Contre le monde

[Under ørnens vinger]
Du startede relativt sent med at cykle?
– Ja, jeg var 18 år, da jeg kørte mit første cykelløb. Jeg havde aldrig kunnet sidde stille, havde dyrket utrolig meget sport inden da og ville altid gerne derud, hvor det gjorde ondt. Det har altid ligget i mig, at jeg ville prøve mig selv af, og så gik det relativt hurtigt med at køre mig op gennem rækkerne.
Dem, du kørte sammen med i A-rækken, lagde mærke til, at du tilsyneladende havde det allerbedst med at sidde oppe foran helt ude i vinden?
– Der har da været snak om, at jeg kan have problemer med at sidde i et felt. Den fysiske styrke har jeg. Kommer det til teknikken, så føler jeg, at jeg i dag har fint styr på min cykel. Måske stoler jeg ikke altid 100% på, at alle de andre har det og ikke lige pludselig gør noget dumt, men det er man nødt til, hvis man vil sidde helt oppe på smækken. Når det gælder og der er nogle løb, som man skal køre stærkt i, så er man selvfølgelig nødt til at stole på det.
Fysikken er klart din stærke side og i starten af din karriere fik du ry for at være det upolerede fysiske talent, som Bjarne Riis typisk sætter en stor ære i at polere. Kom du i mesterlære?
– Ja, det gjorde jeg nok. Der blev taget vare på mig, og jeg blev ikke kastet ud i alt for store løb i den første halvdel af sæsonen. Jeg har haft tre gode år, hvor jeg helt sikkert har lært en masse, og jeg har ikke noget at udsætte på Team CSC. Selvfølgelig blev jeg skuffet, da jeg ikke fik kontraktforlængelse, men måske var det også til det bedste, for jeg har fået så meget anden erfaring og har prøvet så mange forskellige ting. Jeg har prøvet at være på en masse forskellige hold og har fået ny luft hele tiden. Ikke fordi jeg følte at jeg trængte til luftforandring, for jeg havde det rigtig godt med alle rytterne og alt personalet. Men selvom jeg kørte rigtig stærkt, så havde Bjarne jo Fabian Cancellara og David Zabriskie, der blev nr. 1 og nr. 2 til VM i enkeltstart, og hvad skulle han så med sådan en som mig, der blev nr. 4? Måske var det sådan, han tænkte.
Der i 2006 var du jo kun 4 sekunder fra at tage en VM-bronzemedalje.
– Ja, umiddelbart efter en dopingsynder – Vinokourov, det svin. Men jeg fik da et rigtig fint ur, så skidt da med den VM-medalje!
Betragter du det som dit største resultat, at du reelt vandt VM-bronze?
– Ja, det er det.

[Motivation]
Når du dertil igen, hvor du kan køre med om VM-medaljer?
– Ja, det tror jeg godt kunne ske. Men jeg er også blevet meget bedre til samlet start, så jeg har mere at byde ind med der. De seneste fire måneder er helt klart der, hvor jeg har været mest fokuseret i hele min cykelkarriere, og hvor jeg synes jeg har gjort alting rigtigt. Selvom jeg havde meget modgang i starten af sæsonen, hvor jeg havde en masse astma-problemer og ikke kunne få det til at køre, så blev jeg ved med at kæmpe og kæmpe. Det lyder så simpelt, men at man får sin søvn på de rigtige tidspunkter, spiser alt det rigtige og får trænet, er afgørende. Selvfølgelig forsøger man at gøre alle de ting det meste af tiden, men der er nogen gange, hvor det smutter. Jeg synes, jeg har gjort det rigtige over lang tid nu. Det kommer mig til gode nu og jeg har så meget lyst til at fortsætte med det.
Du har gjort alting rigtigt i år, siger du. Så er det nærliggende at spørge, hvad du gjorde forkert sidste år?
– Jeg har nok ikke trænet helt hårdt nok. Jeg var selvfølgelig ude og træne hver dag, men jeg tror ikke jeg kørte hårdt nok sidste år og havde ikke noget decideret program at følge. Det har jeg i år. Måske er jeg en, der skal holdes lidt i ørerne. Sidste år prøvede jeg alt det, jeg kunne, og satte mig op til hvert eneste løb, men det kom bare aldrig helt til at køre. Det var lidt af en nedtur.
Du får alligevel en etapesejr i løbet af foråret i 2008 i Tour de Loir-et-Cher.
– Jeg kørte også rigtig hurtigt den dag, men så blev jeg syg om natten, og så var det så ovre igen med at vinde cykelløb. Sidste år var det bare ikke mit år. Jeg kørte okay i foråret og så troede jeg egentlig bare det skulle blive bedre, men det blev i stedet noget rigtigt lort.
Spillede dit holdskifte fra et ProTour-hold til et dansk Continetal-hold en rolle i forhold til din motivation?
– Jeg er ikke meget for at indrømme det, for jeg glædede mig til at komme ud og være sammen med drengene til løbene, men måske var det ikke løbene, som jeg glædede mig mest til. Jeg synes ikke, det var så fede løb for mig og min stil. Og så var jeg der nok ikke formmæssigt 100%, som jeg er i år. Måske har der manglet noget, og det er klart, at kommer du fra en ProTour-verden, hvor du kører noget større løb med mere prestige i, og du stadig har store ambitioner, så skal det være svært at komme ned på et mindre hold og køre mindre løb, fastholde motivationen og samtidig føle, at det er lige så fedt at vinde de løb. Jeg var ikke ligeglad, for det er altid fedt at vinde cykelløb, men det var måske lidt svært for mig at sætte livet på spil i et løb, der ikke sagde mig så meget.

[Back in business]
Hvordan er det at skulle køre Tour de France igen?
– Det bliver spændende; jeg glæder mig helt vildt til det. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente, ud over at det bliver en hård opgave, men også en sjov og spændende opgave.
Du har lige slået nogle sværvægtere som Andreas Klöden og Vladimir Karpets på enkeltstarten i Schweiz Rundt, hvor de kørte 100% efter klassementet.
– Ja, det gik rigtigt godt på enkeltstarten. Jeg tog det noget mere afslappet end jeg har gjort tidligere. Efter det hele tiden gik bedre og bedre og toppede ved VM i enkeltstart i 2006, hvor jeg blev nr. 4, så har jeg nok lagt for stort pres på mig selv. Det er jo ikke sådan, at man kører og nyder det, men når man er i så god form, som jeg følte før enkeltstarten i Schweiz, så var der ikke andet at gøre end at give den gas, og det gik jo så også godt. Jeg stresser og går måske ikke så meget i panik over det som tidligere.
Er den eneste forskel virkelig oppe i hovedet?
– Nej, jeg har også investeret mange timer på landevejen og har kørt utroligt mange løb. Jeg er ret overbevist om, at jeg som cykelrytter skal have tæsk på tæsk på tæsk for at flytte mig kompetencemæssigt og for at gå et niveau op. Jeg har haft mange starter og tror jeg er typen, der skal bruge mange løb.

[Pres]
Du nævner, at det måske har haft negativ betydning for dine præstationer, at der har været pres på dig. Frem mod DM i juni 2008 begynder presset på dig at stige. Du er udtaget til at køre OL-enkeltstarten lang tid i forvejen, men har svært ved at overbevise om berettigelsen. Til DM i enkeltstart opnår du en niendeplads, hvor du vandt i 2006 og har været på podiet fem år i træk.
– Det var hårdt for mig og jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle reagere. Jeg endte med at køre væk fra målområdet, og det har jeg fortrudt. Man er nødt til at se det i øjnene, hvis man har lavet noget lort, og også forholde sig til det. Selvfølgelig var der meget fokus, men jeg er stadig den, der har de største forventninger til mig selv. – Det er svært ikke at lade sig gå på af det. Nu har jeg prøvet det, og så er jeg måske bedre til at håndtere det en anden gang.
Hæmmede det dig til OL eller var det fordi du ikke havde trænet helt hårdt nok?
– Jeg tror ikke det hæmmede mig, selvom det ikke var særlig sjovt. Det var da svært at skulle stå og undskylde, at man var med til OL, for det er jo det fedeste man kan prøve som sportsmand. Jeg var også meget tæt på at komme med fire år forinden, men blev snydt i sidste øjeblik. Så jeg havde glædet mig til at skulle til Beijing og nød det også i fulde drag, men det er ærgerligt at skulle stå og lave interviews, hvor man undskylder på forhånd.
Hvordan er det at køre den enkeltstart til OL med det pres og så mærke ude på ruten, at det slet ikke kører?
– Jeg tror ikke, jeg tænkte så meget over presset ude på cyklen, men tænkte da bare ”lort”, da jeg kunne mærke, at det ikke rullede. Inde i hovedet havde jeg tanken, at når du kan blive nr. 4 til VM, så skal du da i hvert fald også kunne blive nr. 10 her. Mens jeg kørte, da var halvdelen af feltet allerede startet og alligevel havde jeg ikke top-10 mellemtider. Så jeg var da godt klar over, at det var noget rigtigt lort.

[Mig og Ivan Basso]
Hvilken rolle spillede Basso for din nuværende kontrakt med Liquigas?
– Vi havde kommunikeret lidt efter han fik sin dom, hvor jeg bare lige havde spurgt til, hvordan det gik. En uges tid inden DM i juni 2008 skrev han, at han ville se om ikke han kunne gøre noget for mig. Jeg tænkte jo nok, at det var noget med et hold, men jeg troede nu ikke rigtig på det. Om aftenen efter vi havde kørt DM kom der en opringning om, at det havde han fået styr på! Men jeg skulle til OL, og det tog også noget tid at får styr på alle papirerne.
Du kørte sammen med Ivan Basso i to år hos CSC indtil 2006, og I nåede også at være holdkammerater i nogle måneder hos Discovery, inden han gik til bekendelse om sin forbindelse til Eufemiano Fuentes. Hvordan oplever du det forløb?
– Jeg kommer godt ud af det med ham, men det er ikke sådan, at vi er bedste venner og snakker sammen hver dag. Vi snakkede selvfølgelig sammen ude til løbene, men jeg har aldrig rigtig snakket med ham om Operacion Puerto, og alt det der skete i foråret 2006 og forud for Tour de France det år. Du ved ikke helt, hvad du skal bringe op, og hvor meget han har lyst til at tale om det. Så jeg har faktisk aldrig snakket med ham om det.
Undlader man så bare at tale om det fordi man ikke ved hvad man skal sige?
– Ja. Det kan også godt være, han ikke havde noget problem med at snakke om det, men jeg har ikke følt noget behov for at bringe det på banen. Jeg ved ikke præcist, hvad han har gjort og ikke har gjort, men nu har han taget sin straf. Om det så er dine bedste venner, så kan du jo ikke vide, hvad de laver 24 timer i døgnet. Du kan jo kun stå inde for dig selv. Selv om jeg ikke tror, at der er nogle af mine holdkammerater, der snyder, så kan jeg ikke med 100% sikkerhed afvise, at de gør det.
Men det må jo være blevet mere penibelt, for nu lukker det jo hele hold, når en enkelt rytter bliver afsløret?
– Det er klart, og man bliver jo også forbandet sur. Sportsfolk er egoister, der nemt kommer til at sætte deres egen lille drømmeverden højere end de 60 personer, der er omkring én på et hold.
Ændrer det ikke mentaliteten? Er man ikke meget mere interesseret i, hvad de andre går og laver af ulykker, fordi det kan have så stor betydning for én selv?
– Jo, det gør det selvfølgelig. Men man skal heller ikke glemme, at vi bliver testet hele tiden og skal hele tiden oplyse om, hvor vi er. Vi bliver testet i hoved og røv, og jeg tror virkelig de fanger så godt som alle snyderne. Sponsorerne er kloge nok til at vide, at der ikke foregår noget organiseret som i Festina-tiden. Jeg kan jo blive snydt igen, men jeg tror sponsorerne er klar over, at hvis der sker noget, så er det fordi, der er nogle enkelte idioter, der dummer sig.

[Ambitioner]
Selv om det gik dårligt til OL, så havde du jo allerede kontrakt med Liquigas – det må have været et plaster på såret?
– Selvfølgelig var det rart, men jeg kører ikke kun cykelløb for at levere varen i et halvt år og så få kontrakten for næste år. Penge spiller selvfølgelig en rolle, men man har jo også sine ambitioner. Selv om jeg havde kørt rundt med en femårig kontrakt, så havde jeg været lige så skuffet over endelig at have fået chancen for at komme til OL og så lave noget lort. Hvis jeg overhovedet får chancen for et OL igen, så går der jo lang tid.
Hvad er din ambitioner?
– Jeg vil i første omgang prøve at blive klogere i løbet af Tour de France på, hvordan jeg reagerer. Hvis jeg kan blive ved med at hæve mit niveau og jeg synes, at jeg sidder fint med i bjergene, så tror jeg helt sikkert, at jeg kan køre top-10 eller top-5 i sådan nogle løb som Schweiz Rundt, hvis jeg får det hele til at spille. Og hvis du kan det, så kan du også vinde de løb, der ligger lige under.
Så det er et-uges etapeløbene med middelsvære stigninger og en enkeltstart, hvor du ser dine muligheder?
– Ja, helt sikkert. Og så skal jeg være lidt bedre til at opsøge heldet. Nogen gange skal du bare med i det rigtige udbrud og så lige pine den med hen over stigningerne de næste dage. Jeg har før kørt stærkt i de der femdages etapeløb, men vil da også gerne køre stærkt igen til VM-enkeltstarten.
Tror du, at du kommer til at køre VM i år?
– Det kommer nok an på, hvordan det går til DM i enkeltstart og i Tour de France. Fortsætter jeg som nu, så tror jeg det er realistisk.
Vinder du DM i enkeltstart?
– Ja, det tror jeg. Det håber jeg.
Brian Vandborg manglede 28 sekunder for at tage sejren til DM i enkeltstart og blev nr. 5. I linieløbet var han med i det afgørende udbrud, men en tredobbelt Saxo Bank sandwich resulterede i en fjerdeplads.