05.01.2011
Andreas Ø. Pedersen

Christina Watches godkendt af UCI

Det nyeste danske cykelhold, Team Christina Watches, har gået godkendt deres licensansøgning af den internationale cykelunion, UCI, der har gjort holdet til et Continental Team, som er cykelsportens 3. division.

– Der har i pressen været rejst tvivl om, hvorvidt Christina Watches kunne blive godkendt eller ej. Det har jeg været helt uforstående over, da vi har opfyldt samtlige krav til økonomi, ryttere og holdstruktur i øvrigt, siger Christina Hembo ifølge politiken.dk.

UCI oplyser på deres hjemmeside, at fire danske hold har fået godkendt deres ansøgninger, heriblandt Team Bianchi – M1, der er det tidligere Team Stenca Trading, som Hembo opkøbte. Navneændringen til Team Christina Watches forventes dog at ske problemfrit.

– Selv om jeg hele tiden har været overbevist om, at vi ville blive godkendt, er det under alle omstændigheder rart en gang for alle at kunne ramme en pæl igennem den uberettigede skepsis, der har været.