22.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Andy Schleck: Vi kører kun for sejren

Leopard-Treks to kaptajner, Andy og Frank Schleck, er blandt favoritterne i søndagens Liege-Bastogne-Liege sammen med belgiske Philippe Gilbert fra Omega Pharma-Lotto, og det er også blandt de tre, at vinderen skal findes, mener Schleck-brødrene.
– For mig er det et løb, jeg vil vinde. Jeg har arbejdet meget på at blive 100 pct klar til på søndag, og selvom jeg ikke vinder, er der ikke nogen, der slår mig ihjel eller noget lignende, siger Andy Schleck ifølge Cyclingnews.com.
– Jeg behøver nødvendigvis ikke at vinde, men jeg er her for at vinde.I mange måneder har jeg arbejdet for disse dage (Ardenner-klassikerne, red.), så jeg vil ikke starte for at blive nummer to. Men selvfølgelig vil jeg gerne have sejren.
Schleck udpeger Robert Gesink, Alexander Vinokourov, Alexandre Kolobnev, Joaquim Rodríguez, Samuel Sanchez som et par af favoritterne, men slår også fast, at der kan komme en outsider og snuppe sejren.