Bliv klar til Copenhagen Bike Show
I weekenden afholdes Skandinavien største cykelmesse Copenhagen Bike Show der byder på noget for enhvert cykelentusiast.
Lørdag den 7. og søndag den 8. marts slår Copenhagen Bike Show dørene i Lokomotivværkstedet i København til Skandinaviens største cykelmesse og inviterer alle indenfor til en weekend fyldt med cykelfest og inspiration.
Med over 120 udstillere fra både Danmark og udlandet er der noget for enhver smag og her kan både passionerede cykelmotionister, familier og branchefolk opleve alt fra cykler og udstyr til spændende oplæg og inspirerende rejsedestinationer.
Oplevelser for alle generationer
Lokomotivværkstedets historiske industribygning i Sydhavnen danner rammen om messen med sine 9.500 kvadratmeter. Her er der fokus på oplevelser for både børn og voksne. Fra WOOMs lette børnecykler til Canyons højteknologiske aerocykler.
“Glæden ved at cykle binder os sammen. På messen ser vi ofte familier med flere generationer på besøg samtidig, og derfor sørger vi for oplevelser og inspiration til alle aldre,” siger Christian Ritter, arrangør af Copenhagen Bike Show.
Bl.a. holder Velomores egen outdoorskribent, Solveig Høgh, foredrag om glæderne ved mikroeventyr og udeliv. Du kan høre Solveig og hendes makker Maria holde foredrag om lørdagen.
Mød cykelprofiler og oplev spændende foredrag
Foruden Velomores Solveig, byder Copenhagen Bike Show også på en lang række af andre inspirerende oplæg.
Blandt de mest prominente er Ørnen fra Herning, Bjarne Riis, der både taler på scenen og senere også skriver autografer på Ekoïs stand.
For de trofaste læsere af Velomore vil man kunne møde Pernille og Mikkel, der i nr. 15 af cykelmagasinet berettede fra deres tur fra Nordkapp til Kap Det Gode Håb i Sydafrika. Om søndagen deler parret ud af deres vilde historie og oplevelser fra cykelruten tværs ned over jorden.
Derudover kan man opleve Bicycle Film Festival, der viser film for alle der elsker cykler og historierne omkring dem.
Velomore er også
Desværre har vi ikke vores egen stand, men rundt omkring på messen kan du møde cykelmagasinet Velomore og gøre et kup: Vi giver i dagens anledning 20% rabat til alle nye abonnenter.
Find os bl.a. hos DARE Bikes, hvor du også kan se deres lette all-rounder PA-AFO, som i vores seneste nummer imponerer vores erfarne tester Hans Plauborg.
Tag også et kig forbi Pronghorns stand, hvor du finder vores seneste testcykel, deres helt nye Race SL RaceLine.
Bliver du fristet af vores messetilbud, kan du hos DKBIKE og Bottecchia se nogle af de produkter, som et Velomore abonnement giver rabat på. Du kan se alle vores abonnementsfordele her.
Praktisk info
Hvornår: Lørdag 7. marts og søndag 8. marts, kl. 10–16
Hvor: Lokomotivværkstedet, København
Billetter og rabat: Velomore-abonnenter får 20% på entreen. Se hele programmet her.
Copenhagen Bike Show er årets store kick-off for cykelsæsonen – en weekend der inspirerer til at komme ud på to eller tre hjul, uanset om det er til sport, transport eller oplevelse.

Velomore