Canyon nu også med cykelsko
Canyon udvider sortimentet af udstyr til nu også at indeholde cykelsko. Tempo CFT hedder fodtøsserien, der kommer til både landevej og MTB.
Canyon er mest kendt for at ekvipere Mathieu Van der Poel (og en masse motionister) med deres favoritlegetøj – cyklen. Men nu går tyskerne ind i fodtøjsbranchen og lancerer Tempr CFR fodtøjsserien designet til landevejscykling og XC mountainbike- eller grusræs.
Highend sko
Canyons fabriksracerserie (CFR) er den fineste i firmaets komponentserie, og de helt nye Tempr CFR-sko er designet til at ramme det optimale kompromis mellem hastighed og komfort, så forfoden kan bøje sig, hælen låses fast og hele skoen omfavner foden. Canyon har hidkaldt to af branchens veteraner Carl Bird og Eric Horton fra FORM8ION for at bringe deres viden og input til de topmoderne designs, men arbejdede også med partnere som BOA®, Solestar® og Vibram®.
”Vores egen ekspertise i at udvikle verdensklassecykler er uden sidestykke, så det er kun naturligt, at vi også måtte hente de bedste folk til at designe vores cykelsko,” siger Canyons globale direktør for udstyr Stan Mavis.
Nye teknologier
Der er tre primære udviklingsteknologier i de nye sko:Sammen med Solestar® co-udviklede Canyon deres PUREFIT360™ indlægssål for at matche fodens form og for naturligt at kunne bevæge foden tilbage til en neutral position for maksimal kraftoverførsel. Temper CFR-skoene har også Canyons hel-længde CFR kulfibersål.
Sammen med indlægssålen kombinerer disse teknologier maksimal kraftoverførsel og komfort. I samarbejde med BOA® har Canyon udviklet PerformFit Wrap-systemet til at kontrollere vristen og låse hælen på plads, hvilket eliminerer unødvendig fodbevægelse inde i skoen og giver frihed fra trykpunkter på tværs af fodbuen.
Pris og størrelser
”Skoene” har allerede vundet cykelløb på Canyon-atleter som Petr Vakoč, Zoe Bäckstedt, Luca Schwarzbauer og Dante Young, som har taget sejre i elite-niveau gravel, cykelcross, XCO , XCC og landevej i denne sæson.
Læs også: Se alle fordelene ved et Velo+ medlemsskab
Canyons Tempr CFR landevejssko vil være tilgængelige i hvide og sorte variationer til en relativt konkurrencedygtig pris på 329,95 EUR. Vægten opgives 250g (størrelse 42). Tempr CFR off-road-sko kommer i sort, grå eller hvid og er også prissat til 329,95 EUR og med en vægt på 290g (størrelse 42).
Både landevejs- og off-road-skoene fås i størrelserne 36-48 med halvstørrelser fra 40,5 til 46,5 eksklusivt fra Canyon.com eller via Canyon-appen, hvor du også kan finde serviceinstruktioner.
Læs mere om de nye sko her.