22.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

Chris Anker: Jeg er klar til opgaven

Det lykkes for det danske Team Saxo Bank-SunGard at holde kaptajnen Alberto Contador fremme og fri for uheld på de første etaper i Volta a Catalunya. Forud for morgendagens hårde etape, har hjælperytteren Chris Anker Sørensen stillet sine ben til rådighed for spanieren.
– Det bliver en virkelig hård dag imorgen, men jeg er klar til opgaven. Jeg føler mig bedre og bedre kørende, og jeg er helt klart indstillet på at yde mit allerbedste i fronten af feltet imorgen for Alberto (Contador, red.). Andorra-stigningen er ikke ukendt terræn for mig, og jeg ved, hvor meget jeg kan give de forskellige steder på bjerget. Jeg skal bare give det alt, så Alberto forhåbentlig kan vinde og tage tid på konkurrenterne, siger Chris Anker Sørensen til holdets hjemmeside.
Etapen bliver kørt fra La Vall d’En Bas til Andorra-Vallnord over 183.9 km.