10.05.2013
Test Test

Cancellara er tilbage i Belgien Rundt

Når Fabian Cancellara kører sit første løb efter sit succesfulde klassikerforår, bliver det atter i Belgien.

Den schweiziske spartaner stiller til start for RadioShack i etapeløbet Belgien Rundt. Det bliver første gang han har kørt siden den 7. april.

– Jeg er glad for igen at være i stand til at køre i Belgien, efter at jeg ikke har været med i nogle udgaver, siger Cancellara til HLN.be., 

Cancellara ved dog ikke, hvad han skal forvente af sig selv i Belgien.

– Ruten er meget balanceret, så kun en meget komplet rytter vil kunne vinde det. Jeg er nødt til at vente og se, hvordan min form er efter så mange ugers pause. Men uanset hvad stiller vi op med et stærkt og ambitiøst hold, siger han.

Udover Cancellara stiller også Ben Hermans, Stijn Devolder, Jan Bakelants og Maxime Monfort op for RadioShack. Også Tom Boonen kører med i løbet.