21.03.2011
Test Test

Evelyn Stevens vinder i Köln-Schuld-Frechen

Nej, Køln-Schuld-Frechen er ikke lige så stort et løb som Milano-San Remo, men kvindeholdet fik vist, at de som sædvanlig også kunne bidrage til holdets mildest talt pæne sejrsstatistik. Vinderen syntes ligefrem, at det var morsomt!
– Det var virkelig et sjovt løb. Der var en masse tilskuere på vejene, og vejret var perfekt. Judith (Arndt, red.) og Adrie (Visser, red.) forberedte det perfekt for mig ved at angribe, så jeg kunne sidde med indtil finalen. Det er rart at få løbskilometre med den første World Cup om en uge. Vi er spændte på, at sæsonen rigtigt starter, siger Evelyn Stevens.
For hun kørte alene hjem, mens holdkammerat Adrie Visser tog andenpladsen i feltets massespurt foran Nederland Bloeits Suzanne De Goede. Når Evelyn Stevens ligefrem synes, at landevejsløb er morsomt, kan det skyldes, at hun har en fortid på Wall Street som børsmægler. Og hvem vil ikke hellere sidde på en cykel end på et kontor? 
Köln-Schuld-Frechen:
1. Evelyn Stevens, Team HTC-Highroad
2. Adrie Visser, Team HTC-Highroad
3. Suzanne De Goede, Nederland Bloeit