Alberto Contadors Tour 2011 usikker
Det spanske cykelforbunds disciplinærkomite er kommet på overarbejde med at gennemgå alle dokumenterne i sagen ifølge AS. Der skal derfor ikke regnes med en afgørelse fra spansk side før engang i februar måned.
Derfra kan spanieren enten blive frikendt eller få en karantæne, og såfremt det ikke er en karantæne, vil WADA – eventuelt sammen med UCI – alt andet lige overveje at appellere afgørelsen til CAS. Der kan behandlingstiden nemt nærme sig et halvt år, hvorfor Alberto Contador i værste fald først i august måned 2011 ved, om han endeligt frikendes eller skal have karantæne.
WADA har igen overfor El Pais bekræftet, at en appel i tilfælde af spansk frifindelse er meget nærliggende.