En rose med torne: 1x på sommerraceren

Sidste år fik Aqua Blue Sport massiv omtale. Ikke så meget på grund af deres flotte resultater – mere på grund af deres teamcykler, der var særlige idet de udelukkende kunne køre med en enkelt klinge foran. Senest har SRAM lanceret deres nye Red eTap AXS og Force eTap AXS som begge leveres i 1x-udgaver. Fordelene skulle være en behagelig simplificering og en mindre om end målbar wattfordel.

AeroCoach alu
Efter at være gået til ekstremerne med det nye smalle styr i 2018, har jeg selvsagt måttet kaste mig ud i en 1x-opsætning. Lad det være sagt med det samme. Det er en løsning med fordele og ulemper.  
Ud over SRAMs sikkert gode, men også ret bekostelige 1x-muligheder findes der flere, så vidt jeg ved især engelske firmaer, der specialiserer sig i at lave de særlige 1x-klinger. Med disse firmaers løsninger kan man beholde sit eksisterende kranksæt og således gøre sig sine erfaringer uden at skulle skifte hele geargruppen. 
I 2018 gik jeg 1x på min TT, med en 54T AeroCoach carbonklinge, og til 2019 var det planen, at sommerraceren også skulle skifte til 1x. De gode erfaringer med AeroCoach på TT, gjorde det oplagt for mig at også at udstyre raceren med en AC-klinge. AeroCoach laver nemlig også en udgave i alu med 52 tænder, og lige præcis 52T er jeg som så mange andre blevet glad for. Både AeroCoach og deres konkurrenters 1x-klinger er beregnet til at køre med en ganske almindelig kæde, der holdes på plads af de synligt ekstra lange tænder.
Prisen er såmænd også rimelig nok – 100 pund inkl. monteringsbolte (husk dem!) gør klingen lidt dyrere end en Ultegra-klinge, men stadig markant billigere end en Dura-Ace-klinge. 

Nyt kranksæt
AeroCoach’s 1x-klinge er meget flad, så jeg besluttede efter nogle få ture med klingen monteret på et Shimanokranksæt, at selvom fart naturligvis trumfer alt, så har et godt udseende altså også sin plads her på jorden, og den flade 1x-klinge ser ganske enkelt ikke specielt godt ud på et ikke-fladt Shimanokranksæt. 
AeroCoach er efterfølgende begyndt at fremstille nogle små dippedutter, der gør det visuelle mere acceptabelt, men det bliver stadig ikke nogen smuk løsning.
Ud over at være en temmelig dårlig mekaniker, er jeg også ret dårlig til det med krankbokse og krankboksstandarder. Det er faktisk ganske uoverskueligt – så jeg besluttede med det samme, at jeg måtte skifte til et fladere kranksæt, der kan køre i den nuværende 24mm-krankboks. Heldigvis viste et hurtigt scan af markedet, at Rotor laver 3D24 BCD130 Aero som jeg netop kunne bruge uden at skifte krankboks. Folk, der kender mig, vil også kunne gætte, at alene navnet på dette kranksæt var tiltalende. Selvom jeg tvivler på, at der kan være mange watt at spare på et kranksæt, tager man jo glædeligt det hele med.
Aerocoach-klingen passede heldigvis som fod i hose, og efter at have rodet med Rotorkranksættet en times tid (læs brugsanvisningen!) spillede det hele, nu også rent visuelt. 
AC-klingen er tilmed også oval. Om det giver noget, er jeg ret skeptisk overfor, men på den anden side stoler jeg også så meget på SKY/INEOS's tilgang, at Froome næppe ville holde fast i sine Q-rings, hvis det ligefrem kostede ham watt.
Om ikke andet er der den psykologiske effekt ved at have noget, som de andre ikke har. 1x og Q-ring, er (stadig) ikke hverdagskost på landevejene

[IMG2]

Foreløbige erfaringer
Efter et godt forår uden lille klinge, må jeg sige at erfaringerne er udpræget positive. Først og fremmest er setuppet ekstremt driftsikkert. På trods af at jeg kører uden kædefanger, har jeg ikke tabt kæden én eneste gang i dette forår. AC anbefaler, at man fjerner et enkelt led mere, end man normalt ville gøre – og min erfaring er altså at det er tilstrækkeligt. 
Psykologisk er det på den ene side præstationsfremmende at vide, at ens cykel bare er en tand hurtigere end den ville være med to klinger foran. Omvendt er det især i starten en smule skræmmende at vide, at man kører helt uden panikgear. Der er ingen plan B. 
Derfor vil jeg anbefale, at alle, der overvejer at gå 1x på raceren, kører en ud og finder en ubehagelig bakke en dag, hvor der er passende modvind, og prøver at overkomme den på den store klinge. Kan man ikke det, bør man nok overveje om man virkelig skal gå 1x, eller om det evt forudsætter en udskiftning af bagskifteren til ”long cage”, der kan tage kassetter med helt op til 32-33 tænder afhængig af producent.
Selv har jeg benyttet chancen til at skifte den mekaniske ultegra-bagskifter ud med en Dura-Ace 9100, der kan tage 30 tænder. I praksis har jeg dog holdt fast i en rimelig mainstream 11-28 kassette, Ulempen med en 30’er eller mere bagpå, ville naturligvis være endnu større spring mellem gearene. 

Farvel til den alsidige cykel
Man må også erkende at 1x gør cyklen mindre alsidig. Den lille aerogevinst koster, at cyklen i hvert fald med 52T foran, bliver en udpræget fladbaneracer. Skal man køre Strandvejstons i København den ene uge og bjerge i Sydeuropa i den næste, er 1x ikke særlig hensigtsmæssigt. Står menuen derimod sæsonen igennem på ture i flade Danmark og med relativt høj fart, er det måske for nogen en overvejelse værd. Min tekniske redaktør skrev engang til mig at alt andet end SRAMs 1x-setup er hacks. Men jeg er ikke enig. Det er ikke noget hack. Ingen røg og spejle. Det er meget simpelt. Og det virker. Personligt skifter jeg ikke tilbage til 2 klinger.
Aeroraceren – nu med ultra smalt styr og 1x setup. Er der mon flere watt at finde?