06.12.2021
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Canyon er klar med ny Torque serie

Hvordan forbedrer man en cykel, der allerede kan klare de vildeste downhill linjer, præstere suverænt i Enduro World Series samt gøre enhver bikepark til en legeplads? Canyon mener at have fundet svaret med deres redesign af Torque’en.

Canyon har i længere tid brøgget på, hvordan de kunne optimere torque’en yderligere, og nu er resultatet klar til at se dagens lys. En komplet cykel til en hel sæson fyldt med shredding ved verdens Whistlers, Queenstowns og Morzines. Den nye Torque kan performe på stejle stigninger ved høj fart, klare skarpe og snævre sving samt tæmme de vildeste spor. Det er en racermaskine med masser af vandring, der er stabil ved høj fart, legesyg i bikeparken og stadig hurtig på de stejleste stigninger, når der ikke er en lift i sigte.

Canyon overlod intet til tilfældighederne i forbindelse med at opdatere Torques geometri. De nye modeller er udviklet med en mere slack kronrørsvinkel, reduceret offset forgafler, længere reach samt stejlere sadelrørsvinkler. Rammen er stivere, mere holdbar og der er endda plads til en flaskeholder. Ændringerne skaber tilsammen en cykel, der er hurtigere, mere styrbar, sikrer bedre greb og er klar til de lange, stejle stigninger, der fører op til toppen af de vildeste spor.

 

Den nye Torque kan performe på stejle stigninger ved høj fart, klare skarpe og snævre sving samt tæmme de vildeste spor.

 

Cyklens carbonramme er overraskende let for en bikeparkcykel

 

Det, der virkelig får Torque til at skille sig ud, er, at selv efter Canyons pro ryttere og ingeniører arbejdede hårdt for at skabe den ultimative cykel med lang vandring, der kunne passe til alle ryttere, kom de frem til, at dette ikke fandtes. Rytteren ved bedst, så Torque vil nu være tilgængelig med 27,5” hjul, mullet (29” foran og 27,5” bagpå) og 29”! Hjulstørrelse har enorm betydning for, hvordan en cykel føltes og performer under kørsel, og hver opsætning har sine fordele. Uanset, om en rytter leder efter bedre rulleperformance og stabilitet ved høj fart som med 29” hjul, adræthed og legesyghed ved 27,5” hjul eller det bedste fra begge verdener ved mullet opsætningen indeholder den nye Torque serie det hele.

Forbedringerne til modellernes alsidighed stopper ikke blot med hjulene. Under udviklingen af Torque serien ønskede Canyon, at alle ryttere kunne opleve samme kørekvalitet over hele linjen uanset, hvilken rammestørrelse de skal have. For at opnå dette blev AL og CF modellerne udviklet forskelligt. AL modellerne er udviklet med aluminiums-specifikke, innovative produktions- og designteknikker såsom særlige rørformer med mere runde profiler såvel som rørsektioner, der er mere lige og øger rammens styrke. Med en vægt på blot 3250 gram er den nye ramme omkring 250 gram lettere end den forrige Torque AL, mens stivhed, handling og performance øges over hele linjen. Torque AL og CF har aldrig set mere forskellige ud, men været tættere på hinanden i kørekvalitet.

Torque CF er også bedre end sin forgænger. Med en vægt på blot 2.652 gram er cyklens carbonramme let for en bikeparkcykel med minimum 170 mm vandring, samtidig med at man har formået at forbedre stivhed-til-vægt forholdet. Den nye ramme tilhører også kategori 5 ligesom en Downhill World-Cup vindende Sender og performer både i freeride situationer og i bikeparken.

De to mullet modeller i serien er til ryttere, der foretrækker stigningerne stejle og tekniske. Det store forhjul sikrer fart og ruller over næsten alt på sin vej, mens det mindre baghjul sikrer ryttere mere bevægelsesfrihed på de stejle spor uden at skulle bekymre sig om at ramme baghjulet. Kombinationen af Torque 29 hovedtrianglen samt bagtrianglen fra Torque 27,5 sikrer også bedre greb på sporet takket være fjederdæmperne, der er standard udstyr. Top affjedring fra Fox og Öhlins leveres på CF 8 og CF Fabio Wibmer modellerne.

Torque serien begynder med Torque 5 med sin high-end aluminiumsramme til 21.299 DKK. Den leveres udstyret med RockShox affjedring, Shimano Deore geargruppe samt Maxxis dæk med super greb for en ordentlig introduktion til en seriøs bikeparkcykel. Torque CF 9 i den anden ende af spektret til 45.699 DKK leveres fuldt udstyret med Fox Factory affjedring, let og præcis Shimano XTR geargruppe samt DH-beviste, bombesikre DT Swiss hjul.

Den komplette Torque serie kan bestilles hos canyon.com.