16.05.2021
Test Test

Caroline Bohé får igen podie plads i World Cup

 

Det var desværre igen ikke muligt at finde en livestream af U23 løbene, men Danmark stillede bl.a. med Caroline Bohé og Sofie Heby Pedersen. I sidste uge kørte Bohé sin første World Cup i Albstadt, og her lavede hun en rigtig flot præstation og fik sin allerførste World Cup podieplacering i form af en 2. plads. I dag var det så tid til at se, om hun kunne gentage sidste uges præstation. Det så ikke ud til at være blevet mindre mudret i Nove Mesto, men så er det jo godt, at vi danskere er vant til mudder. 

 

 

Ud fra resultaterne så det ud til, at det var et tæt løb imellem østrigske, Mona Mitterwallner og Bohé. Mitterwallner vandt i sidste uge, og fik igen i dag sikret sig førstepladsen, men kun lige akkurat med 2 sekunder ned til Caroline. Dermed fik hun sin 2. podieplacering ud af to løb. Det er i vores bog ganske godkendt, og vi glæder os til at se hende stå øverste på podiet indenfor en nærmere fremtid. 3. pladsen gik til ukrainske, Kata Vas, som kom ind 13. sekunder efter Bohé.

Sofie Heby Pedersen havde også et flot løb, og sluttede på 10. pladsen. Klara Sofie Hansen blev 45, Kirstine Holt blev 49 og Lærke Aamann endte på en 62. plads.