03.02.2023
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2024/08/448247394_1004692921660478_4132501343240402392_n.jpg Velomore

Ekoi lancerer deres første full face hjelm

I samarbejde med Julien Absalon har franske Ekoi udviklet deres første full face hjelm til enduro og e-MTB.

I samarbejde med prominente navne som Julien Absalon og Eliott Lapotre har franske Ekoi udviklet deres første full face hjelm til enduro og e-MTB.

Ved hjælp af aggressive linjer i designet, har Ekoi søgt at kombinere æstetik og funktion i Ekoi Integral Enduro Light, som er hjelmens mundrette navn. Hjelmen udmærker sig ved at være særligt godt ventileret takket være hele 24 ventilationskanaler, der sørger for airflow rundt om rytterens hoved. Hjelmen er desuden udrustet med en magnetisk fidlock hagerem og de indvendige puder er aftagelige og vaskbare.

“Selve essensen af MTB og Enduro er engagement. Hos Ekoi er vi begejstrede for denne disciplin og ønsker at forbedre vores position i MTB-verdenen med et unikt og konkurrencedygtigt produkt, der giver værdi for pengene. Vi et stolte af at kunne tilbyde denne full face hjelm, som har nogle overraskelser i vente, især med nogle begrænsede serier som bliver tilgængelige meget snart” siger leder af MTB-serien hos Ekoi, Dorian Allibert, i en pressemeddelelse.

Læs også: Velomore tester Mondraker Podium R

Hjelmen fås med en tilhørende transporttaske, der beskytter hjelmen mod stød og slag under transport. Ligeledes kan man købe hjelmen med eller uden den tilhørende synsfeltmaske, som er udrustet med HD-glas for at gøre kontraster i teknisk terræn endnu tydeligere.

Læs også: Ny podcast: Gear vi ka’ li’ om vinterudstyr

Ekoi forventer at hjelmen lander omkring 1.300 kr, mens maskens værdi ligger omkring 450 kr. Du kan læse mere om hjelmen og masken lige her.