30.01.2011
Test Test

Alberto Contador hjem til dopingsag

– Jeg vil være sammen med min familie, siger Alberto Contador ifølge DPA. For han skal have organiseret sin appelsag i CAS, og det kan ikke gå hurtigt nok. En ting er, at han allerede har en spansk advokat og en talsmand samt sin manager, der er hans bror, og yderligere en schweizisk advokat.
Men det tager tid at føre en appelsag, og UCI er tidligere blevet beskyldt for bevidst at få den proces til at tage lang tid af netop Alberto Contadors schweiziske advokat, der også har Franco Pellizotti som klient.
Problemet er, at uanset sagens udfald, kan en eventuel frikendelse falde for sent til, at Alberto Contador kan blive klar til Touren. Det er der så ikke særlige mange, som tror på, selvom muligheden reelt står åben, og det kan de mærke på Team Leopard-Trek.
– Alle taler om ham (Andy Schleck, red) som den kommende vinder. Det er farligt at tro på, at det kun er et spørgsmål om at hente den gule trøje i juli måned, siger Jens Voigt.
For uden Alberto Contador i Touren kommer det luxembourgske hold på arbejde fra dag ét, og kan se frem til at blive angrebet fra mindst en håndfuld skarpe klassementsryttere som eksempelvis Ivan Basso uden en Giro i benene som sidste år.