22.01.2015
Thomas Rasmussen

CULT Energy udtaget til Critérium International

I sidste måned lykkedes det for det danske CULT Energy Pro Team at få prokontinental-licens af UCI, og nu kan det fremadstormende danske hold sætte kryds i kalenderen ved den første store opgave i 2015.

Holdet, der ledes af Michael og Christa Skelde, skal nemlig køre med i det franske etapeløb Critérium International. Løbet får også deltagelse af flere af de store World Tour hold. Det har arrangøren bag løbet, ASO, i dag afsløret på deres hjemmeside.

Sidste år blev løbet vundet af franskmanden Jean-Christophe Péraud, og af tidligere vindere kan nævnes Chris Froome, Cadel Evans og Ivan Basso.

Critérium International består af tre etaper over to dage, som køres d. 28. og 29. marts på Korsika.

De 16 hold, der skal køre Critérium International, er:

AG2R La Mondiale

Auber 93.

Bora – Argon 18

Bretagne – Séché Environnement

Cofidis, Solutions Crédits

CULT Energi Pro Team

FDJ

IAM Cycling

Team Cannondale – Garmin

Team Europcar

Team Giant – Alpecin

Team Marseille 13 KTM

Team Roompot.

Tinkoff – Saxo

Trek Factory Racing

UnitedHealthcare Pro Cycling Team