, og har du allerede en cykel udrustet med komponenter og udstyr fra XLC, kan du nu også iføre dig selv i mærkets rober fra top til tå.

Vi har testet deres kortærmerede Racing Jersey og Basic Bib Shorts, der begge kommer i et økonomisk leje, hvor alle kan være med.

XLC gør sig ikke i et kæmpe udvalg af kluns med en jungle af produktserier, der tjener hvert sit formål. I stedet har de fokuseret på at levere et sæt funktionelt tøj af hver type. Det vil sige, at du kun finder én jakke, én kortærmet trøje, ét sæt cykelshorts og så videre i deres udvalg, som også dækker casual-tøj, til når du ikke sidder på rammen.

Racing Jersey

Racing Jersey er en no bullshit cykeltrøje, der kommer i én farve: Marineblå med et rødt ærme og hvid krave. Trøjen har alle de gængse detaljer som en skjult, gennemgående lynlås, tre ryglommer samt en lynlåslomme til nøgler, materialer udviklet med henblik på at øge åndbarhed samt et tætsiddende racefit.

Basic Bibs

Cykelbukserne er ligesom sin pendant til overkroppen lavet uden nogen dikkedarer. XLC har udviklet et simpelt sæt cykelshorts, der leverer som forventet. Bukserne kommer med seler og et design udviklet til at følge kroppens bevægelser, når du sidder på cyklen.

Meshmaterialet er udviklet til at øge komfort og ventilation, mens puden i bukserne er udviklet med flade syninger og et design, der øger absorberingen af vibrationer for at skåne mellemkødet mest muligt.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Allerede når man ifører sig Racing-sættet fra XLC, mærker man det race- og performanceorienterede design. Ærmerne på trøjen er tætsiddende, nærmest silikoneagtige. Designet er kropsnært, så har man behov for ekstra plads på maven eller til et par store guns i ærmerne, bør man overveje at gå en størrelse op.

Trøjen er komfortabel og dejlig luftig at have på, når først man er ude på landevejen. Er man helt grøn i cykling og først lige har lært om aerodynamik eller wattoptimering, er XLC’s Racing Jersey et udmærket startsted, hvis det er første gang man skal investere i cykeltøj fra den helt kropsnære afdeling.

Det samme gør sig gældende for XLC’s Basic Bibs, der især er behagelige de første par timer af turen. De timer jeg tilbragte på landevejen i bukserne bød ikke på irriterende gnavemærker, og jeg mærkede heller ikke noget til vibrationerne fra vejen. Alt i alt et fint par cykelbukser til motionisten, der kun cykler af og til.

Facit

Racing Jersey og Basic Bibs fra XLC er et fornuftigt bud på stramtsiddende væddeløbscykeltøj, der især henvender sig til nybegynderen eller den prisbeviste weekendkriger.

The post XLC Racing Jersey og Basic Bibs appeared first on Velomore.

Ikke fordi det er et eksklusivt high-end brand, der er svært tilgængeligt, men fordi de primært sælger til klubber og teams. Blandt andet kører ColoQuick’s zebrastribede ryttere i tøj fra Biemme, ligesom rigtig mange andre motionsklubber og firmahold trækker i de italienske rober, der i Danmark distribueres fra kontoret i Risskov. 

Biemme er en af de få producenter, der stadig selv producerer fra egen fabrik, hvilket giver kunderne en høj grad af medindflydelse, og du kan blandt andet selv være med til at vælge puden, der skal i shortsene.

Det kan naturligvis være svært at stille en hel klub tilfreds, men den store fleksibilitet er noget, der burde kunne tilfredsstille selv den mest kræsne weekendkriger. Vi har testet den populære Vivo-serie, som er toppen af poppen i Biemmes sortiment.. 

Jersey

Biemmes Vivo jersey er performance-optimeret på flere parametre og kommer som lidt af en hybrid mellem en aero- og letvægtstrøje. Ærmerne er aerodynamisk optimerede i et glat materiale med render, som man blandt andet kender fra speedsuits eller aerosokker, mens trøjens sidepaneler består af et tyndt mesh med store membraner for maksimal ventilering.

Det samme gør ryggen, hvilket gør trøjen let gennemsigtig, når man holder den op mod lyset, og snittet er tætsiddende uden at være stramt. Alt i alt giver jerseyen en performanceorienteret fornemmelse.

Bibs

Shortsene sidder tæt og komfortabelt på kroppen. Biemme er blandt de få producenter, som laver deres egne puder, og særligt puden i Vivo er yderst behagelig og alsidig. Den yder optimal komfort, hvad enten du sidder opret og langt bagud på sadlen eller foroverbøjet i bukningerne helt ude på næsetippen af sadlen. 

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Jerseyen er behagelig at have på, når man sidder på cyklen, og kravler ikke op, når man sidder bøjet forover. Lommerne er brede og lette at orientere sig i, og selvom de er pakket til bristepunktet med gels, barer og lappegrej, bliver trøjen siddende som den skal.

Trøjen performer godt i et stort temperaturspænd og er behagelig at have på selv ved 25 grader. Det skyldes ikke mindst de ventilerede sidepaneler og store membraner på ryggen, der er med til at bringe luft ind på overkroppen. Sammen med en god undertrøje går trøjen også fint i mildere temperaturer, særligt hvis man skal i gang med en intens træningssession.

Omend shortsene på ingen måder er spektakulære eller skiller sig ud, så er de bare allround gode at have på. For mit eget vedkommende fik de debut på smarttraineren, og jeg må ærligt indrømme, at den første tur var frygtelig med et skarvemærke på et vist organ til følge.

Jeg var langt fra imponeret, men shortsenes anden tur var helt anderledes. De sad perfekt og var behagelige at have på, selv efter to timer indendørstræning, hvor de var blevet gennemblødte, var de stadig behagelige uden den kvælende og strammende fornemmelse, man kan få, fra drivvåde bibs.

På landevejen er de også gode at køre i. Puden går langt frem i bukserne, hvilket gør at de også yder støtte, når man sidder meget aggressivt på cyklen. Derudover bliver puden på sin plads, og der er derfor ikke behov for at justere den undervejs, som det kan være tilfældet med nogle andre brands. Alt i alt et par bibs, der er skabt til at blive slidt op. 

Facit

Biemme leverer en god jersey og et par gode bibs uden for mange dikkedarer.

Den relativt lave pris, som Biemme kan levere teamtøj til, gør Vivo-serien til hverdagens helt, som bare skal slides op.

The post Biemme Vivo Jersey og Bib Shorts appeared first on Velomore.

Serien er designet med henblik på optimal komfort, særligt under varme forhold, og netop derfor skal du ikke forvente at se Fuglsang og co. på Astana køre rundt i Giordanas Fusion under dette års Tour de France. For selvom Giordana er bedst kendt for deres høje kvalitet af performanceorienteret cykeltøj, befinder Fusion sig i den helt modsatte ende af spektret.

Det betyder, at jersyen kommer i et mere afslappet snit, mens shortsene sådan set godt kunne begå sig i et Tour-felt.

Den seneste udgave af Fusion byder på et facelift til både bibs og trøje. Der er blevet optimeret på detaljerne med henblik på at yde maksimal komfort, særligt på de varmere dage eller til de længere ture, hvor hastighed, KOM-jagt og generel performance-optimering ikke er i højsædet.

Jersey

I forhold til tidligere generationer af Fusion-trøjer har Giordana givet den nye et mindre facelift, hvor der er fokuseret på at optimere detaljerne. Blandt andet er ærmerne blevet lidt længere, mens kraven er blevet lavere.

Samtidig sikrer et nyt 4,5 centimeter indvendigt elastikbånd, at trøjen bliver siddende, hvor den skal, mens et refleksbånd på ryggen øger synligheden i mørkere omgivelser og dårligt vejr. 

Materialet er et nyudviklet mesh med mere luft mellem fibrene, hvilket giver en blød, nærmest bomulds-agtig, men alligevel luftig fornemmelse, der gør Fusion-trøjen til den mest behagelige i Giordanas udvalg.

Trøjen har alle de tekniske kvaliteter, der forventes af en højtydende cykeltrøje. Høj åndbarhed og en solfaktor på 40 UPF, der burde forhindre, at man kommer hjem med en aftegning af stropperne fra bibsne på ryggen.

Derudover kan det nævnes, at jerseyen kommer i en række forskellige farver, både de klassiske som sort, blå, gul eller rød, men også denne sæsons moderne jordfarver som midnatsblå, kaffe og olivengrøn (som vi har testet).

Hvis du er til tætsiddende cykeltøj, så er Fusion-trøjen ikke for dig. Man kan naturligvis altid vælge at gå en størrelse ned (som Giordana også anbefaler, hvis man vil have det lidt tættere), men Fusion er netop designet med henblik på komfort og er derfor knap så kropsnært i sit snit, dog uden at være super løstsiddende heller. 

Bibs

Ligesom jerseyen har shortsene fået et facelift fra tidligere modeller og kommer nu med en højere og blødere benkant, ligesom et nyt panel over taljen er blevet tilføjet for at øge komforten, når man sidder i sadlen.

Desuden yder shortsene en let kompression som et fint supplement til trøjens lette og løse fornemmelse, der samtidig sikrer komforten, når man sidder i sadlen. Modsat jerseyen sidder shortsene tæt, som et par cykelbukser skal gøre, og kan derfor begå sig mere alsidigt end den mere specialiserede jersey.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Jerseyen er naturligvis dejlig behagelig og luftig at have på og lever dermed op til sit formål. Selvom ærmerne er gjort længere på den opdaterede udgave af trøjen, er de ikke længere end de fleste andre ærmer på moderne cykeltrøjer, så de frække tanlines midtvejs på biceps bevares knivskarpe.

Trøjen sidder på godt på kroppen, kravler ikke op i armhulen eller poser på maven uanset siddeposition. Lommerne er store og lette at komme i.

Selvom trøjen kun er blevet testet under hjemlige himmelstrøg, kom den især til sin ret under de varme dage, vi har haft denne sommer, hvor den var en sand fornøjelse at cruise rundt i. Dog kan jeg godt følge Giordanas anbefaling om at gå en størrelse ned, selvom det kan lyde kontraintuitivt.

Den testede strørrelse S. på undertegnedes 175 centimeter høje og 62 kilo tunge (lette?) krop efterlod i hvert fald rigeligt med plads til et par store guns i ærmerne, så er man bygget mere som en klatrer end en sprinter, er det værd at have med i overvejelserne, men generelt vil det løse fit nok passe den gennemsnitlige, danske motionist meget godt. 

“Det nye benchmark i komfort og kvalitet,” skriver Giordana selv om deres Fusion bibs, og selvom det nok “bare” er en marketing-smøre, så er bukserne faktisk yderst behagelige at have på. De er mærkbart komfortable, men deres performance bliver for alvor tydelig på længere ture.

I testperioden har shortsene fået deres andel af lange ture i det fri, mens komforten og åndbarheden for alvor blev testet på en firetimers tur i Zwift. Hvor nogle bibs bukker under for mængderne af sved indendørs og begynder at gnubbe mod huden, bestod Fusion stresstesten og var stadig behagelige at have på efter fire timer (ja, de blev testet godt og grundigt indendørs).

Til trods for at de på dette tidspunkt var gennemblødte, sad de stadig komfortabelt, og puden var udholdelig at sidde på.

Det samme gælder naturligvis udenfor, hvor shortsene stadig er rare efter fire timer i sadlen. Det relativt store panel for enden af buksebenet skal man dog lige vænne sig til, da det bevæger sig let henover lårmusklen, når man træder de første minutter af turen, indtil buksebene “har sat sig”.

Shortsene er blevet testet på landevejen siden april og er lige så behagelige at have på i 10 grader, som de er i +25 grader, hvor de for alvor kommer til deres ret. Det høje panel på maven er ikke noget, der generer, hverken hvis man har behov for at stige af cyklen for at lade vandet eller sidder foroverbøjet med tænderne i frembinden og puls 190 i jagten på en KOM.

Tværtimod virker det som om, at det faktisk yder en vis støtte på den nederste del af maven, når man sidder på cyklen, og det er heller en hæmsko i forhold til dybe vejrtrækninger. Samtidig er de brede seler behagelige at have på og begynder ikke at gnubbe selv efter flere, svedsprøjtende timer i sadlen.

Facit

Med et sæt Giordana Fusion i garderoben er man dækket godt ind til de varme dage eller til de ture, hvor det er komforten, der overruler det kropsnære.

Særligt i sommerhalvåret kommer trøjen til sin ret, mens shortsene med deres høje grad af komfort også kan bruges både forår og efterår. Shortsene præsterer upåklageligt og bliver let et førstevalg til hverdagsbrug eller gemt til den længere tur i weekenden.

Komforten er i højsædet med et design og materialevalg, der spiller godt op imod det tætsiddende tøj, som præger de fleste cykelrytteres garderobe. 

The post Giordana Fusion Jersey og Bib Shorts appeared first on Velomore.

Argon 18, der nu er danskejet, er naturligvis med på bølgen med deres Subito eGravel, som vi har testet. En cykel, som er baseret på Endurance-landevejsmodellen Krypton, og som også har flere ligheder med gravelcyklen Dark Matter, som vi tidligere har testet. Er du mere til landevej findes Subito i øvrigt også som landevejsmodel kaldet eRoad og blot med andre komponenter.

Carbonrammen på Subito eGravel er skåret over samme læst som Argons øvrige endurance-rammer, og med integeret kabelføring fremstår cyklen med et rent udtryk. Men der er gevindhuller til montering af både skærme og baggagestativer, hvis du skal på eventyr.

Med en akselafstand på 1.010 mm og sænkede kædestræbere er den designet til stabil kørsel på ujævne grusveje. En kronrørsvinkel på 72 grader og en stack-to-reach-ratio på 1,55 bekræfter, at cyklen er designet til komfortable ture i det fri.

Skrårøret rummer batteri, uden at du bemærker andet end et par bolte på undersiden. Batteriet oplades via et stik over krankboksen, der er skjult under et blødt gummidæksel.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Motorsystem

Argon 18 har valgt motorsystemet ebikemotionX35 Plusfra Mahle, som har placeret motoren i bagnavet, hvor standarden hos de fleste producenter er at placere det i kranken. Det gør motoren meget diskret, ligesom det giver et lettere system.

Elmotoren har tre indstillinger: Eco, Mid Power og Full Power, alt efter hvor meget hjælp du ønsker. Du skifter nemt mellem indstillingerne med en knap på overrøret.

Ved et enkelt tryk vises den aktuelle indstilling med grønt, orange eller rødt lys, og med ekstra tryk kan du så skifte mellem indstillingerne og sætte den på full power ved foden af de stejleste bakker. Motoren har et drejningsmoment på 40Nm og hjælper op til de 25 km/t, som lovgivningen tillader.

Hvor konceptet eBikemotion giver både en æstetisk og en vægtmæssig fordel, så giver det den udfordring, at du skal afmontere motoren, når du punkterer på baghjulet. Det har Argon 18 løst med et stik, så du afkobler strømforsyningen, når du tager baghjulet af.

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

Baghjulet med motoren afmonteres ved at at løsne et par umbracomøtrikker med spændeskiver.

Det gav lidt kludren ved første punktering, hvor vi skulle sørge for at holde styr på løsdelene, placere akselgevindet i den rigtige vinkel og få strømstikket trykket helt på plads, før vi igen var køreklare. Det gik bedre anden gang.

Og selvom du enkelt kan skifte mellem de forskellige niveauer ved to tryk, så er det lidt omstændeligt at skulle trykke én + tre gange, hvis du skal skifte ned fra for eksempel Medium til Eco. Du kommer let til at fjerne opmærksomheden fra vejen til trykknappen.

Det er ikke noget problem, hvis du vælger en fast indstilling, men det er ikke designet til at blive brugt som et hurtigt gearskifte, når der pludselig står en stejl stigning eller et stykke med dybt sand foran dig.

Rækkevidden er rigelig til de fleste ture. Argon 18 angiver selv en vejledende rækkevidde på 75 kilometer, og ifølge vores erfaringer er det i al fald ikke mindre.

Ved primært at køre i eco-tilstand med lidt ekstra hjælp på enkelte bakker er vores tommelfingerregel, at der ryger en procent af batteriet per kilometer. Betjeningsknappen skifter i al fald til grønt efter cirka 25 kilometer og orange efter 50.

[SPLIT][IMG9][IMG10][SPLIT]

Udstyr

Subito eGravel er udstyret med Shimanos gravel-gruppe GRX 810 med 1×11-gear. Med 42 tænder foran og 11×40 på kassetten er der rigeligt at gøre med på de stejle stigninger. Også uden hjælp fra elmotoren. Men hvis du også vil bruge cyklen til landevejsture, kommer du hurtigt ud i 11’eren i medvinden.

For traditionalister er det rart at se en cykel, der ikke kun er bygget af egne komponenter. Argon 18 har været på markedet og udvalgt aluhjulene Vision Team 30 monteret med 40mm Vittoria Terreno Dry, mens styr og frempind er henholdsvis Adventure og OS 99 fra FSA, og sadlen er Proxin 650 fra Prologo.

Køreoplevelse

Subito eGravel er legetøj for voksne. Det gør det bare grundlæggende sjovere at cykle i udfordrende terræner med de muligheder, som elmotoren giver. Du svæver lidt lettere hen over grusvejene, og det er også sjovt at låne nogle ekstra watt på grusbakkerne, så du holder farten.

Grundlæggende bruger du nok de samme watt som på en cykel uden motor, men motoren gør det lettere at køre med god fart og høj kadence.

[SPLIT][IMG12][IMG13][SPLIT]

På en af turene tog vi ned på stranden ved Blokhus, hvor sandet er så hårdt sammenpresset, at man fint kan cykle med graveldæk. Indimellem kommer der dog passager, hvor sandet er kørt lidt op, og her gik vi sommetider i stå, indtil vi fandt ud af at sætte elmotoren op på Medium, når vi anede blødt underlag forude.

Det var for alvor her, vi fattede pointen med strøm på gravelcyklen. På løst underlag er det helt afgørende for køreoplevelsen og retningsstabiliteten, at du holder farten.

Facit

Argon 18 Subito eGravel er for motionisten, der hellere vil have det sjovt end lide, og som hellere vil flyve ubesværet hen over grusvejene end mose afsted i tunge gear.

Cyklen har god komfort og masser af plads til bredere dæk. Motoren er smukt integreret i cyklen og betjenes enkelt og intuitivt via én knap. Det eneste minus ved designet er, at det er en anelse omstændeligt, når du punkterer på baghjulet.

Med sin for en elcykel beskedne vægt på 12 kilo, kan du også slå strømmen fra og bruge den til ture på landevejen – og måske slå strømmen til i modvinden og på bakker.

The post Argon 18 Subito eGravel appeared first on Velomore.

Du kan læse vores tidligere test af Bolt lige HER.

Den nye Bolt er stort set lige så stor som den tidligere version. Den største og mest markante ændring er selvfølgelig, at den har fået en 2,2” farveskærm. Skærmen kan vise 64 forskellige farver, og Wahoo har holdt den på det tal for at øge brugervenligheden. Skærmen har en lyssensor, som hele tiden justerer skærmens lys efter behov og bidrager til bedre batteriliv og læsbarhed.

Over skærmen ses de klassiske LED’er, som den tidligere version også havde. De kan vise input fra brugeren og bl.a. vise puls, gennemsnitsfart, watt og så videre. Det betyder, at LED’erne for eksempelvis kan vise, om du er under eller over din gennemsnitsfart.

Batteritiden er stadig på omkring 15 timer, og Bolt kommer nu med et fremtidssikret USB-C stik til opladning. Den får GPS signal fra det almindelige GPS system, GLONASS og Galileo og har også en barometrisk højdemåler.

Bolt kommer med kort over hele Europa og Nordamerika, og hukommelsen er opgraderet fra 2,5 gb til 16 gb. Den understøtter selvfølgelig også WiFi, Bluetooth og et hav af sensorer via ANT+.

Bolt har i alt seks knapper. Én tænd/sluk knap og to ”op/ned” knapper på højre side. Under displayet finder man tre knapper, og deres funktion står tydeligt på displayet ovenover.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG4] [SPLIT]

Opsætning

Ligesom forgængeren er Bolt virkelig nem at sætte op. Vi tændte den blot og installerede Wahoos Elemnt app. Herefter viste Bolt en QR kode, som vi scannede med telefonen, og efter cirka to minutter var Bolt koblet til telefonen og sat op.

Man finder mange indstillinger i Bolt, men det er klart nemmest at bruge deres fremragende app. Her kan man hurtigt ændre alle indstillinger og bl.a. flytte rundt med skærmbilleder, plotte ruter ind og meget andet. Det hele er meget intuitivt og nemt at gå til.

Den virker bare

Selv om undertegnede oprindeligt er født som mountainbiker, har jeg faktisk også en racer. Derfor blev Bolt både testet på asfalt og i skoven. Bolt leveres med et outfront-mount, som nok mest henvender sig til raceren. Wahoo påstår, at holderen er meget aerodynamisk, og det ser også sådan ud. Om man mærker det i praksis, er jeg nok lidt mere skeptisk over for.

På landevejen er Bolt ganske enkelt fremragende, og jeg elsker den simple tilgang til tingene. For det første er det nye farvedisplay super lækkert, og det hele står bare knivskarpt uanset vind eller vejr. Det er også tydeligt, at lyssensoren hele tiden optimerer displayets ydeevne, alt efter om man kører i solskin eller skygge.

[REL1]

Der er generelt tre datasider at skifte imellem: data, højdedata og navigation. På datasiden får man de rå data såsom puls, hastighed, watt, distance, tid og så videre. Den viser alt det, som man har brug for, og felterne kan ændres i appen.

Hvis man vil reducere antallet af felter, trykker man bare på sideknapperne. Så zoomer displayet ind og gør de resterende felter større, imens de nederste forsvinder. På den måde kan man for eksempelvis zoome så meget ind, at der kun er hastighed og distance tilbage. Det er en praktisk funktion, hvis man kun vil fokusere på nogle få nøgledata.

[SPLIT] [IMG7] [SPLIT]

Med højdedata kan man se de forskellige højdedata, og igen kan der zoomes ind og ud. Navigationsfanen kommer jeg til om lidt.

En anden ting, som jeg vil fremhæve, er dioderne i toppen af displayet. Jeg havde valgt, at de skulle vise min gennemsnitsfart. Som mountainbiker kan det være svært at ligge på landevejen og bare tonse af sted (men respekt til dem, som gør det). Jeg har i hvert fald engang imellem svært ved at holde den konstante fart og presse mig selv.

Derfor var det rigtig smart, at jeg nemt kunne se, om jeg var over min gennemsnitsfart eller under. Den midterste diode lyste gult og viste mig, hvor mit gennemsnit lå. Hvis jeg lå meget over snittet, lyste dioderne helt ude til højre, og hvis mit snit faldt, begyndte de at nærme sig midten eller gå under.

Det var en god indikator for mig, og så kunne jeg se, hvornår jeg skulle presse citronen lidt mere for at holde farten.

Jeg har ikke været ude på +15 timers ture, men Bolt virker til at holde strøm i lang tid, og jeg vil ikke anfægte de 15 timer, som Wahoo angiver.

Jeg kunne godt ønske, at Wahoo havde været lidt bedre til at integrere telefonfunktioner på Bolt. De siger, at den understøtter opkald, SMS beskeder og e-mails, men ikke noget med for eksempelvis Messenger.

De fleste vil selvfølgelig mene, at man slet ikke skal koncentrere sig om sådan noget, imens man cykler, og funktionen kan da også slås fra. Men personligt foretrækker jeg at kunne se, når konen for tredje gang spørger til, ”hvorfor f**** man ikke er hjemme som aftalt”, eller hvis svigermor pludselig ringer midt i et interval – og i så fald bliver telefonen selvfølgelig ikke taget, interval eller ej.

[SPLIT] [IMG8] [IMG9] [SPLIT]

I skoven

På mountainbiken brugte jeg det medfølgende gummibeslag som stripses fast om styret. Det virkede ganske fint, og Bolt sad solidt fast. I skoven oplevede jeg den samme gode brugervenlighed, og et ret stabilt GPS signal.

Hvis der var mange træer havde Bolt engang imellem periodiske udfald på hastigheden, men det var ikke noget af betydning, eller som jeg efterfølgende kunne se på kortdata. Bolt fungerede langt hen ad vejen lige så godt som Garmin, men det havde lækkert, hvis den for eksempelvis havde MTB Dynamics ligesom Garmin. Her kan Garmin bl.a. vise hop, flowscore og meget andet.

[SPLIT] [IMG5] [IMG6] [SPLIT]

Navigation

Farveskærmen har selvfølgelig også en positiv effekt på Bolts navigation. Her er alting altså bare lidt mere brugervenligt, når det er i farver. På den gamle Bolt kunne den kun slavisk følge en rute, og hvis du afveg fra ruten, kunne Bolt ikke navigere dig tilbage. Det var et stort irritationsmoment, men det har Wahoo heldigvis fikset nu.

Man kan bl.a. navigere ved at bruge Wahoos egen app, Strava eller Komoot. Jeg vil anbefale sidstnævnte, da den er utrolig brugervenlig og nem at bruge. Når din Komoot-konto er synkroniseret med appen, kan en ny rute overføres på få sekunder og enten sættes i gang via telefonen eller på Bolt.

[REL8]

Som tidligere nævnt er det lækkert med navigation i farve, og Bolt gør det godt på dette punkt. Skærmen viser tydeligt ruten og giver dig varsel om sving mv. cirka 200 meter før. Udover at der tydeligt står, hvad man skal gøre, så lyser dioderne også enten til højre eller venstre, eller også samles de i midten, hvis man skal køre lige over.

Jeg planlagde flere ruter via Komoot og det fungerede problemfrit. Jeg fik også flere gange testet, om den kunne få mig tilbage på ruten efter afvigelser, og det foregik også nemt og enkelt.

I forhold til Garmin mangler Bolt nogle gange en smule flere detaljer på kortene i form af små stier mv., som Garmin normalt viser. Her kunne Bolts indbyggede kort godt være en smule mere detaljeret.

Facit

Jeg var vild med forgængeren, og nu er jeg faldet hovedkulds for Bolt 2.0.

Den nye farveskærm er et kæmpe fremskridt, og så er navigationen blevet finpudset, og er nu stort set på niveau med Garmin. Jeg elsker dens enkle og ”no nonsens”-tilgang til tingene, og så er den bare virkelig brugervenlig. Jeg føler ikke, at jeg har brug for en større model, da Bolt har alle de funktioner, som jeg har brug for.

Dioderne er en smart funktion og noget, som jeg i fremtiden vil gøre meget brug af. Et enkelt minus er den lidt manglende integration med telefonen, hvor jeg gerne havde set, at den kunne vise beskeder fra Facebook, Messenger mv.

Alt i alt synes jeg, at Bolt nu matcher for eksempel Garmins 530 serie og er et godt alternativ.

The post Wahoo Elemnt Bolt 2.0 appeared first on Velomore.

De spinkle brillestænger har kontakt med brillen i to punkter hver, og i kombination med den vendbare næsepude (bæreren vælger selv den position, der passer bedst) gør det faktisk, at brillen fastholdes stabilt på ansigtet.

Den rødfarvede linse giver fuld UV-beskyttelse, og Shimano har i formgivningen gjort sig umage for, at den ikke forvrænger synsindtrykkene, ligesom man har givet den ridse- og fugtbestandige coatings.

Det spinkle design betyder, at Shimano har kunnet holde vægten nede på blot 23,4 gram, og det er især imponerende, når man konstaterer, at brillen til trods for sine spinkle og foldbare brillestænger faktisk er rigtig god til at blive siddende lige der, hvor man vil have den.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG4] [SPLIT]

Kombinationen af det visiragtige design og den ultralave vægt gør, at man slet ikke mærker, man har brillen på. Dét er superlækkert.

Det rødfarvede lys er almindeligt anerkendt som den bedste kontrastfarve, og det er da også vores indtryk, at brillen fungerer godt på dette punkt og hjælper brugeren med at få øje på de forhindringer, man møder på sin vej, uden at lyset virker for unaturligt.

Alle brilleproducenter praler af deres fugt- og ridsebestandige linser, og vores indtryk af Shimano-brillen er ikke umiddelbart, at den er værre eller bedre end konkurrenterne på dette punkt.

For så vidt angår fungtafvisningen, er det egentligt positivt i tilfældet Aerolite P, fordi man umiddelbart kunne frygte, at den enorme linse ville have en større tendens til at dugge end mindre konkurrenter. Det lader imidlertid ikke til at være tilfældet.

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

Facit

Shimano Aerolite P-brillen overrasker positivt.

Når man ser på den, tænker man umiddelbart, at den da næppe kan sidde stabilt på ansigtet, og at det enorme visir må dugge til i tide og utide. Men brillen gør disse negative forventninger til skamme og viser sig at sidde superstabilt på ansigtet og være et meget behageligt og brugbart bekendtskab.

Den får derfor en stor thumbs up herfra. Er man typen, der ikke gider at rende efter flokken, er det fedt at køre med et fuldgodt og langt billigere alternativ til alle Oakley-rytterne.

The post Shimano Aerolite P appeared first on Velomore.

Punkteringsresistens, vejgreb og slidstyrke indgår alle som prominente plusord, og det viser med al ønskelig tydelighed, hvad der har været i fokus hos Bontrager.

[REL5]

Man har ønsket at lave et træningsdæk, som kan stå distancen kilometer efter kilometer i al slags vejr – også i de trælse vintermåneder, hvor vejene er våde og oversåede med snask, småsten, torne, glasskår og andet djævelskab, som hele tiden lurer på at lukke luften ud af både cykelhjul og køreglæde.

Efter flere måneders selskab med dækket kan vi konkludere, at den ambition er indfriet, men vi kan også konkludere, at heller ikke Bontrager kan ophæve naturlovene. For hvis man som dækproducent for alvor ønsker at nedsætte antallet af punkteringer, er der altså ingen genvej udenom tilførsel af ekstra godstykkelse til slidbanen, hvad der uundgåeligt øger trykket på vægten.

Med sin vægt på 300 gram for en størrelse 28mm er AW3-dækket eksempelvis 60 gram tungere end et letvægtsdæk som Continental GP5000 i størrelse 28mm. ’Lite’-betegnelsen i produktnavnet skal derfor kun ses som en reference til, at Bontrager også laver en kanttrådsversion af dækket, som er væsentligt tungere.

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

Køreoplevelsen

Når man har indstillet sig på, at det altså næppe bliver på dette dæk, man forbedrer sine Strava-segmenter, kan man fokusere på alt det, som dækket gør godt. Når først man har fået sat den ekstra vægt i rotation, går det nemlig rigtig godt derudaf.

Den næsten helt glatte slidbane i Bontragers egen TR-gummiblanding giver en ganske acceptabel rullemodstand, og man fornemmer at det lette lamelmønster ud mod dæksiderne gør deres arbejde, når der skal gribes ekstra fat i sving samt transporteres vand bort.

Punkteringsresistens er en svær størrelse at vurdere, for der er mange variabler ude på landevejen, men vi havde simpelthen ikke en eneste henover de sommermåneder, der også bød på ture på våd vej.

Dækkets styre- og bremseegenskaber er glimrende, og da 28mm-dæk giver et stort luftkammer, er komforten er også i top.  

Facit

Bontrager AW3 Hard-Case Lite er et godt allround kvalitetslandevejsdæk til en fornuftig pris. Det er et glimrende valg til de lange rugbrødskilometer i al slags vejr, som udgør fundamentet for den gode cykelform – altså et fuldgodt alternativ til konkurrenter som Continental Grand Prix 4 Season.

The post Bontrager AW3 Hard-Case Lite appeared first on Velomore.