10.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Bjarne Riis: Drengene kører rigtig godt

En meget tilfreds holdejer, Bjarne Riis, gjorde efter Paris-Roubaix status over Saxo Bank-SunGards præstation i løbet, hvor Baden Cooke endte bedst som nummer 26.
– Det var et fantastisk spændende løb. Drengene kører rigtig godt, men Baden (Cooke) styrtede på det hårdeste stykke brosten i afslutningen, så han måtte skifte sko, og så var løbet ovre for hans vedkommende, men han så rigtig velkørende ud, og det er ærgerligt, at det skulle ende sådan for ham. Men jeg er helt tilfreds med holdets indsats, og jeg så mange gode takter i forhold til fremtiden, siger Bjarne Riis til holdets hjemmeside.