Canyon præsenterer sine 2022 aluminium neuron modeller
Med Neuron – Canyons super alsidige trail adventure cykel, der er klar til det hele – er den eneste begrænsning din egen fantasi.
Nye steder. Nye spor. Nyt terræn. Friheden til at hoppe op på cyklen og udforske nye steder. Det er netop det Canyon Neuron er skabt til. Det er tanken bag Great Escape. Uanset, om det er at lægge 09:00 til 17:00 jobbet bag dig og komme ud i naturen, eller jagte eventyr i de største bjerge.
Efter for nyligt at have lanceret en række nye modeller med carbonrammer følger nu seks nye aluminiums Neuron 2022 modeller fra Canyon. De har samme geometri som carbon modellerne med 140 mm vandring foran samt 130 mm bagtil. Der er også en ny model til juniorrytterne – Neuron Young Hero, en junior MTB med kvalitets komponenter, der leverer samme legende køreegenskaber som de større modeller.
Young Hero er designet med en mindre ramme og komponenter, der er særligt udviklet til børn – såsom 130 mm vandring foran og bagtil, kortere pedelarme samt smallere styr. Den normale Neuron serien starter med Neuron 5, Neuron 6 og Neuron 7 modellerne, der er tilgængelig med både unisex og kvindespecifikke WMN opsætninger. Takket være det store udvalg af størrelser henvender Neuron sig til alle ryttere – uanset, om det er Neuron Young Hero i 2XS – S, Neuron WMN i 2XS – M eller unisex Neuron i XS – XL.
For at sikre alle ryttere samme konsekvente performance leveres Neuron med en række forskellige hjulstørrelser, der alle er tilpasset ramme- og rytterdimensioner. Helt konkret betyder dette, at alle Young Hero modeller såvel som Neuron modeller i str. XS og mindre leveres med 27,5” hjul.
Yderligere vil alle 2022 unisex og WMN Neuron modeller leveres med dropperposts som standard – helt essentielt for enhver seriøs og moderne full-suspension trailcykel. Dropperposts sikrer ryttere mere bevægelsesfrihed til at flytte deres vægt rundt, når sporet bliver stejlt og teknisk, så de opnår mere præcision og kontrol.
Som man kan forvente af en alsidig trail- og adventurecykel leveres Neuron med komponenter, der er designet til all-round performance og holdbarhed – og til en attraktiv pris. Efter Neuron Young Hero til 12.599 DKK begynder den normale Neuron serie med Neuron 5 til 14.999 DKK. Modellen er udstyret med en RockShox Silver forgaffel samt Deluxe Select dæmper og pålidelig Shimano Deore 1×12 geargruppe.
Neuron 6 og Neuron 6 WMN til 17.299 DKK leveres begge med en FOX 34 Float Rhythm forgaffel og FOX Float Performance DPS dæmper, Shimano SLX gearing samt DT Swiss LN hjulsæt. Neuron 7 er tilgængelig med unisex opsætning såvel som WMN opsætning med kvindespecifikke komponenter og en særlig sensitiv affjedringsindstilling for at sikre lettere ryttere mere kontrol på sporet. For 21.299 DKK får du Shimano XT 1×12 geargruppe, en FOX 34 Float Performance forgaffel, FOX Float Performance DPS dæmper samt et robust DT Swiss M 1900 aluminiumshjulsæt.
Neuron AL er skabt til eventyr og trailentusiaster uanset alder, der gerne vil forme deres egen Great Escape – uanset om det er træning efter arbejde eller oplevelser i de største bjerge. Indenfor Canyon MTB serien befinder Neuron sig mellem den alsidige, men mere downhill-orienterede Spectral og denne lette cross-country MTB racer Lux.
De nye Neuron AL modeller vil være tilgængelige fra tirsdag 21. december 2021 eksklusivt på canyon.com.