Danmarks stejleste vej
17.08.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Velomore

Christian Winthersvej: Danmarks stejleste vej

Christian Winthersvej har længe været en stigning for de få indviede, men nu bliver den snart mere kendt. I år indgår vejen nemlig for første gang i PostNord Danmark Rundt. Det kan give drama – og totalt kaos.

Det kuperede Vejle har i en årrække været den sportslige juvel i etapeløbet PostNord Danmark Rundt. Det er her, at grupperne sprænges, og tidsforskellene opstår.

Epokegørende var tilføjelsen af Kiddesvej som et fast element i løbet i 2004. Senere kom den endnu mere brutale Gl. Kongevej med på programmet.