13.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Alex Rasmussen udtaget til Giroen

– Alex skal udvikle sig, og han vil have godt af at køre et etapeløb over tre uger. Han er stadig et ungt talent, men det kan man ikke længere kalde ham om to år, så vi skal skubbe på hans udvikling nu, siger Brian Holm til DR.
Alex Rasmussen blev i 2009 professionel hos Bjarne Riis og Team Saxo Bank, hvor han fortsatte indtil efter sidste sæson, hvor han skiftede til Team HTC-Highroad.
– Han er ny mand på holdet, og vi kender ham ikke helt endnu. Vi har et indtryk af, han har meget at lære endnu som rytter. Alex mangler erfaring til at køre løbene. Han har ikke helt lært livsstilen som professionel rytter endnu. Hvis man tog Lars Baks hoved og satte sammen med Alex’ ben, så havde man en Cancellara. Alex har motoren til at kunne drive det vidt, men hovedet halter stadig lidt efter, mener Brian Holm.
Det italienske etapeløb køres fra 7. til 29. maj.