13.06.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Canyon lancerer nye Neuron:ON

Canyons Neuron:ON CF 8, CF 7 og AL 6 udkommer i nye og opdaterede udgaver.

Pressemedelelse
Har du nogensinde undret dig over, hvad der er på den anden side af den bakke, der ligger ude i horisonten? Et episk spor? En fantastisk udsigt? Jamen, der er kun en måde at finde ud af det på. Et godt gammeldags eventyr!

Du kan dog kun komme så langt på gåben. Derfor kræver ethvert godt eventyr en god makker, noget eller nogen, der kan skubbe dig videre på eventyret. Her kommer den helt nye Neuron:ON CF. Canyons mest eventyrlystne e-MTB nogensinde. 

En sand adventure-cykel skal være pålidelig og funktionel nok til at kunne klare ethvert terræn, effektiv nok til at kunne klare enhver stigning samt kraftfuld nok til at kunne overkomme enhver forhindring samt sikre nok rækkevidde til at kunne tage dig væk fra det kendte spor og hjem igen, mens den også er komfortabel og let nok til ikke at tynge dens rytter – og vigtigst af alt – være enormt sjov at cykle på ude på sporene. Hvordan sikrer man sådan en lang liste af krav og skaber en cykel, der i sandhed kan leve op til titlen som den ultimative adventure-cykel? Jo, du gendesigner hele cyklen fra bunden og op. Og det er netop det Canyon har gjort med Neuron:ON CF. 

Den tidligere generation af Neuron:ON fandtes kun i aluminium, og mens denne stadig kan fås, er højdepunktet for den nye lancering de helt nye carbonrammer. Helt nye carbon-layups samt en endnu mere effektiv rammearkitektur sikrer øget styrke samt en markant vægtreducering på næsten to kilo sammenlignet med den tidligere aluminiumsmodel.  

I henhold til at optimere platformens performance i alt slags terræn er Neuron:ON blevet komplet gendesignet for at gøre en mere brugbar og sjov på nedkørslerne samt mere effektiv på stigningerne. Oversat til faktiske tal betyder dette, at affjedringen blev forlænget til 140 mm foran og bagpå for at øge Neuron:ON CF’s brugbarhed off-road samt sikre mere komfort på de store hits, der nogle gange kan overraske ryttere ude på et spor. 

Afhængig af rammestørrelsen er reach blevet forlænget med mellem 10 og 45 mm, og kronrørsvinklen er blevet mere slack med 1 til 2 grader, mens standover-højden er reduceret med mellem 15 og 19 mm, hvilket betyder, at cyklen kan udstyres med endnu længere dropperposts – alt sammen før at optimere Neuron:ON CF’s performance på nedkørsler samt sikre ryttere endnu mere kontrol og mod til at angribe det ukendte på den anden side af bakken. 

Men nedkørslerne er kun halvdelen af turen. Klatreperformance er lige så vigtig på en cykel, der skal kunne det hele. Netop derfor er kædestagerne forlænget med 10 til 15 mm for at øge stabiliteten, mens sadelrørsvinklen er blevet stejlere med 1,5 til 2 grader (afhængig af rammestørrelse) for at flytte ryttervægten fremad til en bedre, mere effektiv klatreposition. 

Sidst men ikke mindst leveres Neuron:ON CF nu eksklusivt med 29” hjul, og er udstyret med den fjerde og nyeste udgave af den førende Bosch Performance Line CX High-Torque Drive Unit, der kombineres med Bosch PowerTube batterier med en kapacitet på op til 750 Wh for at sikre ryttere den hjælp og rækkevidde de har brug for til at sætte afsted mod horisonten uden bekymring. 

Forbindelse og Sikkerhed
Uanset om du cykler på dine lokale spor eller er langt væk i ukendt terræn, er det vigtigt at kunne komme i kontakt med resten af verden. Med Neuron:ON CF skabes denne kontakt gennem Bosch eBike Flow app’en. Denne forbinder ryttere til deres cykler, og cyklerne til den digitale verden, hvilket giver mulighed for at justere motorindstillingerne, få navigation samt planlægge ruter via Komoot og endda øge deres cykels sikkerhed.

Neuron:ON CF sikrer brugbar anti-theft samt cykelsporings teknologi via den integrerede Bosch ConnectModule og eBike Flow app’en. ConnectModule og app’en er den perfekte tilføjelse til den fysiske lås, da disse samarbejder om at omdanne rytterens smartphone til en digital nøgle til deres e-bike. eBike Alarm aktiveres automatisk så snart cyklen slukkes, og den vil sende alarmsignaler, hvis den registrerer bevægelse, så mulige tyve skræmmes væk. Hvis cyklen flyttes meget, vil systemet øjeblikkeligt give dens ejer besked på deres smartphone. Yderligere bevægelse af den låste e-bike vil automatisk starte sporingsfunktionen, så ryttere får mulighed for at spore dens position via eBike Flow app’en. 

Bosch BCM3100 ConnectModule er installeret på forhånd på alle Neuron:ON CF modeller og inkluderer en gratis 12-måneders prøveperiode, hvor eBike Alarm funktionen følger med i denne aktivering. Prøveperioden sluttes automatisk efter den gratis 12-måneders periode medmindre, den fornys for 39 DKK per måned eller 299 DKK per år.

Se alle cyklerne på canyon.com.