Kommentar: Det frivillige Danmark vandt Touren

Touren blev fremkaldervæsken for en nationalromantisk narcissisme uden sidestykke. Mens rytterne smilede og hyggede sig, og danskerne heppede i millionvis langs vejkanten, kogte medierne over i selvfed hyldest til alt dansk. Størst hyldest fortjener dog de ”usynlige” mænd og kvinder uden hvis frivillige indsats, fællesskabet om Touren slet ikke var muligt.

Af Hans Plauborg. Billeder af Hans Plauborg og Morten Skovlund.

Jeg er ikke nogen stor fan af Tour de France. Derfor nåede armene heller aldrig rigtig over hoftehøjde, da det i sin tid blev annonceret, at Touren ville komme til Danmark. Var det derimod blevet bekræftet, at Danmark havde fået et VM-værtskab til bakkerne i Vejle eller måske et WorldTour-løb til Trekantsområdet, ja så havde det optaget hele min mentale båndbredde, og jeg var straks gået i gang med at planlægge, hvor og hvordan jeg skulle se løbet. Men Touren … nej den er for stor, for meget, for fransk, for gul, for selvfed, for kedelig.

Tegn et abonnement

Tegn abonnement på cykelmagasinet Velomore og få Skandinaviens største cykelmagasin leveret direkte til døren 5 gange om året, samt adgang til alt onlineindhold, tidligere magasiner og vores mange abonnementsfordele.

Denne artikel er forbeholdt abonnenter af Velomore.
Allerede abonnent?