03.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

6-dagesløbet skudt igang

Så er 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena skudt igang. De to to AG København-håndboldspillere, Joachim Boldsen og Mikkel Hansen, havde i år fået æren af at have startpistolerne forud for åbningsjagten.
Åbningsjagten bliver kørt over 60 minutter. Par nummer 7, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, har favoritrollen i årets 49. udgave, så det bliver spændende at se, om de kan hive deres tredje sejr hjem i træk, hvilket vil blive en rekord, som ingen andre par har præsteret før.
Cykelmagasinet er med i Ballerup, hvor vi vil være med på tætteste hold.