26.02.2011
Andreas Ø. Pedersen

Dansk mester: Alberto Contador er frygtelig stærk

Selvom Alberto Contador har haft travlt med sin nu – indtil videre – afsluttede dopingsag, har han ikke mistet sin styrke. Det beviste han i Volta Ao Algarve, hvor han endte som nummer fire samlet. Og det har imponeret den danske mester, Nicki Sørensen, der glæder sig til at føre for spanieren.
– Jeg har aldrig set en køre så stærkt til træning, som han gør. Aldrig. Og jeg har kørt længe og sammen med mange gode cykelryttere, siger Nicki Sørensen til Spn.dk og tilføjer: – Jeg frygter ikke for hans form. Bestemt ikke. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tror, at han bliver sjov at køre for i de store løb.
Nicki Sørensens næste løb er det italienske Giro Frioli, som køres den 3. marts, mens Contador næste gang sætter sig i sadlen til det spanske løb Vuelta Ciclista a la Region de Murcia, som bliver kørt mellem 4. og 6. marts.