10.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

EnergiFyn: PDR-chance ikke blevet mindre

Det danske kontinentalhold, Team Energi Fyn, skal overfor løbsledelsen i Post Danmark Rundt gøres sig bedre bemærket end Christina Watches-Onfone for at komme med til det største etapeløb i Danmark, og efter første løbsdag i Danmark er holdets manager, Claus Rasmussen, ved godt mod.
– Vi kan jo ikke lade være med at kigge på ’kampen’ om Post Danmark Rundt-pladserne, og her denne første løbsdag i Danmark fik i hvert fald ikke vores chancer til at blive mindre. Vi er dog godt klar over, at det først er næste søndag, at vi skal være helt på mærkerne, men vi fik i hvert fald vist, at vores bredde er i orden, siger manager Claus Rasmussen i en pressemeddelelse.