10.03.2011
Andreas Ø. Pedersen

Chris Anker vil give fuld gas på enkelstarten

Feltet skulle på dagens etape i Paris-Nice passere bjerget Côte de Vernoux-en-Vivarais, som er en kategori 1-stigning, med godt 10 kilometer tilbage af etapen. Og her viste Team Saxo Bank-SunGards dansker, Chris Anker Sørensen, god form, da han sad med i forfølgergruppen og endte som nummer 11 på etapen, mens australieren Richie Porte endte 14 placering bag danskeren som nummer 25.
– Både Richie og jeg sad fint med, indtil de begynder at rykke, hvor jeg ikke kan følge tempoet. Derfor vælger jeg at blive i forfølgergruppen og holde et fast højt tempo sammen med Richie, som desværre går ned på det sidste stykke, siger Chris Anker til saxobanksungard.com.
– Jeg er ret godt tilfreds med resultatet og kunne ikke have kørte stærkere, så i morgen skal jeg bare holde hovedet nede og brænde mig selv helt ud på enkeltstarten”, lyder det fra Saxo Bank-SunGards Chris Anker Sørensen.