09.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

7’erne kørte sejren i hus!

Det danske par nummer 7, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, kørte tirsdag aften sejren hjem i det københavnske 6-dagesløb, hvor parret dominerede finalejagten. Med sejren kunne parret også skrive sig i historiebøgerne med den tredje sejr i træk, som ikke er sket før i 6-dagesløbets historie.
Finalejagten blev kørt over 70 minutter, hvor der de sidste 50 omgange blev kørt 5 spurter, men det var ikke point, som kom til at afgøre løbet, da par nummer 7 satte triumfen ind ved at køre nok omgange rundt, så de sluttede en omgang foran nærmeste forfølger, som var det danske par nummer 9, Jens-Erik Madsen og Marc Hester, der det sidste år har udviklet sig til et toppar i 6-dagessammenhæng. Tredjepladsen blev taget af hollænderne Danny Stam – Leon van Bon.
Slutstillingen
1 Alex Rasmussen – Michael Mørkøv (Danmark) 305
+ 1 omgang
2 Jens-Erik Madsen – Marc Hester (Danmark) 265
3 Danny Stam – Leon van Bon (Holland) 196
4 Robert Bartko – Robert Bengsch (Tyskland) 178
5 Peter Schep (Holland) – Leif Lampater (Tyskland) 168
+ 2 omgange
6 Kenny de Ketele – Tim Mertens (Belgien) 212
+ 5 omgange
7 Andreas Müller (Tyskland) – Tristan Marguet (Schweiz) 187
+ 13 omgange
8 Luke Roberts (Australien) – Sebastian Lander (Danmark) 124
+ 14 omgange
9 Niki Byrgesen – Christian Ranneries (Danmark) 155
10 Alexei Markov (Rusland) – Alexander Aeschbach (Schweiz) 93
+ 15 omgange
11 Nick Stöpler (Holland) – Jesper Mørkøv (Danmark) 115
+ 16 omgange
12 Jiri Hochmann – Martin Blaha (Tjekkiet) 69
+ 20 omgange
13 Michael Smith Larsen (Danmark) – Yoeri Havik (Holland) 86
+ 22 omgange
14 Colby Pearce (USA) – Sebastian Donadio (Argentina) 83