28.01.2011
Test Test

3T cykelcross forgaffel til skivebremser

Ved designet af Luteus forgaflen i kulfiber har 3T taget højde alt, hvad man skal tænke på. For det første måler kronrørets stilk 1,5” forneden og 1 1/8” foroven, så den passer til helt nye stel. Dertil har 3T sørget for, at bremsekablet kan fæstnes i en fordybning på langs, så kablet ikke flagrer.
Ikke mindst har 3T sørget for, at forgaflen er stærkere konstrueret i samme side som bremeskiven, idet belastningen fra en skivebremse er en del voldsommere end de gængse cantilever bremsekløer til cykelcross.
Forgaffelenderne vender også lidt fremad, hvorfor risikoen for at tabe forhjulet, reduceres væsentligt. Samtidig er de beklædt med aluminium, der beskytter kulfiberen.
3T Ergoterra styret er baseret på Ergosum styret til landevej. Det har samme kompakte bugtning, men der stopper, hvor ens de to styr er. På midten foroven er Ergoterra er der et bredt stykke i 31,8 mm diameter, som giver plads til at montere bremsegreb.
Lige under hvor gearskiftere og ’standard’ bremsegreb sidder, vinkler styrets bugtninger 6 grader udad, så albuen kommer i mindre klammeri med styret, når cyklen skal bæres. Derfor måler et Ergoterra styr 3 cm mere i bredden forneden end foroven.
Såvel Luteus forgaflen som Ergoterra styret kan købes fra april måned og priserne bliver henholdsvis i retning af 3.500 kr. og 2.000 kr.