18.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Danmark rykker frem på WorldTour

Den Internationale Cykelunion, UCI, har mandag opdateret WorldTour-ranglisten efter weekendens Amstel Gold Race, hvor der blev hentet flere point til Danmark idet Jakob Fuglsang endte som nummer 4. Schweiziske Fabian Cancellara fører stadig den individuelle rangliste foran Matthew Harley Goss (HTC-Highroad) og Andreas Klöden (Team RadioShack).
Holdranglisten har ikke ændret sig meget efter weekendens UCI-løb. I front er Team RadioShack stadig foran HTC-Highroad og Rabobank Cycling Team. Det danske ProTeam, Team Saxo Bank-SunGard, er faldet tilbage til 12. pladsen.
I Amstel Gold Race gentog Philippe Gilbert fra Omega Pharma-Lotto sin sejr, hvilket ikke blot sikrede ham og hans hold værdifulde point, men også Belgien har nydt godt af sejren. Landet har nu bragt sig op på førstepladsen foran Australien og Italien. Danmark er placeret som nummer 11 og er rykket to pladser op.
Individuel
1 (1) Fabian Cancellara (Leopard-Trek) 236
2 (2) Matthew Harley Goss (HTC-Highroad) 203
3 (3) Andreas Klöden (Team RadioShack) 202
4 (4) Michele Scarponi (Lampre-ISD) 202
5 (16) Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) 176

35 (33) Lars Ytting Bak (HTC-Highroad) 50
42 (103) Jakob Fuglsang (Leopard-Trek) 41
108 (102) Chris Anker Sørensen (Team Saxo Bank-SunGard) 1
Hold
1 (1) Team RadioShack 465
2 (2) HTC-Highroad 453
3 (3) Rabobank Cycling Team 398
4 (4) Team Garmin-Cervélo 358
5 (5) Leopard-Trek 345

12 (11) Team Saxo Bank-SunGard 219
Nation
1 (3) Belgien 560
2 (2) Australien 558
3 (1) Italien 525
4 (4) Spanien 432
5 (5) Tyskland 399

11 (13) Danmark 92