03.04.2011
Andreas Ø. Pedersen

Fabian Cancellara: Sådan er det

Taktikken om at køre væk alene lykkes for Fabian Cancellara i Flandern Rundt, men det var måske lidt for tidligt. Han blev kørt ind igen, hvorefter man ikke så en ligeså stærk Schweizer som i E3 Prijs Vlaanderen, som han vandt i overbevisende stil.
– Det er bare cykelløb. Jeg sagde fra starten at alt var muligt, men som topfavorit, kører de imod mig og holdet, og de forsøger at isolere mig. Sådan er det, siger Cancellara ifølge Ritzau, og tilføjer, at han blev ramt af kramper.
– Supermænd har også svage øjeblikke. Jeg fik simpelthen kramper. Jeg tror på de specielle momenter, og da jeg kørte væk, følte jeg, det var et sådant, men så faldt det hele alligevel sammen, tilføjer tempokongen.