15.02.2011
Test Test

Begik UCI en juridisk procedurefejl?

Ifølge L’Equipe blev der den 8. november 2010 sendt et brev fra UCI til det spanske cykelforbund, hvoraf det fremgår, hvilke årsager der kan være til, at Alberto Contador testede positiv under Touren. Der skulle være 4 mulige begrundelser.
Men det brev er ikke kommet hverken Alberto Contador eller hans advokat til kundskab, som det hedder i juridiske fagtermer. Det kan vendes imod UCI og det spanske cykelforbund som om, at man bevidst tilbageholdt informationer, som Alberto Contador og hans advokat burde have haft kendskab til ifølge spansk lov.
I udlandet har man så med undren set på det spanske cykelforbunds pludselige holdningsskift i, at man først giver en karantæne og dernæst lægger op til en frikendelse.
– Det er en meget, meget enestående samling kendsgerninger, der kan retfærdiggøre, at nogen bliver komplet frikendt. Så enestående har vi ikke set det i USA. Hvis der virkelig er vendt op og ned som rapporteret er det et klassisk eksempel på, at ræven vogter hønsene. Det ser ud som om, at de beskytter en nationalhelt, siger USADAs direktør Travis Tygart til New York Times.
Intet er endnu officielt bekræftet fra det spanske cykelforbunds side.