En fransk bil i Flandern
Hvorfor har du en fransk team-bil stående i Flandern?
Det er et spørgsmål, som Jamie Anderson ofte bliver stillet af sine belgiske venner angående sin hvide Peugeot 504 med sorte tern hen ad siden. Jamie er den australske ejer af Flandrien Hotel, som er et nyt hotel for cyklister, som for nylig slog dørene op i hjertet af de flamske Ardenner.
Men for Jamie repræsenterer Peugeot-Michelin team-bilen noget helt særligt. Da han voksede op i Australien i start 80’erne, var Phil Anderson og Allan Peiper hans helte. To pionerer inden for australsk cykelsport, som klarede rejsen til toppen af international cykling.
[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]
Begge kørte for Peugeot-holdet, som var det første professionelle europæiske hold, der tog engelsktalende ryttere fra lande som Australien og Storbritannien ind.
– Jeg startede med at køre cykelløb i 1980, da jeg var ni år gammel, og jeg husker, at jeg ventede på, at betamax videokassetter med løb som Tour de France og Flandern Rundt skulle ankomme fra Europa. Mit soveværelse var som et tempel for Peugeot-holdet, og Anderson og Peiper var mine idoler, siger Jamie.
Men hvad, han aldrig kunne have forestillet sig som lille dreng, var, at han en dag ville gifte sig med en belgisk kvinde og ende med at flytte til Flandern. Og i sidste ende eje et hotel bare ti minutter fra Muur van Geraardsbergen, en af de mest ikoniske stigninger i Flandern Rundt.
[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]
– For belgierne handler cyklingens arv i høj grad om ikoniske ryttere som Rik Van Looy, Roger De Vlaeminck og Eddy Merckx. Men der er også en meget rig historie med internationale ryttere, som kommer for at sætte deres præg i Flandern, og det er den historie, vi gerne vil hylde her på Flandrien Hotel, siger Jamie.
[FAKTABOKS1]
Så når du bor på Flandrien, er det mere sandsynligt, at du ser billeder og kunstværker af ryttere som Stephen Roche, Sean Kelly og Rolf Sørensen, end at du ser billeder af de belgiske helte. Hotellet har også en imponerende cykelsamling, som inkluderer cyklerne fra nogle af vinderne af forårsklassikerne såsom Fabian Cancellara og Mathew Hayman.
Men det mest interessante er, at Allan Peiper, som nu er sportsdirektør på UAE Team Emirates, bor bare fem minutter fra hotellet og er blevet en fast gæst. Det kunne Jamie aldrig have forestillet sig, da han var fan af Peugeot-holdet for mere end 40 år siden. Hans idol er blevet en ven.
Du kan læse mere om Flandrien Hotel her.