17.02.2021
Lasse Klausen

Derfor bør du ikke køre på sporene i tøvejr

 

Hvis du følger dine lokale sporbyggere på Facebook har du måske bemærket, at mange af dem advarer mod at køre på sporene i overgangsperioden fra frostvejr til plusgrader. Men hvorfor er det så farligt for sporene, og hvad er det for nogle faktorer som spiller ind?

 

Lukker sporet i en uge

Ved Sir Lyngbjerg i Holstebro har sporbyggerne brugt mange år på at bygge deres spor, og derfor vil de ikke risikere, at sporet får store skader i tøperioden, som de efterfølgende skal bruge lang tid på at udbedre igen. Derfor har de valgt at henstille til, at sporet er lukket for kørsel indtil tøvejret er ovre, og sporet igen er farbart. Vi har talt med sporbygger, Allan Madsen, og han forklarer her, hvorfor sporene kan tage stor skade i øjeblikket:

– Skovbunden er opbygget med muldjord/organisk jord i toppen, og længere nede findes mineraljorden, typisk sandjord. Muldjord/sort jord/organisk jord bliver mudret, når der er vand i jorden, og det samtidig bliver kørt i. Det sorte jord binder væsken længere tid, så muldjord tager også længere tid om at tørre ud. Dette er grunden til at seriøse sporbyggere altid fjerner mulden som første step, når man anlægger spor.

– Mineraljord/sandjord kan ofte udgøre det for stabilt toplag, som både dræner godt og ikke klistrer til, og derfor anvendes dette ofte til at køre på. Andre steder er der lerjord langt nede, og i så fald, er det nødvendigt med et toplag. I Silkeborg bruger de leret stabilgrus, og man kan også bruge enten granitskærv eller granit stenmel, som i Sønderskoven i Vejle. Dette er helt generelt og gældende i alt slags vejr.

 

 

Vandet kan ikke slippe væk

– Udfordringen i tøvejr lige efter frost, er, at toplaget tør langsomt og frigiver det vand, der er i overfladen. Vandet hindres i at trække længere ned i jorden, idet frostlaget længere nede, danner en uigennemtrængelig "hinde". Jo længere tids frost, jo dybere hinde. Kører eller går man i det, laves der dybe køreriller ned til frosten/hinden. Kommer der vand fra oven, er der endnu mere som ikke kan trække væk. Køreriller samler ligeledes på vandet. Lige så snart frosten er ude af jorden, kan vandet trænge helt væk.

– Så er der problemet med at man "braider". Det vil sige, at man kører uden om en vandpyt på sporet. Hvis mange gør det, bliver der hurtigt mudret omkring sporet, selvfølgelig fordi, at alt jord ved siden af sporet er muldjord/sort/organisk jord. I våde perioder og i tøvejr kører rigtig mange ved siden af vandpytter og efter kort tid, har man meterbrede og mudrede spor.

 

 

Vesterskoven er farbar

 

UPDATE 19-02-21: Der frarådes nu også kørsel i skovene ved Silkeborg.

Vi har også talt med sporbygger, Søren Fisker, fra Silkeborg for at høre, hvordan deres spor har det. Generelt er sporet i god stand, og på grund af dets opbygning vil de ikke forbyde kørsel på sporet. Derfor kan man altså stadig køre i Nord- og Vesterskoven, men den næste uges tid vil sporene dog være markant mere våde end normalt.

Så anbefalingen herfra skal lyde, at du tjekker med dit lokale sporbyggerlaug inden du kører ud på sporet.