Danske mountainbike topresultater i Østrig
Danskerne kører virkeligt stærkt for tiden. Desværre var der ikke plads til Jonas Lindberg også kunne kapitalisere på sin gode form, men hold da op, hvor vi glæder os til første afdeling af World Cuppen om tre uger.
Sebastian Fini flotte placering understreges af de talentfulde folk han holdt bag sig, og et tidstab på under 30 sekunder til europamesteren Nino Schurter, som måtte tage til takke med en 2. plads, da han lavede en køreteknisk fejl på sidste uphill inden mål. Sejren gik til Nino´s landsmand Mathias Flueckiger, som også slog ham i sidste weekend. Sebastian Fini var undervejs i løbet også oppe på en 3. plads, men endte på 4. pladsen.
Bart Brentjens som er teammanager på holdet CST POSTNL BAFANG MTB Racing Team, kan være en meget tilfreds mand med topplacering til Fini i herrefeltet og en 2. plads i damefeltet til Anne Tauber bag Anne Terpstra (Ghost). Vinderen hos damerne kører på samme hold som Caroline Bohé, som blev nr. 17. i et meget stærk damefelt, hvor Caronline bla. slog Jolanda Neff (Trek), som blev nr. 22.
Simon Andreassen blev bedste mand fra Cannondaleholdet hos herrerne, hvor der ellers var høje forventninger til Henrique Avancini, som pt indtager førstepladsen på verdensranglisten, men i løbet måtte han nøjes med 27. plads.
Løbet blev kørt i forbindelse med Øtztaler Mountainbike Festival. Løbet er i kategorien HC, som er niveauet under World Cup, så der er rigtigt mange UCI-point på spil. Med de gode placeringer, skal man nok forvente at de to hurtige danskere kravler længere op ad verdensranglisten, hvor Sebastian Fini pt er på 18. plads og Simon Andreassen er på en flot 11. plads.
World Cup sæsonen starter om 3 uger i Tyskland, hvor Albstadt endnu engang er rammen om begivenhederne, når verdens bedste mountainbikere mødes. Med de gode placeringer på verdensranglisten er der direkte adgang til short-track konkurrencen, som afgør starplaceringerne i cross country løbet. Danmark indtager pt. 7. pladsen på verdensranglisten med et solidt forspring til 8. pladsen (Chile) og tæt på 6. pladsen (Spanien). Vi krydser fingre for to danske herrer og to danske damer til start til OL i Tokyo, hvis det bliver gennemført.