05.01.2011
Andreas Ø. Pedersen

13 ryttere klar på Christina Watches

Michael Rasmussens cykelhold, Team Christina Watches, har skrevet kontrakt med 13 ryttere. Udover kaptajn Michael Rasmussen og vicekaptajn Michael Reihs, der tirsdag skrev kontrakt på holdet, har holdejer Christina Hembo trukket 11 ryttere op af hatten.

Der er tale om Daniel Malmros, Mads Moltke, Mads Hardahl, Pelle Clapp, Martin Lind, Daniel V. Andersen, Jesper Odgaard, Jacob Gye Madsen, Guytan Lilholt, Kristian Sobota og Marc Hester, hvor de fleste stammer fra det forrige Team Bianchi-M1, som er blevet overtaget af Christina Hembo og Team Christina Watches.

Af de nye ryttere, er de største trioen Guytan Lilholt, Kristian Sobota og Marc Hester, hvor sidstnævnte er mest kendt for sin karriere på banen som har flere internationale 6-dagesløb bag sig.