07.04.2011
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Jesper Bechmann Olsen

Campagnolo TT 2012

Efter Campagnolo gennem flere sæsoner har været noget bagud, hvad angår komponenter til brug på enkeltstartcyklerne, har ingeniørerne fra Campy Tec Lab endelig designet komponenter til denne special-disciplin.
De nye styrende-skiftere, som er tilgængelig i både en 11- og en 10-speed version, er designet af ingeniørerne i Campy Tech Lab og testet i vindtunnel for maksimalt ydelse med hensyn til vægt og aerodynamik. Som SRAM sidste år introducerede, benytter Campagolo’s nye styrendeskiftere sig ligeledes af en ’Back to Zero position’ mekanisme, hvor skifteren efter hver skift returnere til udgangspositionen. Dette betyder at skifteren altid er i den ideelle position i forhold til et nyt gearskifte ligesom aerodynamikken forbedres. Startpositionen er justerbar, således den optimale position altid kan fås uafhængig af vinklen af bøjlen. Med ’multible shifting’ er det muligt at skifte tre gear op og tre gear ned af gangen på kassetten, ligesom ’micro index adjustment’ sikrer at forskifteren altid kan indstilles til den ideelle position i forhold til kædelinien. Vægten for 11-speed kulfiber-versionen er opgivet til 155 gram og vægten for både 10-speed og 11-speed aluminiums-versionen siger 167 gram.
Udadtil ligner Campagnolo’s nye bud på et TT-kranksæt ikke noget aerodynamisk vidunder. Det der afslører TT-prædikatet er tandkombinationen. Kranksættet, som er tilgængelig for Super Record (også titaniumsaksel-versionen), Record og Chorus, fås i henholdsvis 42/54 og 42/55 tandkombinationen.
Som styrendeskifterne er bremsegrebene ligeledes testet i vindtunnel. Grebene med et ergonomisk design er kreeret specielt til at følge håndens bevægelse og for at rytteren kan bibeholde en aerodynamisk position selv under nedbremsning. De er udstyret med et quick-release system som Campagnolo’s Ergopower skiftegreb, som tillader let hjulskifte. Vægten siger 85 gram for kulfiber-versionen og 106 gram for aluminiums versionen.
For at gøre udbuddet af komponenter til TT og TRI komplet tilbyder Campagnolo u-bremser i en sort anodiseret version.