Etape-Estavannens
28.12.2022
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2022/01/Velomore-logo_rund.png Nikolaj Hebsgaard

Etape-Estavannens: Dansk-schweizisk cykelcafe og AirBnB for foden af Alperne

Velomore var i sensommeren et smut omkring Etape-Estavannens – et dansk/schweizisk kombineret cykelcafé og AirBnB, i hjertet af et regulært cykelparadis for foden af Alperne.

”Vi kalder det for Belgier-runden” forklarer Marc, da vi er kommet over den første bakke. Og jeg forstår hvorfor. Oppe på højdedraget kører vi ad små, smalle veje, der snor sig igennem de græsklædte marker, hvor køerne, der leverer mælken til den berømte Gruyereost, går og græsser. Landskabet er småt kuperet og terrænet, eller ruten, minder om en god blanding af Ardennerne og Flandern. De lidt længere, udmarvende stigninger fra Ardennerne krydret med Flanderns snørklede landbrugsveje, korte skrappe, stigninger og brosten.