Analyse: Så hård er årets Giro

Det korte svar må være: Ja!
Otte af etaperne, inklusive enkeltstarten på 16. etape, slutter på toppen af et bjerg. Derudover har syv etaper mindre stigninger op til eller kort før målstregen.
Med andre ord favoriserer ruten umiddelbart to ryttertyper: dem med egentlige klatrekvaliteter og dem, der typisk er stærke i endagsklassikerne.
Ruten i Giro d’Italia beskrives ofte som hårdere end ruten i f.eks. Tour de France. Spørgsmålet er, om årets rute også er hårdere i sammenligning med andre udgaver af Giro’en. Det kan et kig i fortidens statistikker give svar på.
Sidste år var der fem bjergetaper plus en bjergenkeltstart, der ligner dette års 16. etape. I 2009 indgik syv bjergetaper i etapeløbet, mens der i 2008 var fire plus en bjergenkeltstart. Ingen af disse Giro’er når altså op på siden af dette års udgave. Og tendensen er generel: Af de sidste fem års Giro d’Italia er årets udgave den med flest bjergfyldte etaper. Og da en stor del af de øvrige etaper i løbet er kuperede, tyder alt på, at det er en ekstraordinært anstrengende opgave, som de godt 200 ryttere nu skal ud på.
En helt skudsikker dom over hårdheden af løbene er der dog ikke tale om. En præcis sammenligning vil kræve data om antallet af højdemeter på de enkelte etaperne, og sådanne data foreligger så vidt vides ikke.
På Giro d’Italias officielle hjemmeside kan du se små analyser af de enkelte etaper. For eksempel en analyse af løbets første bjergetape.