16.01.2011
Stig Cornelius

Er Alberto Contador dømt af UCI?

– De oplysninger vi (UCI, red.) ligger inde med lige nu, tyder på at han har gjort en forseelse som udløser straf på to år, så jeg tror ikke han kommer til at køre Tour de France til sommer, sagde Peder Pedersen fredag aften i et program på TV2 Fyn.

Og det har Team Saxo Bank-Sungard forholdt sig til.

– For at være helt ærlig synes jeg det er en uheldig kommentar at komme med på nuværende tidspunkt. Sagen er ikke afsluttet og den ligger fortsat hos det spanske cykelforbund, siger Saxo Bank-SunGaards pressechef. Og så længe der ikke er afsagt en dom, synes vi, sagens parter helt burde afstå fra at kommentere på den. Som alle andre håber vi på en fair og snarlig afgørelsen og at sagen ikke bliver ved med at trække ud, siger Anders Damgaard til sporten.tv2.dk.

I forvejen har UCI ikke været specielt konsekvente i kommunikationen om Alberto Contadors dopingsag, idet han selv fik besked en måned, før UCI offentligt meldte noget. Og det gjorde de første efter, at en tysk TV-station rykkede for en kommentar, om det var tilfældet.

Formelt set er dopingsagen stadig åben, da den p.t. behandles af det spanske cykelforbund, og derefter kan den afgørelse eventuelt appelleres til CAS af enten UCI eller Alberto Contador selv. Og det er han forberedt ved at have hyret samme schweiziske advokat som Franco Pellizotti.